Tekst efter Aa:
Vnsen vruntliken grut mit deneste vorschreuen ♦ Leue her houetman ♦ Weted dat vnse
gnedige here de homeister vnde ook w{ye} iuwe breue erliken hebben vntfangen vnde
wol vurnomen alze gi schriuen dat schipher Henneke Radelof iuwe hebbe genomen ii
kisten mit grawen werke mit zmyde vnde mit redeme gelde vnde ook solt vnde
vl{ee}sch vnde breue ♦ Des heft vnse here de homeyster vns thu gescreuen dat wy
iuw ene antworde solden scriuen van siner weghene. wente em van den saken nicht
witlik were ♦ Wor vmme iuwere erbarcheit beghere wy thu wetende dat vnseme heren
homeistere vnde ook vns dat truweliken van herten leet is dat gi van Henneken
vorscreuen beschediget sin vnde wolden dat des nicht en were vnde de sulue Henneke
is ook nicht borger dez landes thu Prussen noch thu Danczik vnde wart dar ook ne
borger men wy holden ene alze enen anderen gast de dar kumpth vt Engelant vt
Hol
land
Radmanne der stad Danczik formant.
Vor venlige hilsen med tjeneste forudskikket.
Kære hr. høvedsmand. I skal vide, at vor nådige herre, højmesteren, og også vi ærbødigt har modtaget Eders breve og vel forstået dem, når I skriver, at skipper Henneke Radelof har taget fra Eder to kister med gråværk, med smykker og med rede penge og også salt og kød og breve. Derfor har vor herre, højmesteren, tilskrevet os, at vi skal skrive et svar til Eder på hans vegne, da han ikke kendte noget til sagerne. Derfor begærer vi, at I, ærværdige herre, skal vide, at det gør vor herre højmesteren og også os virkelig af hjertet ondt, at I er skadet af forskrevne Henneke, og vi vilde ønske, at det ikke var tilfældet, og den samme Henneke er heller ikke borger i landet Preussen eller i Danzig og blev heller aldrig borger dér, men vi behandler ham som en anden gæst, der kommer fra England, fra Holland, fra Danmark og fra andre lande, for hvis han var vor borger, vilde vi gøre så meget i den sag, som vi med rette var pligtige til. Og vi beder Eder, ærværdige herre, med stor begæring om, at hvis indbyggerne i landet Preussen opsøger Eders fogedi, som de plejer at gøre, at I så for vor herre højmesterens og vor skyld ikke lader dem undgælde for det, som en anden har forbrudt, men viser dem god vilje, som vi gerne gør det over for Eders folk, og vi vil gengælde Eder det, hvor vi kan. Gud være med Eder. Skrevet under vort segl på sankt Jakobs dag. Rådmændene i staden Danzig skriver dette.
Jens Absalonsen nævnes første gang som høvedsmand i København 1389 2. september, nr. 71, og sidste gang 1391 21. maj, nr. 406.