Jeg Heine Snakenborg, ridder, hilser alle, som hører eller ser dette brev, evindelig med Vor Herre.

Eftersom den strid tabtes, som min herre kong Albrecht blev fanget i, og jeg var hans tjener og hjælper mod den ærlige frue og fyrstinde Margrete, af Guds nåde Sveriges, Norges og Danmarks dronning, og mod riget i Sverige, da viste den ærlige fyrstinde mig nåde for sin dyd og velviljes skyld mere end for rettens skyld og har givet mig fuldt ud for dette mit gods, som nævnes herefter, hvilket er min hustru Birgitta Larsdotters morgengave: først så mange gårde, som jeg har i Ekeslunda, Os mølle og ålefiskeriet, som ligger nærmest mundingen, så meget, som jeg har i Ving og i Ving sogn med alle deres tilliggender, som er ager, eng, skov, fiskevand, mølle, møllestrømme, inden og uden for hegn, nær ved og fjernt fra by, vådt og tørt, intet undtaget, hvilket fornævnte gods og tilliggender jeg fornævnte Heine Snakenborg, ridder, erkender med dette mit åbne brev, at jeg har solgt til fornævnte ærlige fyrstinde med ja, velvilje og velberåd hu efter venner og frænders råd med min fornævnte hustrus ja og velvilje og i særdeleshed med min broder hr. Gerhard Snakenborg, hr. Johan Snakenborg, hr. Mathias Götstavsson og Bengt Larssons råd med al den ret, hvormed jeg fik og arvede det gods efter min tidligere hustru Benedikte Götstavsdotter, og med al den ret og de breve, hvormed jeg fik det af Algot Magnus son efter min fornævnte hustru Benediktes død, og fremdeles med al den ret, som jeg eller mine arvinger har til det fornævnte gods, hvilket gods og tilliggender jeg afhænder fra mig og mine arvinger med al den ret, som vi har dertil, og overdrager og oplader til den ærlige fyrstinde dronning Margrete og dem, som hun vil give de godser, til evindelig ejendom, at måtte beholde frit og ukæret for enhvers tiltale og tilbagekaldelse ved romersk og kanonisk ret. Fremdeles skal de fornævnte godser nu herefter forblive hos fornævnte dronning Margrete eller dem, som hun vil give dem, hvad det ejendomsmæssige angår, som om de var tinglyst og ført til skaft efter Sveriges loveN, med den fuldstændighed, som der bør være til på min fornævnte hustru Birgitta Larsdotters vegne. Fremdeles forpligter jeg fornævnte Heine Snakenborg mig til i kraft af dette brev, at jeg vil lade de fornævnte godser og tilliggender tinglyse og føre til skaft for den fornævnte ærlige fyrstinde eller dem, som hun vil befale det til, og med al svensk ret lade det fuldkomme på det rette herredsting og den rette tingdag, idet min fornævnte hustru Birgitta skal holde ved skaftetN, som det er lov i Sverige, fordi det er hendes morgengave, og de godser vil jeg erstatte hende, således at hun og hendes nærmeste frænder vil være tilfredse. Kan det fremdeles gå således, at fornævnte frue og fyrstinde dronning Margrete vil have et andet brev på de fornævnte godser, hvori hun synes at være bedre sikret end i dette, eller de, som hun vil give det, da skal jeg give hende eller ham det uden nogen som helst indsigelse. Fremdeles at alle disse fornævnte artikler skal holdes og fuldkommes uden al argelist og uden enhver udflugt, som kunde komme til skade for den fornævnte dronning Margrete eller dem, som hun vil give fornævnte gods, og mig eller mine arvinger til gavn, det lover vi fornævnte Gerhard Snakenborg, Johan Snakenborg, Mathias Götstavsson, riddere, og Bengt Larsson, væbner, tillige med vore arvinger med samlet hånd tillige med hr. Heine Snakenborg. Fremdeles beder jeg fornævnte Heine Snakenborg, ridder, til vidnesbyrd om disse fornævnte punkter de ærlige mænd hr. Anund Jonsson, hr. Gevert Bydelsbak,hr. Fikke van Vitzen, hr. Jon Hjärne, riddere, Magnus Petersson, Staffan Götstavsson og Torsten Sigmundsson hænge deres segl under dette brev tillige med fornævnte medloveres segl og mit eget. Skrevet i Kalmar i det Herrens år 1389 onsdagen næst efter det hellige kors' ophøjelsesdagN.