DD nr. 13890104001

[1389. f. 8. oktober]. 90

De preussiske stæder klager til Lübeck over Johan Horborg, stadens foged i Skåne, som egenmægtigt har ladet grænsemærkerne mellem det lybske og det preussiske fed flytte.

A: tabt — Aa: Danzig departementsarkiv. 300, 59/2 (»Stadtbuch I«) gl. p. 203.

Tryk: Hanserec. III 448 nr. 434 — Reg. Dan. nr. *3337. Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 90; DRB. IV:4 nr. 90 (i oversættelse).

Arnold van Herford nævnes første og eneste gang som de preussiske stæders foged i Skåne, 1389 13. juli, nr. 55, medens Everhard Segefrid beklædte denne post i 1392, nr. 632, og forud Herman Hermanstorp i 1388, cf. Dipl. Dan. 4. rk. III nr. 349, samme år som hansestædernes klage til dronning Margrete over overgreb mod de preussiske stæders fed, cf. ibid. nr. 380, og ligelydende til fogeden på Skanør og Falsterbo, cf. ibid. nr. 381. Klagen må være taget til følge, men tilbagegivelsen samtidig ledsaget af krav om dokumentation, cf. [1389] 19. juli, nr. 56. Sideløbende er der opstået stridigheder med Lübeck om grænseskellene, som beskrevet her af Arnold van Herford, og i nr. 91 af Johan Horborg.

Tekst efter Aa:

Salutacione obsequiosa cum beniuola amicicie et dilectionis conplacencia reuerenter premissa. ♦ Leuen heren sundergen vrundes ♦ Vns heft vorgelecht her Arnold van Heruorde de dit iar vnse voget gewesed is vppe Schone van des landes wegen van Prussen alze he iuw ok suluen thu geschreuen heft alze wy vns wol vurmůden wo dat en cruce stund dat ene schedinge was t{ue}schen iuwer vitte vnde vnser witte uppe Schone dat de sulue vnse voget dar gesettet hadde nach anwisinge der eldesten vppe deme lande do vns de voget van deme h{ue}s vnse witte wedder geantwordet hadde van der konynginne wegene de vns vore vntweldigert was ♦ Des quam Iohan Herborg iuwer stad voget vnde sprak he wolde ein cruce laten vpgrauen ♦ Des bat en vnse voget vnde sande ok twe erbare man thu en van iuweren borgeren dat he dat lete bestan bette ouer een iaar dat de eldesten van beiden siden vppe dat lant quemen hadde he iid vnrechte setted. he wolde iid setten dar iid van rechte stan solde wente he hadde angest dat dar kyf/ vnde vngemak thu beyden syden van komen mochte/ ♦ Do antwordede Herborg he wolde is nicht d{ue}n dat he dar vmme dat beste dede dat he konde wente der scape meer were<n> wenne der wulue vnde leet dat cruce vpgrauen mit groteme ouerm{ue}de vnde settede id van der stede wol xxvi v{ue}te inte vnser vitten ♦ Dat vurdrugh vnser voget mit groter bequemecheit wente wy em anders nicht beuolen hadden/ ♦ War vmme leuen heren vnde vrundes wy bidden iuwe grote wisheit dat gy den suluen Iohan Herborg wnderwisen dat he alzedanen wreuel vnde ouerm{ue}d vnderwegen late vnde schikke dat alzo/ dat dat wedder dan werde. wente dar grot vngemak van komen mochte vnde wente wy anders nicht en weten mit iuw men leue vnde vruntscop \

Underdanig hilsen med velvilligt ønske om at være til behag i venskab og kærlighed i ærbødighed forudskikket.

Kære herrer, særlige venner. Hr. Arnold van Herford, der i år har været vor foged i Skåne på landet Preussens vegne, har forelagt os, ligesom han også, hvad vi sikkert formoder, har skrevet det til Eder selv, at der stod et kors, der var en adskillelse mellem Eders fed og vort fed i Skåne, som samme vor foged havde sat dér efter anvisning af de ældste i landet, dengang da fogeden fra borgen på dronningens vegne havde tilbagegivet os vort fed, der tidligere var frataget os. Så kom Johan Horborg, Eders stads foged, og sagde, han vilde lade korset grave op. Så bad vor foged ham og sendte også to ærlige mænd af Eders borgere til ham om, at han skulde lade det blive stående indtil om et år, så at de ældste på begge sider kunde komme til landet; havde han sat det med urette, vilde han sætte det der, hvor det med rette skulde stå, for han var bange for, at der kunde komme kiv og ubehagelighed deraf på begge sider. Da svarede Horborg, at det vilde han ikke, men at han gjorde det bedste derved, som han kunde, da der var flere får end ulve, og lod korset grave op med stort overmod og satte det omkring 26 fod fra stedet ind i vort fed. Det tålte vor foged med stor føjelighed, da vi ikke havde befalet ham anderledes. Derfor, kære herrer og venner, beder vi Eder i Eders store visdom om, at I belærer den samme Johan Horborg om, at han undlader sådan formastelighed og overmod og mager det så, at det bliver gjort godt igen, da der kan komme stor ubehagelighed af det, og da vi ikke ved af andet end kærlighed og venskab over for Eder.