1390

1390. 6. marts. 191

Åstred Butze, johannitermunk, erkender, at han af dominikanerne i Odense har fået det gods i Villestofte og Korup for livstid, som hans søster Margrete Jakobsdatter havde skænket til klostret.

A: tabt, registreret a) Fyns LA. Odense hospitals og kommunitets breve, ældre nr. 56, (1701) nr. 285, cf. Rep. IV 167, i mrg. udskreven, trykt Rep. III 838 som rettelse til Rep. nr. 3781 = Ibid. Odense Gråbrødre hospitals arkiv, pk. arkivfortegnelser 1618-1899, registratur 1701, nr. 285, desuden, med ubetydelige småændringer, i registraturen, gl. nr. 221, 1711 skuffe 3, 1. pk. nr. 3 = Odense Gråbrødre hospitals arkiv, reg. 1743, trykt Hofman, Fundationer V 175, og b) af Th. Br. Bircherod, overleveret gennem Gl. kgl. Saml. fol. 1092 f. 60r og Addit. 4^o 178 p. 108, trykt Pontoppidan, Annales II 237, endvidere gennem mellemled i Addit fol. 161 f. 30r, der atter er afskrevet af Brandt i Ny kgl. Saml. 4^o 1185 f. 8v, trykt Rep. nr. 3781. A fandtes endnu i 1811, cf. Vedel Simonsens utrykte indberetninger (RA. Håndskriftsamlingen. VI. F I (tidl. Danmarks topografi 7a)) 1811 juli måned læg 1 f. 7v, dog med urigtigt fornavn Iohannes, men senere i Vedel Simonsen, Bidrag til Odense Byes ældre Hist. I,2 71 rettet til Astrad — Aa: Langebeks Diplomatarium. Afskrift fra 18. årh. sammen med 1374 5. februar, 1376 27. december og 1390 29. august, cf. ndf. nr. 263.

Registreret: Suhm XIV 264. Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 191; DRB. IV:4 nr. 191 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Omnibus præsens <scriptum> cernentibus frater Asdradus Butze, ordinis sancti Iohannis, salutem in domino sempiternam. ♦ Notum facio uniuersis, præsentibus et futuris, quod recognosco me a religiosis uenerandis fratribus prædicatoribus Ottoniæ quædam bona in Villestoft et Kordorp in Ottensherridt in pa<rochia> Pathorp sita ad necessitudinem et dies meos simpliciter mediantibus taliter inter nos amicis nostris ex utroque p<a>r<ente> habere, quæ quidem bona prædictis fratribus domina Margaretha Iacobsdatter, relicta Erici Segelandsfara, soror mea, bonæ memoriæ, ob remedium animæ suæ donauit et scotauit, tali conditione, quod, quando deus me de hoc seculo uocauerit, prædicta bona cum singulis prædiorum pertinentibus ad dicti conuentus fratres liberius redeant omni impedimento litigii excluso et remoto. ♦ Insuper recognosco me una cum adiun<c>to meo protestans nullum ius uel appropriationem in eisdem bonis aliqualem habere in his scriptis. ♦ In cuius recognitionis testimonium et euidentiam sigillum meum una cum sigillis uirorum nobilium et discretorum domini Hennekini Spar apud sanctum Canutum, domini Helle commendatoris apud sanctum Iohannem, Petri Biger, T<uu>on<i>s <N>iclæsen, Borquardi Schinchel <Borquardi> Lambech et Pauli <N>iclæsen præsentibus est appensum. ♦ Datum anno domini millesimo trecentesimo non<a>gesimo dominica tertia quadragesimæ.

Broder Åstred Butze af Johanniterordenen til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Jeg gør vitterligt for alle, nulevende og fremtidige, at jeg erkender, at jeg af de regelbundne, ærværdige dominikanere i Odense, idet vore venner på begge forældres side mægler forlig mellem os på denne måde, til mit behov og alene i min levetid har fået noget gods i Villestofte og Korup i Odense herred i Pårup sogn, hvilket gods fru Margrete Jakobsdatter, enke efter Erik Sjællandsfar, min søster — salig ihukommelse — til bod for sin sjæl skænkede og skødede til de fornævnte brødre, på denne betingelse, at når Gud kalder mig bort fra denne verden, skal fornævnte gods med alle tilliggender til jordegodset frit vende tilbage til nævnte klostersamfunds brødre, idet enhver hindring i form af proces skal være udelukket og ryddet af vejen. Desuden erkender og erklærer jeg med dette brev sammen med min medhjælper, at jeg ingen ret eller nogen hjemmel har med hensyn til samme gods. Til vidnesbyrd om og bevis på denne erkendelse er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende de velbyrdige og gode mænd hr. Henneke Spar i sankt Knuds Kloster, hr. Elias, kommendator i sankt Hans, Peder Bæger, Tue Nielsen, Borkvard Skinkel, Borkvard Limbæk og Povl Nielsen. Givet i det Herrens år 1390 tredie søndag i fasten.