© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
A:
Wi Clawis van godis gnaden greue to Holsten to Stormeren vnd to Schouwenborgh.
vnd wi Ghert van der suluen gnade. herttege to Sleswik. vnd wi greue Albert vnd
iunchere Hinrik greuen to Holsten to Stormeren vnd to Schouwenborgh. greuen
Hinrikes sone deme got gnade \ vppe de enen zid. vnd wi Otte van godis gnaden
greue to Holsten. to Stormeren vnd to Schouwenborgh. vnd wi Bernart van
Schouwenborgh. prouest to Hamborgh. iunchere Alef vnd iunchere Wilhelm. greue
Otton sones vorbenomet vppe de anderen sid. bekennet alle vor allen luden de
dessen bref zeen eddir horen lesen. dat twisschen vns vruntliken ghededinget ys
to deme Kyle. na godis bort drutteynhundert iar vnd darna in deme negentigesten
iare des sondages alse men zinget Misericordias domini vmme allerleye
schelinge. vnd stucke. de vnder vns hebbet gewesen wentte an desse tiid. in
desser wiis alse hir na screuen steyt. ♦ To deme yrsten. dat wi greue Otte
prouest Bernart iunchere Alef. iunchere Wilhelm vnd vnse rechten eruen. scholen
beholden erfliken. wes wi ghehad hebben aldus lange in vnsen weren. in der stad
to Hamborgh. vnd in deme lande to Holsten. vnd to Stormeren. vnd darto alle de
werdere de an der Elue liggen. de wi ok aldus lange gehad
hebben. in vnsen weren. ♦ Hir en bouen. so gheue wi greue Clawis vorbenomet
vnsen leuen vedderen. greuen Otten. vnd prouest Bernde vorbenomet vnd eren
rechten eruen dorch louen willen. des se vns gelouet hebben. vnd dorch
vedderliker leue willen achte dusent Lubesche mark penninghe als de bref
vtwiset den wi vnd vnse veddere herttich
B:
Wy Clawes van godes gnaden greuen tho Holtzaten tho Stormeren vnde tho
Schomborch. vnde wy Gherd van der suluen gnade hertoghe tho Sloeswik vnde wy
greue Albert vnde iunchere Hinrich greuen tho Holtzaten tho Stormeren vnde tho
Schomborch greuen Hinrikes z{oe}nes dem god gnade/ vppe eyne syden. vnde wy
Otto van godes gnaden greue tho Holtzaten tho Stormere vnde tho Schomborch.
vnde wy Bernd van Schomborch prouest tho Hamborch iuncher Alf vnde iůnchere
Wylhelm greuen Otton sones vorbenompt vppe de anderen syden bekennet alle vor
alle den de dossen bref zeen eder horen lezen. dat twischen vns vrentliken
ghedeghedinget is tho dem Kyle na godes bord drytteynhundert iar vnde dar na in
deme neghentighesten iare des sondaghes wan men zynget Misericordias domini
vmme allerleige schelinge vnde st{ue}cke de vnder vns hebt gewezen wente an
dosse tiid in dosser wys alze hyr na screuen steyt ♦ To dem ersten dat wy greue
Otto prouest Bernd iuncher Alf vnde iuncher Wylhelm vnde vnse rechten eruen
sc{oe}len beholden erfliken wes wy ghehad hebben aldus lange in vnsen weren in
der stad tho Hamborch vnde in dem lande tho Holtzaten vnde tho Stormere vnde
tho deme alle de werdere de an der
Elue ligget de wy ok
ald{ue}s lange ghehad hebbet in vnsen weren ♦ Hir enbouen so gheue wy greue
Clawes v{oe}rben{oe}met vnsen leuen vedderen greuen Otton vnde prouest Bernde
vorbenompt vnde oren rechten eruen dorch louen willen des se vns gelduet hebbet
vnde dorch vedderliker leue willen achte duzend Lubesche mark penninge alze de
bref vtwiset den wy vnde vnse veddere hertoghe Gherd vorbenomet dar vp
ghegheuen hebt ♦ <2> Vordmer gheue wy {oe}n vnsen hof tho Hamborch de dar
licht teghen deme kerkhoue sunte Iacobus de vnsen vedderen greuen Alue zelgher
dechtnisse ghehord hadde ♦ <3> Vordmer so gheue wy {oe}n dat land den
Billenwerder vnde alle de werdere de dar tho h{oe}ren alze de beleghen syn in
{oe}ren scheden myt alleme rechte vnde myt leynen beyde gheystlik vnde
werdliken. vnde d{oe}sse vorbenomede hof vnde land scolen vnse vorbenomede
vedderen suluen l{oe}zen dar ze vore vthe staen. wan se eder {oe}re eruen
willen. ♦ Vnde dar tho so gheue
A-original:
Vi Klaus, af Guds nåde greve af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, og vi Gerhard, af den samme nåde hertug af Slesvig, og vi grev Albrecht og junker Henrik, grever af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, sønner af grev Henrik, hvem Gud nåde, på den ene side og vi Otto, af Guds nåde greve af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, og vi Bernhard af Schauenburg, provst i Hamburg, junker Adolf og junker Vilhelm, fornævnte grev Ottos sønner, på den anden side erkender alle over for alle folk, der ser dette brev eller hører det læse, at der mellem os venskabeligt er sluttet overenskomst i Kiel i året 1390 efter Guds byrd på den søndag, da man synger Misericordias domini, om al slags uenighed og punkter, der har været mellem os indtil denne tid, på denne måde, der står skrevet herefter. For det første, at vi grev Otto, provst Bernhard, junker Adolf, junker Vilhelm og vore rette arvinger arveligt skal beholde, hvad vi hidtil har haft i vort værge i staden Hamburg og i landet Holsten og Stormarn og dertil alle de holme, der ligger ved Elben, som vi også hidtil har haft i vort værge. Herudover giver vi fornævnte grev Klaus, vore kære fætre fornævnte grev Otto og provst Bernhard og deres rette arvinger på grund af det løfte, som de har givet os, og af fætterlig kærlighed 8.000 lybske mark penge, som det brev viser, som vi og vor fætter fornævnte hertug Gerhard har givet derpå. <2> Endvidere giver vi dem vor gård i Hamburg, der ligger op ad sankt Jakobs kirkegård, der havde tilhørt vor fætter grev Adolf — salig ihukommelse. <3> Endvidere giver vi dem landet Billwerder og alle de holme, der hører dertil, således som de er beliggende inden for deres grænser, med al ret og med len, både gejstlige og verdslige, og denne fornævnte gård og dette fornævnte land skal vore fornævnte fætre selv indløse for det, de er pantsat for, når de eller deres arvinger vil. Og dertil giver vi dem alle de rettigheder, som vor fornævnte fætter grev Adolf havde i tienden i Ochsenwerder, som Medinge'rne anfægtede ham i. <4> Endvidere når vor fætterkone fru Anna, der var grev Adolfs hustru, dør, giver vi dem Nienlande og Nienstat, der ligger i det samme land ved Elben. Dette fornævnte land og denne by skal de overtage og besidde efter vor fornævnte fætterkones død til evige tider med al ret, med alle tilliggender og len, gejstlige og verdslige. <5> Endvidere satte vi fornævnte herrer og vore arvinger os alle venskabeligt sammen, således at vi fornævnte grev Klaus, hertug Gerhard, grev Albrecht, junker Henrik skal og vil tage i vor beskyttelse vore fornævnte fætres lande og borge, som de har på denne side Elben, og med god tro forsvare dem på samme måde som vore egne lande og borge. Desuden skal disse fornævnte lande og borge stå åbne og være beredt for os og vore arvinger til alle vore behov på samme måde som vore egne lande og borge. Og ligeledes skal vore lande og borge til gengæld være (åbne) for dem på samme måde. <6> Hvis vi fornævnte grev Klaus, hertug Gerhard, grev Albrecht, junker Henrik eller vore arvinger dør uden rette arvinger, der er mandsarvinger, hvad Gud forbyde, så skal alt vort herskabsområde, og hvad vi efterlader af alt vort gods, tilfalde vore fornævnte kære fætre og deres arvinger, der er mandsarvinger, og ligeledes skal alt det herskabsområde og alt det gods, der tilhører grev Otto, provst Bernhard, junker Adolf, junker Vilhelm, vore fornævnte fætre, og deres rette arvinger og som de efterlader, hvis de dør uden rette arvinger, der er mandsarvinger, tilfalde os og vore rette arvinger, der er mandsarvinger. <7> Hvis desuden en af os fornævnte herrer eller af vore arvinger dør og efterlader arvinger, der er kvinder og som er uforsørget, så skal den herre, der vil overtage arven, forsørge fruen eller jomfruen hæderligt og give til hendes ægtemand af det gods, som herren havde efterladt. <8> Hvis desuden en af os fornævnte herrer modtager noget lensgods af kejseren eller af nogen anden fyrste eller herre, det skal han modtage til samlet hånd med os alle, således at det ikke kommer os andre fornævnte herrer til nogen skade i den forskrevne arveret, som hver af os har til den anden, da alt vort gods skal blive i samlet hånd og lensbesiddelse til evige tider. Desuden skal ingen af os sælge nogle borge eller lande til nogen anden til arv eller unddrage dem fra en af de andre og heller ikke give nogen noget lensgods til eje, medmindre han gør det med de andres vilje og samtykke. <9> Hvis desuden nogen stad eller nogen borg i det land, som nogen af os har, med urette sætter sig op imod sine herrer, det skal vi alle forblive enige om at afvende, indtil vi har bragt det til rette igen. <10> Desuden skal enhver af os påtage sig mindelig eller retslig afgørelse for den anden i alle sager. Hermed skal vi fornævnte herrer og vore arvin ger være og forblive enige om al arv og alt gods og skal også forblive enige med råd og dåd som tro fætre med fuld tro til evige tider. Og dette brev skal ikke være til skade for det brev, hvori vi fornævnte grev Otto og provst Bernhard har givet afkald på den arv, der var tilfaldet os efter vor fornævnte fætter grev Adolfs død, ej heller skal hint brev være til skade for dette brev. Vidner til alle disse forskrevne ting er disse ærlige folk, hr. Breyde van Rantzau, hr. Henrik Brockdorf, hr. Benedikt van Ahlefeld, hr. Wulf Pogwisch, hr. Henrik van Siggem, hr. Didrik Høken, hr. Adolf van Holte, hr. Sigfred Dosenrode, riddere, hr. Bertold van der Lippe, provst i Lippstadt, hr. Henrik van dem See, kannik i Slesvig, hr. Jens Værkmester, kannik sammesteds, hr. Johan Howenschild, præst i Svans, hr. Arnold, præst i Petzen, Hartvig Hesten, Ove van Siggem, Schack Rantzau, Arnold Wenninghusen, Hugo Post, Johan Busche, Volrad Rixtorp, Klaus og Henrik, brødre, kaldet van Ahlefeld, Klaus og Volrad van Buchwald, brødre, Henneke Rantzau, Hasse Krummedige, Hartvig Breyde, Toteke Smalstede, Johan van Siggem, Otto Direnberg, Henneke Mistorp, Markvard Sandberg, Fritze van Zeggendorp, Henrik van Wenninghusen og Markvard Cersne, væbnere. Og dette brev er givet i det år på den dag og på det sted, som det er skrevet foran. Og til yderligere vidnesbyrd har vi fornævnte grev Klaus, hertug Gerhard, grev Otto og provst Bernhard for os og for vore arvinger med vilje ladet vore segl hænge under dette brev.
B-original:
Vi Klaus, af Guds nåde greve af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, og vi Gerhard, af den samme nåde hertug af Slesvig, og vi grev Albrecht og junker Henrik, grever af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, sønner af grev Henrik, hvem Gud nåde, på den ene side og vi Otto, af Guds nåde greve af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, og vi Bernhard af Schauenburg, provst i Hamburg, junker Adolf og junker Vilhelm, fornævnte grev Ottos sønner, på den anden side erkender alle over for alle, der ser dette brev eller hører det læse, at der mellem os venskabeligt er sluttet overenskomst i Kiel i året 1390 efter Guds byrd på den søndag, da man synger Misericordias domini, om al slags uenighed og punkter, der har været mellem os indtil denne tid, på denne måde, som står skrevet herefter. For det første, (o.s.v. = A-original). <8> Hvis desuden en af os fornævnte herrer modtager noget lensgods af kejseren eller af nogen anden fyrste eller herre, det skal han modtage til samlet hånd med os alle, således at det ikke gør os andre fornævnte herrer nogen skade i den fornævnte arveret, som hver af os har til den anden, da alt vort gods skal blive i samlet hånd og lensbesiddelse til evige tider. Desuden skal ingen af os sælge nogle borge eller lande til nogen anden til arv eller unddrage dem fra en af de andre og heller ikke give nogen noget lensgods til eje, medmindre han gør det med de andres vilje og samtykke. <9-10> (= A-original). Vidner til alle disse fornævnte ting er disse ærlige folk, hr. Breyde van Rantzau, hr. Henrik Brockdorf, hr. Benedikt van Ahlefeld, hr. Wulf Pogwisch, hr. Henrik van Siggem, hr. Didrik Høken, hr. Adolf van Holte, hr. Sigfred Dosenrode, riddere, hr. Bertold van der Lippe, provst i Lippstadt, hr. Henrik van dem See, kannik i Slesvig, hr. Jens Værkmester, kannik sammesteds, hr. Johan Howenschild, præst i Svans, hr. Arnold, præst i Petzen, Hartvig Hesten, Ove van Siggem, Schack Rantzau, Arnold van Wenninghusen, Hugo Post, Johan Busche, Volrad Rixtorp, Klaus og Henrik van Ahlefeld, brødre, Klaus og Volrad van Buchwald, brødre, Henneke Rantzau, Hasse Krummedige, Hartvig Breyde, Sigfred Smalstede, kaldet Toteke, Johan van Siggem, Henneke Mistorp, Markvard Sandberg og Otto Dürenberg, Fritze van Zeggendorp og Henrik van Wenninghusen og Markvard Cersne, væbnere. Dette brev er givet i det år på den dag og på det sted, som det er skrevet foran. Og til yderligere vidnesbyrd har vi fornævnte grev Klaus, hertug Gerhard, grev Otto og provst Bernhard for os og for vore arvinger med vilje ladet vore segl hænge under dette brev.
A og B er skrevet med hver sin hånd.