Tekst efter A:
Wii Ghert von godes gnaden hertoghe tho Iutlande greue tho Holsten Stormeren vnde tho Schowenborgh don witlik al den ghenen de dessen breff seen edder horen lesen dat alle vnse vorůarnen koninge hertoghen vnde greuen de in vnser herschop weldich hebben wesen alze in vnsem hertochrike tho Slezewik hebben vorboden vnde wii nů na vorbeden dat nyne borghere edder bundere ere vpstande erue edder ere lyggende grunt gheuen scholen den presteren edder der hilghen kerken mer varene haue de moghen se gheuen der hilghen kerken edder weme ze willen ♦ Desse vorscreuene stucke de wille wii bewisen myt vnsen rydderen vnde knechten myt borgheren mit husluden vnde mit deme menen ghantzen lande dat ze w{ae}r syn ♦ Hir vmme so bidde wii alle gheystlike lude dat se syk nicht vorder hir an keren wente were dor iemant de vnse borghere edder huslude tho rechte wolde laden de scholde se ersten vor vns vorclaghen deme wille wii tho rechte steden vnde helpen ♦ Were dat syk ienichman teghen desse rechticheyt de wii wnden vnde de wii nů na vorboden hebben strengen wolde dat wille wii rychten vnde vorderen zo wii vorderste kvnnen von rechtes weghene ♦ To ener groteren bewysůnge so hebbe wii Ghert vorbenomet vnse ingheseghel henget laten vor dessen breff de screuen ys na godes bord dusent iar drehundert in deme neghenteghesteme iare des vrydaghes vor pinxsten.
Vi Gerhard, af Guds nåde hertug af Jylland, greve af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, gør vitterligt for alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, at alle vore forfædre, konger, hertuger og grever, der har haft magten i vort herskabsområde, nemlig i vort hertugdømme Slesvig, har forbudt, og vi nu efter dem forbyder, at nogle borgere eller bønder må give deres opretstående ejendom eller deres liggende jord til præsterne eller den hellige kirke, men løsøre må de give den hellige kirke eller til hvem de vil. Disse forskrevne punkter vil vi bevidne med vore riddere og væbnere, med borgere og med bønder og med hele det almindelige land, at de er rigtige. Derfor beder vi alle gejstlige mænd om, at de ikke i fremtiden bekymrer sig herom, for hvis der er nogen, der vil stævne vore borgere eller bønder ad rettens vej, skal han først anklage dem for os, ham vil vi støtte og hjælpe ad rettens vej. Hvis nogen vil gå imod denne retsbestemmelse, som vi har forefundet, og som vi nu igen har påbudt, det vil vi pådømme og med rette forfølge, som vi bedst kan. Til yderligere vidnesbyrd har vi fornævnte Gerhard ladet vort segl hænge under dette brev, der er skrevet i året 1390 efter Guds byrd fredagen før pinse.