1390

1390. 9. september. S. Pietro i Rom266

Pave Bonifacius 9. bevilger dronning Margrete og hendes husstand samme benådning, hvis de i syv dage i dette år besøger bestemte kirker i hendes lande, som hvis de havde besøgt S. Pietro, S. Paolo, Laterankirken og Sta. Maria Maggiore i Rom i jubelåret.

A: tabt — Aa: Vidisse, udateret, af biskop Peter af Västerås, tabt — Aa1: Sv. RA. A 20 (gl. sign. A 26) f. 202v-202r.

Tryk: Dipl. Norv. V 251 nr. 344; Norges gl. Love 2. rk. I 315 nr. 152 — Reg. Dan. nr. *3362; Acta Pont. II 28 nr. 802. Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 266; DRB. IV:4 nr. 266 (i oversættelse).

Tekst efter Aa1:

Bonifacius episcopus seruus seruorum dei carissime in Christo filie Margarete Dacie Swecie et Norwegie regine illustri salutem et apostolicam benedictionem ♦ Exigunt tue deuocionis integritas qua sacrosanctam Romanam ecclesiam reuereris et fidei puritas que utpote te principissam catholicam et constantem merito et ubique concelebrant ut personam tuam quam precipue caritatis dilectione complectimur in hiis presertim que tue et familiarium tuorum animarum salutem conspiciunt precipuis fauoribus prosequamur ♦ Sane dudum felicis recordacionis Urbanus papa .VI. predecessor noster ex certis racionabilibus causis ad id eius animum mouentibus de consilio fratrum suorum de quorum numero tunc eramus et apostolice potestatis plenitudine statuit ut uniuersi Christi fideles uere penitentes et confessi qui in anno anatiuitate domini m^occcxc^o, instante tunc futuro et deinceps perpetuis temporibus de trigintatribus annis in triginta tres annos beatorum* Petri et Pauli apostolorum basilicas ac Lateranensem et sancte Mariemaioris de Urbe ecclesias causa deuocionis uisitarent plenissimam omnium peccatorum ueniam consequerentur item uidelicet ut quicumque huiusmodi indulgenciam assequi uellet si Romanus ad minus triginta continuis uel interpollatis semel saltem in die si uero peregrinus uel forensis existeret modo simili quindecim diebus ad easdem basilicas et ecclesias accedere teneretur prout in dicti predecessoris litteris inde confectis plenius continetur ♦ Cum autem sicut exhibita nobis nuper pro parte tua peticio continebat serenitas tua et dilecti filii familiares tui ex singulari deuocionis feruore basilicas et ecclesias predictas ut indulgenciam huiusmodi assequi posses et possent in propriis personis libenter uisitares et uisitarent sed <propter> uiarum pericula et aliis certis de causis desiderium tuum huiusmodi et ipsorum commode adimplere non potes neque possunt pro parte tua nobis fuit humiliter supplicatum ut super hoc tibi et ipsis familiaribus tuis de benignitate apostolica prouidere dignaremur ♦ Nos igitur uolentes te et ipsos familiares tuos premissorum intuitu fauoribus prosequi graciosis huiusmodi supplicacionibus inclinati ut confessor quem serenitas tua uere penitens et confessa et quilibet ipsorum familarium tuorum uere penitentes et confessi duxeris et duxerint eligendum tibi et ipsis familiaribus tuis huiusmodi omnibus et singulis utriusque sexus auctoritate apostolica concedere ualeat quod tu et ipsi et quilibet eorum familiarium tuorum uere penitentes et confessi ut prefertur aliquas ecclesias illarum partium de quibus ipsi confessori uidebitur septem diebus continuis uel interpolatis semel saltem in die infra annum huiusmodi uisitando perinde indulgenciam huiusmodi assequaris et assequantur ac si ad dictam urbem uenisses et dicti familiares tui uenissent et basilicas et ecclesias urbis predictas ut prefertur uisitasses et uisitassent ita tamen quod idem confessor laborem quem tu passa fuisses et laborem et expensas quos quilibet familiarium tuorum passi fuissent si ad dictam urbem propterea uenisses et uenissent in alia pietatis opera tibi et ipsis commutet et oblaciones quas tu et quilibet ipsorum familiarium dictis basilicis et ecclesiis urbis oblatura fuisses et ipsi familiares tui oblaturi fuissent si ad illas personaliter uenisses et uenissent ad eas fideliter et sine dilacione transmittas et transmittant deuocioni tue tenore presencium indulgemus ♦ Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre concessionis infringere uel ei ausu temerario contraire ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum apostolorum eius Petri et Pauli se nouerit incursurum ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum .v. idus septembris pontificatus <nostr>i anno primo.

Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin kære datter i Kristus Margrete, Danmarks, Sveriges og Norges berømmelige dronning, hilsen og apostolisk velsignelse.

Denne Din fromheds uegennyttighed, hvormed Du ærer den højhellige romerske kirke, og den rene tro, som jo med rette og overalt forherliger Dig som en rettroende og besindig fyrstinde, kræver, at vi befordrer Dig personlig, som vi omfatter med særlig kærlighed og agtelse, med særlige gunstbevisninger særlig angående dette, som tager sigte på Din og Dine undergivnes sjælefrelse. I sin tid fastsatte da pave Urban 6. — salig ihukommelse —, vor forgænger, af visse fornuftige grunde, som bevægede hans sind dertil, med sine brødres råd, i hvis kreds vi da var, og med apostolisk magtfuldkommenhed, at alle troende kristne, der oprigtigt angrede og bekendte deres synder, og som i det da næst tilstundende år 1390 og derefter til evindelige tider hvert 33. år fromt besøgte apostlene sankt Petrus' og sankt Paulus' basilikaer og Laterankirken og Sta. Maria Maggiore kirken i Rom, vilde opnå fuldstændig tilgivelse for alle synder, fremdeles nemlig således at enhver, som vilde opnå denne benådning, skulde, hvis han var romer, i det mindste 30 dage i sammenhæng eller med afbrydelser komme mindst een gang om dagen til samme basilikaer og kirker, men hvis han var pilgrim eller gæst, 15 dage på lignende måde, således som det fuldstændigt indeholdes i nævnte forgængers herom affattede brev. Men da, således som en ansøgning, der for nylig er forelagt os på Dine vegne, indeholdt, Du, høje dronning, og vore elskede sønner, Dine undergivne, af en enestående glødende fromhed, gerne i egen person vilde besøge fornævnte basilikaer og kirker, for at Du og de kunde opnå denne benådning, men på grund af vejenes farer og af bestemte andre grunde ikke bekvemt kan opfylde dette Dit og deres ønske, har man ydmygt på Dine vegne bønfaldet os om, at vi af apostolisk velvilje skulde værdiges at drage omsorg for Dig og disse Dine undergivne i denne anledning. Idet vi altså i betragtning af det fornævnte ønsker at omfatte Dig og disse Dine undergivne med nådig gunst, bevilger vi Dig, fromme dronning, med dette brevs ordlyd, at den skriftefader, som Du, høje dronning, som oprigtigt angrer og bekender Dine synder, og enhver af disse Dine undergivne, som oprigtigt angrer og bekender deres synder, måtte vælge, med apostolisk myndighed skal kunne tilstå Dig og disse Dine undergivne, alle og enhver af begge køn, at Du og disse og enhver af Dine undergivne, som oprigtigt angrer og bekender deres synder som fornævnt, derefter skal kunne opnå denne benådning ved at besøge nogle kirker i de lande, som denne skriftefader finder rigtigt, syv dage i sammenhæng eller med afbrydelser i det mindste een gang om dagen i løbet af dette år, som om Du og Dine nævnte undergivne var kommet til nævnte by og havde besøgt fornævnte basilikaer og kirker i byen som omtalt, dog således at samme skriftefader skal omsætte den møje, som Du vilde have udstået, og den møje og de udgifter, som enhver af Dine undergivne vilde have udstået, hvis Du og de i den anledning var kommet til nævnte by, til andre fromme gerninger for Dig og disse, og de ofringer, som Du og enhver af disse undergivne og disse Dine undergivne vilde have ofret til nævnte basilikaer og kirker i byen, hvis Du og de personligt var kommet til dem, skal Du og de trofast og uden udsættelse oversende til dem. Intet menneske må bryde dette vort tilståelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 9. september i vort første pontifikatsår.