Item eth instrumenth att frue Maryn Pixstens scøtte capittell hennes gaardt som hwn i bode oc en tofft østen fra then heligands kirckegardt och paa en tofft i Grønergade som ii boder paa staar och hennes toffte westen fra sorttebrøder closter vdi Bredegade item en tofft paa Dam som lille Ion Suder paa bode item ii toffte vden Nørporth alle nest op tiill porthen.
Fremdeles et dokument, at fru Marina Piksten skødede kapitlet sin gård, som hun beboede, og et grundstykke øst for den helligånds kirkegård og et grundstykke i Grønnegade, hvorpå der står to boder, og hendes grundstykker vest for dominikanerklostret i Bredegade, fremdeles et grundstykke på Dam, som lille Jon Skomager boede på, fremdeles to grundstykker uden for Nørreport, alle næst op til porten.
Den udaterede registratur må antagelig dateres til omtrent samme tidspunkt som nr. 274. Marina Piksten nævnes sidste gang i live i Åge Åstredsens testamente af 1396 1. februar, Erslev, Testamenter nr. 71.