Broder Henrik, franciskanerordenens ordensgeneral og tjener, til de for ham i Kristus såre kære, provinsial, tilsynsmænd og gardianer, lektorer og de øvrige brødre i provinsen Dacia, hilsen og fred evindelig med Gud.

Ifølge troværdige mænds indberetning er det kommet mig for øre, at Eders provins omfatter tre riger, af hvilke brødrene i det ene rige, nemlig Danmark, hidtil så at sige under påskud af en vis ret altid eller så omtrent har opnået provinsialembedets værdighed for sig, uanset, at der i de to øvrige riger, nemlig Sverige og Norge, findes lige gode, ja endog undertiden mere passende brødre til fornævnte provinsialembedes embedsgerning end disse brødre fra Danmark. Jeg har ligeledes forstået, at retfærdigheden ved valg af provinsialer derved skjules under et uheldigt slør, at brødreforbundets endrægtighed nemlig ligeledes derved upassende udslettes, og at nag, stridigheder, sammensværgelser og alle ondes kneb opstår mellem brødrene på grund heraf, hvorfor de bør betænke, at de små ting vokser ved endrægtighed, men især går til grunde ved uenighed. Jeg har jo forstået, at Eders provins lider uopretteligt afbræk som følge heraf, hvis der ikke hidsættes et formålstjenligt middel, at de velbyrdige og jævne verdslige i de to fornævnte riger desuden ringeagtes derved. Thi de mener, at alt dette og muligvis noget andet, som jeg frygter, strømmer over til ikke ringe skade for Eders provins. Derfor vil jeg efter forud at have haft en større undersøgelse af de gode fædres og min opfattelse desangående, for at ikke et så betydningsfuldt lem af min orden på grund heraf skal anses for så at sige at være uden hoved, og påbyder jeg i kraft af den hellige lydighed og pålægger med dette brev Eder, provinsial eller tilsynsmænd, gardianer, lektorer og alle brødre i fællesskab og hver for sig i provinsen Dacia, at nedenfor anførte skik herefter ubrydeligt skal overholdes i Eders provins med hensyn til valg af provinsial og bisiddereN, således at hvis der nu er en dansk provinsial eller en fra Danmark, skal den, der følger efter ham, være fra Sverige eller Norge, eller omvendt, hvis der nu er en provinsial fra Sverige eller Norge, skal hans efterfølger være fra Danmark, og således skal denne fremgangsmåde overhovedet overholdes mellem Eder indbyrdes. Men ordningen angående bisiddere skal være denne, at to fra riget Danmark og to fra de øvrige riger skal vælges på lige fod på hver enkelt af Eders provinsialkapitler. Men på grund af udryddelsen af fornævnte skader og endrægtigheden og alt det gode, der fulgte efter, valgte provinserne Sachsen og Böhmen endrægtigt fornævnte skik og blev, som det bevidnes, bragt tilbage til endrægtig kærlighed og ro i deres provinser. For at altså ikke hukommelsens stedmoder, nemlig glemselen, skal fordunkle det påbegyndte arbejde, pålægger jeg i kraft af fornævnte lydighed så fyndigt, jeg kan, at ordlyden af dette brev nøje skal oplæses på Eders første tre provinsialkapitler af alle brødre i provinsen og derefter gentages ved hvert valg af provinsialer. Lev vel i den herre Jesus og bed for mig. Skrevet i Rom den 29. september i det Herrens år 1390.