Pave Bonifacius 9. anerkender magister Bent Nielsen, præst i Odense stift, som
sin kapellan og optager ham i kapellanernes fællesskab.
A: tabt — Aa: Reg. Vat. 312 f. 258v. Efter teksten B de
Fontanellis.
Tryk: Ny Kirkehist. Saml. V 867 nr. 197 — Reg. Dan. nr. *3367; Acta Pont.
II 30 nr. 807. Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 294; DRB. IV:4 nr. 294 (i oversættelse).
Tekst efter Aa:
Bonifatius (episcopus seruus seruorum dei) dilecto filio magistro Benedicto Nicolai presbitero Ottoniensis diocesis
cappellano nostro
salutem (et apostolicam benedictionem) ♦ Uirtutibus
clarens (et meritis sicut fame laudabilis testimonio conprobaris illam in
nostro et apostolice sedis conspectu graciam meruisti ut personam tuam
paterna beniuolencia prosequamur et eam libenter attollamus honoris gracia
specialis ♦ Ut igitur in effectu percipias quod suggerit nostre mentis
affectus te in nostrum et dicte sedis capellanum commensalem et familiarem
graciose recipi
mus et nostrorum et ipsius sedis
capellanorum commensalium et familiarium consorcio cum honoribus emolumentis
et exempcionibus aliis nostris et dicte sedis capellanis commensalibus
exhiberi consuetis fauorabiliter aggregamus constitucionibus et
ordinacionibus apostolicis contrariis non obstantibus quibuscumque
intendentes quod per hoc fauoris apostolici presidia plenius sorciaris ♦ Sic
igitur de bono in melius studiis uirtutum intendas quod merito ad faciendum
tibi uberiores gracias inuitemur) ♦
Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam nostre receptionis et
aggregationis infringere uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem
hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri
et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum) ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum ii kalendas decembris pontificatus nostri
anno secundo.
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn magister Bent
Nielsen, præst i Odense stift, vor kapellan, hilsen og apostolisk velsignelse.
Strålende ved dyder og fortjenester, således som Du ved rosende rygtes vidnesbyrd
anbefales, har Du i vore og det apostoliske sædes øjne fortjent den nåde, at vi
omfatter Din person med faderlig velvilje og med glæde ophøjer Dig med særlig
hæder og nådesbevisning. For at Du derfor virkelig kan høste fordel af, hvad vort
kærlige sind indgiver os, anerkender vi Dig nådigt som vor og nævnte sædes
kapellan ved vort bord og i vor husstand og optager Dig velvilligt i vore og dette
sædes kapellaners fællesskab med de hædersbevisninger, fordele og eksimeringer,
der plejer at blive tillagt de andre af vore og nævnte sædes kapellaner ved vort
bord, uanset alle apostoliske bestemmelser og forordninger, der strider herimod, i
den tanke, at Du herved kan få fuld del i den apostoliske nådes værn. Måtte Du
således lægge Dig efter stedse mere fuldkomment at stræbe efter dyderne, at vi med
god grund må blive opfordret til at vise Dig nåde i endnu større fylde. Intet
menneske må bryde dette vort anerkendelses- og optagelsesbrev eller i dumdristig
forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han
vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle
Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 30. november i vort andet
pontifikatsår.
