Tekst efter A:
Omnibus presens scriptum cernentibus Claws Bynnop famulus salutem in domino
sempiternam ♦ Notum facio uniuersis. quod recognosco me meosque ueros heredes
ostensori presencium Gerardo Ketelhoth. suisque ueris heredibus. in uiginti
marcis. Lubicensibus in denariis argenteis bonis
Klaus Bintop, væbner, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Jeg gør vitterligt for alle, at jeg erkender, at jeg og mine rette arvinger i sandhed står i skyld og gæld til nærværende brevviser Gerhard Ketelhot og hans rette arvinger for tyve mark i gode og gangbare sølvpenge, som fuldt ud skal betales til førstkommende sankt Morten bisps dag. For denne sum penge pantsætter jeg med dette brev til ham mit gods, nemlig en gård i Skalkenæs, på hvilken Troels Nielsen nu bor, og en anden gård i Troelseby, på hvilken Lasse Skeel nu bor, med alle deres tilliggender, ingen undtagne, på det vilkår, at han hvert år, såvel indløsningsåret som de andre, skal oppebære landgilde og tjenesteydelser og alt andet fra nævnte gods, idet det ikke på nogen måde skal fradrages i gældens hovedstol. Fremdeles skal jeg, hvilket som helst år jeg ønsker at indløse fornævnte gods, varsko samme Gerhard derom til (samme års) sankt Hans dag. Ydermere hvis han — det ske ikke — på grund af mangel ved min hjemling mister fornævnte gods, da forpligter jeg mig og mine arvinger til inden et kvartal af et derefter følgende år at betale ham og hans arvinger fornævnte pengesum fuldt ud. Til vidnesbyrd herom er mit segl tillige med segl tilhørende hr. Jens Gråmule, præst, og Jens Krage hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1390 på den hellige jomfrus undfangelsesdag.