Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn .. abbeden i klostret i Esrom af cistercienserordenen, Roskilde stift, hilsen og apostolisk velsignelse.

Da der på generalkapitlet i Din orden, der for nylig, nemlig på biskoppen og martyren sankt Lamberts dagN i vort første pontifikatsår, blev afholdt i den hulde byN, af dette kapitel blev anordnet og overvejet og ligeledes afgjort, at samme orden gavmildt skal komme os og det apostoliske kammer til undsætning med en vis kærlig hjælp for gennem nævnte orden at imødegå den romerske kirkes nød og især i denne stormfulde tid mod de kættere og skismatikere, der på mangfoldig vis stræber efter at undertrykke og forstyrre samme kirke, således som i sin tid vore forgængere — salig ihukommelse — de romerske paver Gregor 11. og Urban 6.N efter hinanden havde fået hjælp af samme orden, og da vi ønsker, at denne hjælp hurtigt skal pålægges og ligeledes opkræves af alle klostre og stiftelser og personer af begge køn i samme orden, hvilken fornemhed eller værdighed de end udmærker sig ved, i Danmarks, Sveriges, Norges, Skotlands, SusiasN, Pommerns og Vendens riger og lande, i hvilke Du på en vis måde og på nævnte generalkapitel er udpeget til generalvisitator, for hurtigere at råde bod på nævnte nødssituation, hvilket vi ligeledes pålægger med dette brev, befaler vi Dig, gode søn, ved apostolisk brev, at Du, efter at Du har set dette brev, ikke opsætter med apostolisk myndighed at pålægge fornævnte enkelte klostre, stiftelser og personer samme hjælp, der skal opkræves og oppebæres ifølge det pålæg, der overgik dem i nævnte forgænger Urbans tid, ved de kollektorer af afkastninger og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer, der er udpeget i de lande, inden en vis termin, der forud skal fastsættes af Dig for samme personer under tilbørlig tvang. Thi vi tilstår Dig med apostolisk myndighed i kraft af dette brev fuld og fri adgang til at gøre det fornævnte og samme kollektorer til kærlighedsfuldt på vore vegne at opfordre, påminde og anmode samme personer om at give og betale denne hjælp til dem eller en af disse, som modtager den i vort og nævnte kammers navn, i det forhold, der i overensstemmelse med dette Dit pålæg angår klostre, stiftelser og samme personer, og under udelukkelse af appel tvinge dem dertil, om nødvendigt, og ligeledes alle andre, der sætter sig op herimod og er genstridige, med kirkens straf og andre retsmidler, om fornødent under påkaldelse af den verdslige arms hjælp, uanset alle privilegier, begunstigelser og apostoliske breve, særlige eller almindelige, hvilken ordlyd de end har, som fornævnte orden, klostre eller stiftelser og personer under enhver ordlyd eller udtryksmåde har fået tilstået af det apostoliske sæde, selv om der om disse og deres fulde ordlyd ord til andet i vort brev skulde finde særlig og udtrykkelig omtale sted, hvorved, når de ikke udtrykkeligt eller fuldstændigt er optaget i dette brev, virkningen af dette på nogen måde kan hindres eller blot udsættes, og som vi vil, for så vidt angår dette, ikke på nogen måde skal være til støtte for dem, idet vi ligeledes tilstår samme kollektorer og enhver af dem denne fulde og frie adgang til fuldstændigt at kvittere og frigøre for det modtagne. Men det er vor vilje, at alle de pengesummer, som disse kollektorer oppebærer af denne hjælp, skal de så hurtigt som muligt farefrit og sikret og trofast oversende til fornævnte kammer, og at Du om de enkelte pålæg og samme kollektorer om de samme summer hver for sig skal lade udfærdige offentlige dokumenter og indsætte dem i Eders læg, for at I kan aflægge afregning og pålideligt regnskab for dette til ovennævnte kammer. Givet ved S. Pietro i Rom den 12. december i vort andet pontifikatsår.