Tekst efter Aa:
Humili recommendacione deuoti nostri seruicii ad omnia uestra mandata reuerenter
premissa ♦ Reuerendissime in Christo pater et domine graciose ♦ Uestre reuerende
paternitati querulose duximus intimandum quod nostri conciues terram
uestram Borandholm uisitare solentes non modica nobis
exponebant sub querela. qualiter in autumpno preterito per aduocatum uestrum in
Borandholm magnis iniuriis uiolenciis et inconsuetis exaccionibus ultra antiquum
consuetum et approbatum thelonium molestati et aggrauati sunt. licet. enim sepius
antea eciam eos taliter ut prefertur oppressit non tamen ita grauiter ut in
predicto tempore fuerat iniuriatus eisdem. ♦ Quare eidem uestre paternitati
supplicare cogimur maiori studio quo ualemus. quatinus si iidem nostri conciues
dictam terram uisitantes antiquis libertatibus et iusticiis de uestra gracia
perfrui ualeant ex quo nisi pacem et omne bonum uobiscum et cum prenominato
aduocato scimus et optamus nobis litteram uestram super hoc mittere dignemini. ♦
Extunc dictos nostros conciues inducere uelimus quod sepedictam terram uisitant
ibidem quod iustum fuerit facturi
Med ydmyg anbefaling af vor hengivne beredvillighed til ærbødigt at efterkomme alle Eders pålæg som tilforn.
Såre ærværdige fader i Kristus og nådige herre. Vi har i en klage ladet Eder, ærværdige fader, underrette om, at vore medborgere, der plejer at besøge Eders land Bornholm, med ikke ringe klage forklarede os, hvorledes de i det forløbne efterår er blevet fortrædiget og plaget af Eders foged på Bornholm med stor uretfærdighed, vold og uvante afgifter ud over den gamle, sædvanlige og billigede told, for omendskønt han ofte tidligere ligeledes har undertrykt dem således som fornævnt, havde han dog ikke faret så alvorligt frem med uret mod samme som i fornævnte tid. Derfor tvinges vi til, med så stor iver, som vi formår, at bønfalde Eder, samme fader, om, at hvis samme vore medborgere, der besøger nævnte land, skal kunne nyde de gamle friheder og retfærdighed af Eders nåde — eftersom vi ved og ønsker intet andet end fred og alt godt med Eder og med fornævnte foged — skal I værdiges at sende os Eders brev herom. Fra da af vil vi kunne tilskynde vore nævnte medborgere til at besøge ofte nævnte land, idet de sammesteds skal gøre og på samme måde modtage, hvad der er ret. Desuden klager vi med såre sørgmodigt hjerte til Eders nåde, til hvem vi nærer fuld tillid, over, at samme foged, idet en skipper Lubbert v. Telgite forbigangne sommer — o, ve — led skibbrud nær Bornholm, mod Gud og retfærdigheden bemægtigede sig vore medborgeres opsamlede og reddede gods men også efter store af den grund iværksatte anstrengelser og udgifter gav nogle halvdelen, andre en trediedel, men andre intet tilbage af samme gods. Af den grund beder vi som før om, at I med alvorlige og kærlighedsfulde påmindelser stræber efter at underrette ofte nævnte foged om, at han til vore mange gange nævnte medborgere, der har lidt uret og tab, virkningsfuldt skal tilbagegive deres gods eller deres betaling. Men hvis det ikke skulde ske, hvad Gud forbyde, vilde det fra da af være nødvendigt, at vi retter klager til vore herrer og til andre herrer. Vi beder Eders nåde om, at der må rettes et velvilligt svar til os desangående. Givet o.s.v.
Brevet må være udstedt af rådmændene i Danzig, da det er indført i Stadtbuch og i øvrigt med samme hånd som Danzigs brev af 1389 20. marts til kong Edward 3. af England, Hans. UB. IV 413 nr. 963, hvilket sidste dog ikke er afgørende, da breve her og på de efterfølgende sider ikke er indført strengt kronologisk. Det i nærværende brev, hvis datering er udeladt, omtalte skibbrud på Bornholm, må være det samme, som i de preussiske stæders klagepunkter af [1394 18. januar], Hanserec. IV 151 nr. 185, 9, omtales som foregået anno 90, cf. også ndf. nr. 651. Under hensyn hertil må klagebrevet dateres til 1390, antagelig sidst på året, da Lubberts' skibbrud fandt sted estate preterita og fogedens overgreb autumpno preterito.