1391

1391. 17. januar. Lund 353

Albert Kalenberg kvitterer dronning Margrete for 3.000 lødige mark.

A: RA. C 7 = ny kronol. rk. 1475. Perg. 24,8 × 12,2 (plica 2,6). 1: Albert Kalenbergs segl af ufarvet voks i perg.rem, DAS. 861. 2: Biskop Niels' segl af ufarvet voks i perg.rem, DGS. 165 (Ulfeld). 3: Biskop Peders segl af sort i ufarvet voks i perg.rem, DGS. 731. 4: Werner Gnewekowes segl af ufarvet voks i perg.rem. S' WERNER GNEWEKOW om skjold med tre nøgler. 5: Klaus Plates segl af ufarvet voks i perg.rem. S' CLAW.....EN om skjold med to ørnevinger, hvorover hjelm med fjerbusk; seglfeltet omgivet af en forsiret ramme. På bagsiden Albertus Kalenberge quittebreff giuet drotnyng Margrete vpa iii^m lødige mark som han vpbar vpa Claus van Vitzcens oc Hermen van Vitzcens weyne etcetera.

Tryk: Danske Mag. IV 295 (i udtog); Rep. nr. 3785 (i udtog) — Reg. Dan. nr. *3371; Kilder til Danmarks møntvæsen i middelalderen II 66 nr. 540. Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 353; DRB. IV:4 nr. 353 (i oversættelse).

Tekst efter A:

Albertus Kalenberghe bekenne openbar in desseme breue vor allen guden luden de nů sin edder noch tu komen mogen dat ik hebbe vp gheboret vnde vntfanghen tu nůghen dre dusent lodige mark de lodige mark tu rekende vor vif vnde vertich schillinghe Lubeches van der hogh ghebornen vorstinnen vnde vrowen. vrowen Margreten koninghinnen tů Norweghen vnde tu Sweden. vnde recht erfname vnde vorstinne des rikes tu Denemarken van Claus van Viczens weghen vnde siner brudere vnde de sin lof vntfanghen hebben. vnde sint de pennynghe de myn vrowe de koninghinne vorbenomet wyssede myt eren medeloueren deme suluen Clawese van Viczene vnde sinen brůderen vnde de sin lof vntfingen vppe Wysingesøø vppe sunte Michils dach de nů was tu betalende. do he myne vrowen de koninghinnen loes let myt eren medeloueren van deme olden lofte. ♦ Vortmer bekenne ik des Albertus vorscreuen dat ik hebbe antwerdet myt willen vnde myt beraden můde myner vrowen der koninghinnen den quite breff den Clawes van Viczen myt sinen bruderen vnde myt den ghennen de sin lof. vntfanghen hebben besegelt hebben myt witscop vnde myt beraden můde. ♦ Dat alle desse vorscreuen stucke war sin so hebbe ik Albertus Kalenbergh vorscreuen tu vorwaringhe vnde merer sekertheit myn ingesegel vor dessen bref myt willen laten henghen. vnde tu merer tůghnisse vnde bewysinghe so hebben myt my de erbaren vedere vnde heren her N{ie}gels byscop tu Roschilde her Peter byscop tu Arhusen. Werner Gnewekowe Clawes Plate ere ingesegel mede vor dessen breff ghehenget ♦ Screuen vnde gheuen tu Lunden na godes bord drůtteinhundert iaer in deme en vnde negentigisten iare des dingesdages vor deme dage Fabiani vnde Sebastiani der hilgen mertelere.

Jeg Albert Kalenberg erkender åbent med dette brev over for alle gode mænd, nulevende eller fremtidige, at jeg på Klaus van Vitzens og hans brødres vegne og på deres vegne, der har modtaget løftet til ham, har oppebåret og til fyldest modtaget 3000 lødige mark, hver lødig mark at regne til 45 skilling lybsk, af den højbårne fyrstinde og frue, fru Margrete, Norges og Sveriges dronning og ret arving til og fyrstinde af Danmarks rige. Og det er de penge, som min fornævnte frue, dronningen, med sine medlovere lovede at betale den samme Klaus van Vitzen og hans brødre og dem, der modtog løftet til ham, på Visingsö sidst forgangne sankt Mikkelsdag, da han løste min frue, dronningen, med hendes medlovere fra det gamle løfte. Endvidere erkender jeg forskrevne Albert, at jeg med vilje og med velberåd hu har givet min frue, dronningen, det kvitteringsbrev, som Klaus van Vitzen med sine brødre og med dem, der har modtaget løftet til ham, har beseglet med vidende og med velberåd hu. At alle disse forskrevne punkter skal være rigtige, har jeg fornævnte Albert Kalenberg til betryggelse og større sikkerhed med vilje ladet mit segl hænge under dette brev, og til yderligere vidnesbyrd og bevis har de ærværdige fædre og herrer, hr. Niels, biskop i Roskilde, hr. Peder, biskop i Århus, Werner Gnewekowe, Klaus Plate sammen med mig også hængt deres segl under dette brev. Skrevet og givet i Lund i året 1391 efter Guds byrd tirsdagen før de hellige martyrer Fabians og Sebastians dag.