Tekst efter Aa:
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn Mikkel Turesen, kannik i Linköping, hilsen og apostolisk velsignelse.
Dit liv, Din vandel i ærbarhed og gode sæder og Din retskaffenheds øvrige rosværdige fortjenester og dyder, for hvilke Du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise Dig en nådig gavmildhed. Idet vi derfor under hensyntagen til Dine fornævnte fortjenester ønsker at vise Dig en særlig nåde — Du, der, som Du forsikrer, er baccalaureus artium — overdrager vi Dig med apostolisk myndighed et kanonikat ved kirken i Linköping, i hvilken der vides at være større, middelstore og mindre præbender, med fuld kanonisk ret og giver Dig det ved provision, og hvis en af disse større præbender for tiden er ledig, eller når den bliver ledig, og Du eller Din dertil lovformeligt indsatte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at Du eller samme befuldmægtigede har fået kendskab til dens ledighed, beslutter at godtage den, reserverer vi den til apostolisk overdragelse til Dig, at overdrage til Dig med al ret og tilbehør efter denne godtagelse. Vi forbyder strengt vor ærværdige broder, biskop (Nils), og vore elskede sønner kapitlet i Linköping, og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen, præsentationen af eller al anden rådighed over præbenderne ved nævnte kirke i fællesskab eller hver for sig hører, at driste sig til også i tiden før denne godtagelse på nogen måde at træffe bestemmelse om denne præbende, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at Du eller fornævnte befuldmægtigede ikke har villet godtage den. Og vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, uanset bestemmelsen om et vist antal kanniker og alle andre herimod stridende bestemmelser og sædvaner i denne kirke, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse og især de bestemmelser, som siges at fastsætte, at ingen sammesteds kan opnå en større præbende, medmindre han gradvis og ved option stiger fra de mindre præbender til en middelstor og fra en middelstor til en større præbende, eller (uanset) om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendte som kanniker i denne kirke eller arbejder på at få anerkendelse, eller med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater og større præbender ved denne kirke, har fået særligt eller angående kirkelige beneficier i de egne har fået et almindeligt brev af det apostoliske sæde eller dets legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på en hvilken som helst måde. Det er nemlig vor vilje, at Du med hensyn til opnåelse af denne større præbende skal foretrækkes for alle disse undtagen for dem, der med vor myndighed har fået anerkendelse i denne kirke eller har ventebrev på præbender sammesteds, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre større præbender eller beneficier; (vor overdragelse gælder endvidere), uanset om samme biskop og kapitel eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil, og at kanonikater og større præbender i denne kirke eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler denne bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke er tydelig omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (vor overdragelse gælder også), hvis Du ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde samme kirkes bestemmelser og sædvaner, når blot Du i Din fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når Du kommer til denne kirke, gør det i egen person, eller (uanset) at Du vides at besidde et evigt vikardømme ved kirken i Lund, hvis afkastninger, afgifter og indkomster, som Du forsikrer, ikke overstiger en årlig værdi af ti guldfloriner ifølge den almindelige indtægtsangivelse. Intet menneske må bryde dette vort overdragelses-, provisions-, reservations-, forbuds-, bestemmelses- og viljesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 30. januar i vort andet pontifikatsår.