DD nr. 13910102001

1391. 23. april. S. Pietro i Rom387

Pave Bonifacius 9. pålægger Frederik Detmarsen, kannik i Roskilde og det apostoliske kammers kollektor, at opkræve og modtage afdøde ærkebiskoppers, biskoppers og abbeders gods samt indtægterne af deres kirkelige embeder, medens de er ledige.

A: tabt — Aa: Vatikanarkivet. Arm. XXXIII vol. 12 f. 149r. Efter teksten til venstre .F. de Lanziaco og til højre .De curia. Ia. de Fulgineo.

Tryk: Dipl. Norv. VI 374 nr. 334; Norges gl. Love 2. rk. I 319 nr. 156; Acta Pont. Svec. I 2, 127 nr. 902 — Reg. Dan. nr. *3377; Acta Pont. II 35 nr. 820. Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 387; DRB. IV:4 nr. 387 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Bonifatius (episcopus seruus seruorum dei) dilecto filio Frederico Dytmari canonico Roskildensi fructuum et prouentuum camere apostolice in nonnullis partibus collectori salutem (et apostolicam benedictionem) ♦ Cum nos dudum ex certis racionabilibus causis ad id animum nostrum mouentibus disposicionem et ordinacionem omnium bonorum mobilium et creditorum ac debitorum quorumcunque archiepiscoporum episcoporum et abbatum habentium bona seu redditus et prouentus a conuentibus suis discreta in locis et partibus in quibus es fructuum et prouentuum camere apostolice debitorum collector deputatus consistencium que ipsi archiepiscopi episcopi et abbates haberent uel pertinerent quomodolibet ad eosdem (tempore mortis eorum cum infrascripta moderacione necnon fructus redditus prouentus obuenciones et iura ad mensas archiepiscopales episcopales et abbatiales eorum spectantia necnon eciam quorumcumque prioratuum dignitatum uel officiorum canonicatuum et prebendarum parrochialium ecclesiarum et beneficiorum ecclesiasticorum cum cura et sine cura secularium et regularium quorumcumque locorum et partium predictorum disposicioni apostolice reseruatorum que eisdem archiepiscopis episcopis abbatibus et aliis obtinentibus prioratus dignitates personatus officia canonicatus et prebendas ecclesias et alia beneficia ecclesiastica huiusmodi [de] medio sublatis ex ecclesiis monasteriis prioratibus dig[nitatibus] personatibus officiis canonicatibus et prebendis parr[ochi]alibus ecclesiis et aliis beneficiis huiusmodi per obitus eorum u[acan]tibus quamdiu uacarent obuenissent et obuenirent in[an]tea eciam si forsan per quoscumque forent percepti seu percipi [eos] contingeret donec per nos seu auctoritate nostra ecclesiis archiepiscopali[bus] episcopalibus ac monasteriis huiusmodi de pastoribus can[onica] institucione prouisum ac prioratus dignitates personatus off[icia] canonicatus prebende parrochiales ecclesie et alia beneficia supradicta canon[ice] collata essent usque ad nostrum beneplacitum cum interposi[cione] decreti duxerimus reseruanda. discrecioni tue de qua [in] hiis et aliis specialem in domino fiduciam obtinemus per apostoli[ca] scripta committimus et mandamus quatinus per te uel alium seu alios fide et facultate ydoneos predicta omnia bona mobilia credita et debita sic reseruata quorumcumque archiepiscoporum episcoporum et abbatum huiusmodi bona seu redditus et prouentus discreta a suis conuentibus ut prefertur habentium quorumcumque monasteriorum et ordinum exemptorum et non exemptorum in dictis partibus consistentium \ necnon fructus redditus et prouentus obuenciones et iura que ex ecclesiis monasteriis necnon prioratibus dignitatibus personatibus officiis canonicatibus et prebendis parrochialibus ecclesiis et aliis beneficiis ecclesiasticis reseruatis quibuscumque locorum et partium predictorum quandiu huiusmodi eorum uacacio durauit et durabit donec eisdem ecclesiis et monasteriis fuerit de pastoribus canonice prouisum ac prioratus dignitates personatus officia canonicatus et prebende parrochiales ecclesie et alia beneficia supradicta canonice collata fuerint obuenerint et obuenient quecumque quotcumque et qualiacumque fuerint ac in quibuscumque rebus consistant et per qu<a>scumque detineantur seu debeantur personas de et super quibus si necesse fuerit summarie simpliciter et de plano sine strepitu et figura iudicii te informes auctoritate nostra et apostolice camere nomine exigere et recipere cum integritate/ illaque seu pecunias ex eis debitas fideliter conseruare et quam primum commode et sine periculo poteris ad cameram nostram mittere procures cum effectu contradictores quoslibet et rebelles cuiuscumque status gradus [or]dinis condicionis uel preeminencie fuerint eciam si pontificali uel qualibet alia ecclesiastica uel mundana prefulgeant dignitate quandocumque et quocienscumque expedierit auctoritate nostra per censuram ecclesiasticam et penas alias de quibus tibi secundum eorum rebellionem uidebitur appellacione postposita compescendo inuocato ad hoc si opus fuerit auxilio brachii secularis non obstantibus/ tam felicis recordacionis Bonifacii pape VIII. predecessoris nostri qua cauetur ne aliquis extra suam ciuitatem et diocesim nisi in certis exceptis casibus et in illis ultra unam dietam a fine sue diocesis ad iudicium euocetur seu ne iudices a sede apostolica deputati extra ciuitatem et diocesim in quibus deputati fuerint contra quoscumque procedere siue alii uel aliis uices suas committere aut aliquos ultra unam dietam a fine diocesis eorundem trahere presumant et de duabus dietis in concilio generali ac eciam de personis ultra certum numerum ad iudicium non uocandis quam aliis constitucionibus apostolicis contrariis quibuscumque seu si aliquibus communiter uel diuisim a predicta sede indultum existat quod interdici suspendi uel excommunicari aut extra uel ultra certa loca ad iudicium euocari non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mencionem et qualibet alia dicte sedis indulgencia generali uel speciali cuiuscumque tenoris existat per quam presentibus non expressam uel totaliter non insertam tue iurisdictionis explicacio in hac parte ualeat quomodolibet impediri/ et de qua cuiusque toto tenore de uerbo ad uerbum in nostris litteris habenda sit mencio specialis ♦ Nos enim quitandi liberandi et absoluendi plene et libe re per te uel alium seu alios omnes et singulos a quibus bona credita debita fructus redditus prouentus obuenciones et iura huiusmodi receperis de hiis dumtaxat que ab eis recipere te continget plenam et liberam concedimus tenore presencium facultatem. ♦ Uolumus autem et tibi in uirtute sancte obediencie districte precipiendo mandamus quatinus de omnibus et singulis bonis creditis fructibus redditibus prouentibus iuribus et obuencionibus supradictis/ ac uero ualore ipsorum per instrumenta publica eciam tuo sigillo sigillata gentes camere predicte certificare procures. ♦ Tenor uero dicte moderacionis talis est. ♦ Uolumus siquidem et mandamus quod de bonis et creditis huiusmodi reseruatis debita ipsorum archiepiscoporum episcoporum et abbatum decedencium pro eorum necessitatibus ac ecclesiarum et monasteriorum predictorum utilitatibus contracta ac expense decentes et honeste ipsorum funerum necnon emende si alicui debeantur ac pro remuneracione illorum qui eis uiuentibus seruierint iuxta seruicii meritum necnon libri res et bona que iidem decedentes ex patrimoniis uel personalibus laboribus et industria seu alias preterquam ex ecclesiis monasteriis et locis eorum acquisierint dum agerent in humanis si tamen habeant. heredes legitimos per te legitime deducantur quodque reseruacio huiusmodi ad libros calices cruces uestimenta et alia ornamenta pontificalia aut iocalia ecclesiastica ecclesiis monasteriis et locis huiusmodi antequam ipsi decedentes eorum preessent regimini aut per ipsos dum uiuerent et preessent eisdem sine fraude tamen prefatorum ecclesiarum monasteriorum et locorum et ad boues aliaque animalia ad agriculturam et seruicia domorum ecclesiarum et monasteriorum ac locorum et ad utensilia <que> eorundem forent usibus deputata nullatenus extendatur ♦ Sic igitur premissa omnia exequaris quod neque de negligencia neque de exactione indebita ualeas reprehendi) ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum .viiii. kalendas maii pontificatus nostri anno secundo \

Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn Frederik Detmarsen, kannik i Roskilde, kollektor i nogle lande af det apostoliske kammers afkastninger og afgifter, hilsen og apostolisk velsignelse.

Da vi i sin tid af visse fornuftige grunde, som bevæger vort sind dertil, har ment at måtte reservere bestemmelsen og rådigheden over alt rørligt gods, både tilgodehavender og gældskrav, tilhørende alle ærkebiskopper, biskopper og abbeder, som har gods eller afgifter og indkomster adskilt fra deres klostre på de steder og i de egne, hvor Du er udpeget som kollektor af afkastninger og afgifter, der skyldes det apostoliske kammer, hvilke disse ærkebiskopper, biskopper og abbeder havde, eller som på enhver måde tilhørte samme på tidspunktet for deres død, med visse indskrænkninger, som nedenfor omtales, samt afkastninger, afgifter, indkomster, oppebørsler og rettigheder, der hører til deres ærkebiskoppelige, biskoppelige og abbedbord, samt ligeledes af alle priorater, digniteter eller officier, kanonikater og præbender, sognekirker og kirkelige beneficier med eller uden sjælesorg, verdensgejstlige og regelbundne, på og i alle de fornævnte steder og egne, der er reserveret for apostolisk rådighed, hvilke var tilfaldet og i fremtiden måtte tilfalde samme afdøde ærkebiskopper, abbeder og andre, der besad disse priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og kirker, præbender og andre kirkelige beneficier, af disse kirker, klostre, priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og præbender, sognekirker og andre kirkelige beneficier, som er ledige ved deres død, sålænge de måtte være ledige, selv om de var oppebåret af nogle eller måtte være oppebåret af dem, indtil der af os eller på vor myndighed ved kanonisk indsættelse er draget omsorg for disse ærkebiskoppelige og biskoppelige kirker og klostre med hyrder, og ovennævnte priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater, præbender, sognekirker og andre beneficier, så længe det behager os, ved en stedfunden afgørelse er overdraget på kanonisk vis, pålægger vi Dig, gode søn, til hvem vi nærer særlig tillid i Herren med hensyn til dette og andet, ved apostolisk brev som vor befaling, at Du personlig eller ved en eller flere andre, der i kraft af deres troskab og evne er egnede, med vor myndighed og i det apostoliske kammers navn sørger for at kræve og fuldt ud at modtage alt det fornævnte således reserverede rørlige gods, tilgodehavender og gældskrav, tilhørende hvilke som helst ærkebiskopper og biskopper og disse abbeder, der som fornævnt har gods eller indtægter og indkomster adskilt fra deres klostre, tilhørende alle klostre og ordener, eksimerede og ikke eksimerede, i de egne samt afkastninger, afgifter og indkomster, oppebørsler og rettigheder, som de har oppebåret eller vil oppebære af alle de reserverede kirker, klostre samt priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og præbender, sognekirker og andre kirkelige beneficier på og i fornævnte steder og egne, sålænge denne deres ledighed har varet og vil vare, indtil der på kanonisk vis er draget omsorg for samme kirker og klostre med hyrder, og ovennævnte priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og præbender, sognekirker og andre beneficier på kanonisk vis er overdraget, hvad, hvor meget og af hvilken art og beskaffenhed det end måtte være, hvilke personer der end sidder inde med det eller står som gældsforpligtede for det, angående hvilket Du, dersom det er nødvendigt, summarisk, rent og klart og uden offentlighed og formelig rettergang skal skaffe Dig vished, og trofast forvare det eller de deraf skyldige penge og så hurtigt, som Du bekvemmest og uden fare kan, sende det til vort kammer. Alle, der handler eller sætter sig op herimod, hvilken stilling, grad, orden, stand eller fornemhed de end måtte indehave, selv om de glimrer ved bispeværdighed eller nogen anden kirkelig eller verdslig, skal Du, når og så ofte det måtte være nødvendigt, tvinge i kraft af vor myndighed under udelukkelse af appel og under trussel om kirkelig straf og andre bodsforanstaltninger, som det vil synes Dig mest passende i henhold til grad af deres opsætsighed, idet Du, hvis det måtte vise sig nødvendigt, påkalder den verdslige arms hjælp, uanset både vor forgænger — salig ihukommelse pave Bonifacius 8.s bestemmelse, hvorved det forbydes, at nogen stævnes for retten uden for sin stad og sit stifts område, undtagen i visse særlige undtagelsestilfælde, og i disse ikke ud over en dagsrejse fra grænsen for stiftet, eller uanset forbudet mod, at de af det apostoliske sæde beskikkede dommere ikke uden for den stad og det stift, i hvilke de er beskikkede, må skride ind mod nogen med en proces eller delegere deres myndighed til een eller flere andre i deres stad eller stævne nogen ud over een dagsrejse fra hans stifts grænser, og uanset bestemmelserne om to dagsrejser, vedtaget på det almindelige kirkemøde, og ligeledes om, at der ikke må stævnes ud over et vist antal personer for retten, såvel som alle de andre apostoliske bestemmelser, der er i modstrid hermed, eller uanset om nogen i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller bandlysning eller stævnes for retten uden for eller hinsides bestemte steder ved et apostolisk brev, som ikke fuldt ud og udtrykkeligt og ord for ord omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved udøvelsen af Din jurisdiktion i denne sag på nogen som helst måde kan hindres, hvis nævnte begunstigelse ikke tydeligt omtales eller i fuld udstrækning optages i dette brev, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted. Thi vi tilstår Dig ved dette brev fuld og fri bemyndigelse til selv eller ved en eller flere andre fuldt og frit at kvittere, fri- og løsgøre hver og en, af hvem Du har modtaget gods, tilgodehavender, gældskrav, afkastninger, indtægter, indkomster, oppebørsler og afgifter, dog kun for det, som tilkommer Dig at modtage af dem. Det er ligeledes vor vilje, og vi påbyder og pålægger Dig i den hellige lydigheds navn udtrykkeligt, at Du sørger for ved offentlige breve, ligeledes beseglet med Dit segl, at give for nævnte kammers folk oplysninger om alt det ovennævnte gods, disse tilgodehavender, afkastninger, indtægter, indkomster, rettigheder og oppebørsler og disses sande værdi. Men ordlyden af nævnte begrænsning er som følger. Det er jo vor vilje, og vi befaler, at ud af dette reserverede gods og disse tilgodehavender skal disse afdøde ærkebiskoppers, biskoppers og abbeders gæld, som de har pådraget sig til bestridelse af deres og fornævnte kirkers og klostres nødvendige udgifter og tarv, og udgifterne til en sømmelig og hæderlig begravelse af dem samt de bøder, der måtte skulle udredes til en eller anden, samt de betalinger, der tilkommer dem, som tjente dem, medens de levede, og det i overensstemmelse med deres tjenestes art, endvidere de bøger, de ting og det gods, som samme afdøde, medens de levede, erhvervede for deres fædrenearv eller ved personlig indsats og dygtighed eller på anden måde derudover fra deres kirker, klostre og stiftelser, af Dig fradrages på rette vis, hvis de har lovlige arvinger; og at dette forbehold på ingen måde skal udstrækkes til bøger, kalke, kors, klæder og andre biskoppelige prydelser eller kirkelige kostbarheder, der var anvist disse kirker, klostre og stiftelser, førend disse afdøde forestod ledelsen af dem, eller var anvist dem af disse, medens de levede og stod i spidsen for samme, dog uden bedrag for fornævnte kirker, klostre og stiftelser, og til okser og andre dyr, til husenes, kirkernes og klostrenes og stiftelsernes landbrug og tjenesteydelser og til løsøre, som var anvist til sammes brug. Du skal altså udføre alt det fornævnte på en sådan måde, at Du hverken kan bebrejdes forsømmelighed eller beskyldes for utilbørlig opkrævning. Givet ved S. Pietro i Rom den 23. april i vort andet pontifikatsår.