forrige næste

Tekst efter A:

Wy borghermestere vnde ratmanne der stad Rozstok bekennen vnde betůgen openbare in dessem breue vor vs vnde vse nakomelinghe in deme rade dat wy vs mid gantzer endracht vnde mit ghuden willen hebben ghesad vnde verbunden vnde vs setten vnde vorbinden to den dorluchtighen vorsten vnde heren her Iohanne deme olderen vnde to deme erwerdighen vadere an gode hern Rudolue byscoppe to Zwerin vnde hertoghen to Mekelenborgh. to Iohanne. Vlrike. Alberte. vnde Iohanne hertoghen Magnus sone hertoghen to Mekelenborgh to Stargarde vnde to Rozstok heren. vnde vortmer to vses heren rade des koninges vnde to allen ridderen vnde knechten in deme lande to Mekelenborgh vnde in deme stichte to Zwerin vnde in deme lande to Stargarde landen. steden vnde sloten vnde sundergen to den erbaren luden borgermesteren ratmannen to der Wysmer vnde to eren nakomelinghen vnde vortmer to den van Bůtzowe vnde van deme Sternenberge. vnde to allen anderen steden. vnde Reymer van Plesse voghede to der Merntze vnde allen ridderen vnde knechten wonachtich in der suluen voghedie also dat wy vnde alle de yenen de vser vorbenomeden heren man sint vnde vsen heren denstes plichtich sint. en mit gantzen truwen scholen vnde willen behulpen wesen van staden an yeghen de dorluchtigen vorstinnen vrowe Margareten koningh<inne>en to Norwegen vnde yeghen de rike. Dennemarke. Norwegen. vnde Sweden. vnde alle inwonre der suluen rike. de der suluen koninginnen behulpen sint. se sint ghestlik edder werlik. beyde hir to lande vnde ouer de see vnde scholen vnde willen vs van den vorbenomeden heren. ridderen vnde knechten van den van der Wysmer. vnde van allen anderen steden. vnde van eren nakomelingen nummermer sonen vreden. daghen. edder setten. er vse gnedighe here her Albert koning to Sweden sin sone vnde ere vrunt vnde de riddere. vnde knechte de mit en ghevangen sint ok gantsliken los sint. vnde se des vorbenomeden krighes enen gantsen ende hebben ♦ Ok schole wy edder vse hulpere de in desme krighe van vser heren weghen begrepen sint nemande rouen. schinnen edder beschedegen. de vser vorbenomeden heren der riddere vnde knechte. vnde der van der Wysmer. vnde vser velich is. ♦ Weret ok dat sik yement hir vt toghe de hir nyne hulpe vnde volghe to don wolde vnde dit nicht mede bebreuen vnde beseghelen wolde. he were ridder edder knecht. he were ok we he were. dar scholen vnde willen wy mid der vorbenomeden heren vnde der riddere vnde knechte vnde der stede hulpe to arbeyde<n> vnde helpen dat se dar ouer richten also ouer enen de sinen rechten heren vnder weghen let vnde by em nicht en deyt alse em van ere weghen voget to donde. ♦ Ok so schole wy vnde willen wo dikke des behof vnde not is to varende vnde to reysende vppe dat sulue rike to Dennemarke vser vorbenomeden heren der riddere vnde knechte der stede vnde vse vyende to sokende vnde to argende vnde ere hulpere rede wesen na vser vorbenomeden heren ere<r> radgheuen vnde der stede rade vnde truwelken by en bliuen vppe schaden vnde vromen vnde vs nicht to schedende van den reysen wan wy to samende komen. wy en don dat na ereme rade. vnde en iewelk vppe sine koste vnde schaden. ♦ Alle desse vorscreuen dink. stucke. vnde articule. loue wy. borgermestere vnde ratmanne to Rozstok vor vs vnde vse nakomelingen in deme rade den dorluchtighen vorsten. vnde heren Iohanne deme olderen hern Rudolue byscoppe to Zwerin. Iohanne. Vlrike. vnde Alberte broderen. vnde Iohanne hertoghen Magnus sone hertogen to Mekelenborghe vnde vser vorbenomeden heren rade. ridderen vnde knechten den van der Wysmer vnde allen anderen steden vnde eren nakomelinghen deme voghede to der Merntze vorbenomet. in ghuden louen. truwen. vnde an eren. stede vnde vast by en to bliuende. vnde se wedder by vs sunder iengherleye argelist vnde hulperede in desme breue dar wy vorbenomede borghermestere vnde ratmanne to Rozstoke. to ener groteren bekantnisse al desser vorscreuen dink to holdende vser stad grote ingheseghele mid ghuden willen anhenghen laten. de gheuen is to der Wysmer na godes bord drutteynhundert iar in deme en vnde neghentigesten iare in deme auende vses heren hemelvard \

Vi borgmestre og rådmænd i staden Rostock erkender og bevidner åbent med dette brev for os og vore efterkommere i rådet, at vi i fuld endrægtighed og med god vilje har forenet og forbundet os og forener og forbinder os med de høje fyrster og herrer, hr. Johan den ældre, og med den ærværdige fader i Gud, hr. Rudolf, biskop af Schwerin og hertug af Mecklenburg, med Johan, Ulrik, Albrecht og Johan, hertug Magnus' søn, hertuger af Mecklenburg, herrer af Stargard og af Rostock, og endvidere med vor herre kongens råd og med alle riddere og væbnere i landet Mecklenburg og i stiftet Schwerin og i landet Stargard, lande, stæder og borge og særskilt med de ærlige folk borgmestre, rådmænd i Wismar og med deres efterkommere og endvidere med dem i Bützow og i Sternberg og med alle andre stæder og Reimar van Plessen, foged i Marnitz, og alle riddere og væbnere, bosiddende i det samme fogedi, således at vi og alle de, der er vore fornævnte herrers mænd og er pligtige til tjeneste over for vore herrer, i udelt troskab skal og vil være dem behjælpelige fra dette øjeblik mod den høje fyrstinde, fru Margrete, Norges dronning, og mod rigerne Danmark, Norge og Sverige og alle de indbyggere i de samme riger, der er den samme dronning behjælpelige, de være sig gejstlige eller verdslige, både her til lands og på den anden side havet, og skal og vil aldrig ved fred, våbenstilstand, overenskomst eller ellers skille os fra de førnævnte herrer, riddere og væbnere, fra dem i Wismar og fra alle andre stæder og fra deres efterkommere, før vor nådige herre, hr. Albrecht, konge af Sverige, hans søn og deres venner og de riddere og væbnere, der er fanget med dem, også er helt frie, og de har en fuld afslutning på den fornævnte krig. Desuden skal vi eller vore hjælpere, der er omfattet af denne krig på vore herrers vegne, ikke hærge, udplyndre eller skade nogen, der er under beskyttelse af vore fornævnte herrer, riddere og væbnere og af dem fra Wismar. Hvis endvidere nogen drager sig her ud af, der ikke vil gøre nogen hjælp eller bistand heri og ikke vil være med til at give brev og segl på dette, han være sig ridder eller væbner, han være desuden, hvem han være vil, så skal og vil vi med de fornævnte herrers og riddernes og væbnernes og stædernes hjælp bidrage og hjælpe til, at de dømmer derover som over en, der lader sin herre i stikken og ikke gør for ham, som det sømmer sig for ham at gøre for ærens skyld. Desuden skal og vil vi, så ofte det behøves og er nødvendigt, være rede til at fare og gøre krigstogt til det samme rige Danmark for at angribe og skade vore fornævnte herrers, riddernes og væbnernes, stædernes og vore fjender og deres hjælpere efter vore fornævnte herrers, deres rådgiveres og stædernes råd og troligt blive hos dem i skade og gavn og ikke trække os ud af krigstogterne, når vi kommer sammen, medmindre vi gør det efter deres råd, og enhver på sin egen bekostning og skade. Alle disse forskrevne ting, punkter og artikler lover vi borgmestre og rådmænd i Rostock for os og vore efterkommere i dette råd på vor gode tro, i troskab og i ære (at overholde) stadig og fast over for de høje fyrster og herrer, Johan den ældre, hr. Rudolf, biskop af Schwerin, Johan, Ulrik og Albrecht, brødre, og Johan, hertug Magnus' søn, hertuger af Mecklenburg, og vore fornævnte herrers råd, riddere og væbnere, dem i Wismar og alle andre stæder og deres efterkommere, fogeden i Marnitz, og at blive hos dem og de til gengæld hos os uden nogen argelist og udflugt med dette brev, under hvilket vi fornævnte borgmestre og rådmænd i Rostock til større erkendelse af, at alt dette forskrevne skal overholdes, med god vilje lader vor stads store segl hænge, og som er givet i Wismar i året 1391 efter Guds byrd dagen før Vor Herres himmelfartsdag.