1391

1391. 11. maj. Neubukow 396

Borgmestre og rådmænd i Wismar slutter forbund med hertug Johan 1. den ældre af Mecklenburg, biskop Rudolf af Schwerin, Johan, Ulrik og Albrecht, hertuger af Mecklenburg, Johan, søn af hertug Magnus af Mecklenburg, samt Bützow og Sternberg mod dronning Margrete med det formål at befri kong Albrecht af Sverige og hans medfanger.

A: Gadebusch Stadtarchiv. Perg. Wismars segl i perg.rem. Ikke forefundet i arkivet 1990 — B: Wismar Stadtarchiv. Perg. Tabt under 2. verdenskrig.

Tryk: Mekl. UB. XXII 31 nr. 12293 (efter A) — Sverges Traktater II 486 nr. 417b (efter B). Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 396; DRB. IV:4 nr. 396 (i oversættelse).

Tekst efter Mekl. UB.:

Vor alle den ienen de dessen ieghenwardeghen breef seen horen edder lezen wi .. borghermestere vnde .. radmanne to der Wismer bekennen vnde betughen openbare an desseme suluen breue vor vs vnde vse nakomelinghe dat wi vs mit gantzer eendracht vnde mit gødeme willen ghesad vnde vorbunden hebben vnde setten vnde vorbinden vs to den dorluchtighen vorsten heren hertighen Iohanne deme olderen vnde to deme erwerdighen vadere an gode Rødolfe bisschope to Zweryn vnde hertighen to Mekelenborg vnde to Iohanne Ølreke Alberte vnde to Iohanne hertich Magnus sone to Mekelenborg to Stargarde vnde to Rostok heren vnde to vses heren rade des koninghes vnde to allen ridderen vnde knechten in deme lande to Mekelenborg vnde in deme stichte to Zweryn to den van Butzowe vnde vanme Sterneberghe vnde to allen anderen steden in den suluen herschoppen alzo dat wi scholen vnde willen en behulpen wesen van staden an ieghen de hochgheborne Margareten koninghinnen to Norweghen vnde ieghen dat rike to Denemarken Norweghen vnde Sweden vnde alle inwonere der suluen rike de der suluen koninghinnen behulpen syn se syn gheestlik edder werlik beyde hir to lande vnde ouer der zee vnde willen vs van den vorbenomeden heren ridderen knechten vnde steden vnde eren nakomelinghen nummer sonen vreden edder daghen ere vnse gnedighe here her Albrecht koning to Sweden vnde syn sone vnde ere vrund vnde de riddere vnde knechte de mit en gheuanghen syn gantzsliken quyd vnde loes syn vnde see des krighes enen gantzen ende hebben ♦ Ok so scole wi edder vnse hulpere de in desseme krighe begrepen syn van vnser weghen nummende berøuen schinnen edder beschadeghen de vser vorbenomeden heren ridderen knechten vnde steden velich syn ♦ Were ok dat sik hir iement vtoghe de hir nene hulpe edder volghe to døn wolde vnde dat nicht mede bebreuen vnde bezeghelen wolde hee were ridder edder knecht hee were we hee were dar schole wi vnde willen mit den vorbenomeden heren vnde der riddere vnde knechte vnde stede* hulpe to arbeydende vnde helpen dat see dar ouer richten alze ouer enen de synen rechten heren vnder weghen let vnde nicht bi em deyt alze em van ere weghen voghet to dønde ♦ Ok so schole wi vnde willen wo dicke des behoof vnde nød is to varende vnde to reysende vppe dat sulue rike to Denemarken vse<r> vorbenomeden heren der riddere vnde knechte stede vnde vnse vyende to sokende vnde to arghende vnde ere hulpere rede wezen na vnser vorbenomeden heren erer radgheuere vnde stede rade vnde truwelken mit en blyuen vppe schaden vnde vromen vnde vs nicht to schedende van der reyse wanne wi tosamende komen wi døn dat na ereme rade vnde en iestlik vppe syne eghene koste vnde schaden ♦ Alle desse vorscreuen stucke vnde articule loue wi vorbenomeden .. borghemestere vnde .. radmanne vor vns vnde vse navolghere den vorscreuen heren vorsten vnde ridderen knechten mannen vnde steden an gødeme louen vnde eren stede vnde vast to holdende sunder ienegherleye hulprede vnde arghelist ♦ To tughe vnde warheyt alle desser dink so is vse grote ingheseghel vser stad van al vser wisschop henghet an dessen ieghenwardeghen breef de gheuen is to Nyenbucowe na godes bort dusent iar drehundert iar in deme eenvndeneghenteghesten iare des donrdaghes vor pinxsten.

Over for alle dem, der ser, hører eller læser dette nærværende brev, erkender og bevidner vi .. borgmestre og ... rådmænd i Wismar åbent med dette samme brev for os og vore efterkommere, at vi i fuld endrægtighed og med god vilje har forenet og forbundet os og forener og forbinder os med de høje fyrster, hr. hertug Johan den ældre, og med den ærværdige fader i Gud, Rudolf, biskop af Schwerin og hertug af Mecklenburg, og med Johan, Ulrik, Albrecht og med Johan, hertug Magnus' søn, herrer af Mecklenburg, af Stargard og af Rostock, og med vor herre kongens råd og med alle riddere og væbnere i landet Mecklenburg og i stiftet Schwerin, med dem i Bützow og i Sternberg og med alle andre stæder i de samme herskabsområder, således at vi skal og vil være dem behjælpelige fra dette øjeblik mod den højbårne Margrete, Norges dronning, og mod riget Danmark, Norge og Sverige og alle indbyggerne i de samme riger, der er den samme dronning behjælpelige, de være sig gejstlige eller verdslige, både her til lands og på den anden side havet, og vil aldrig ved fred, våbenstilstand eller overenskomst skille os fra de fornævnte herrer, riddere, væbnere og stæder og deres efterkommere, før vor nådige herre, hr. Albrecht, konge af Sverige, hans søn og deres venner og de riddere og væbnere, der er fanget med dem, er helt frie og løse, og de har en fuld afslutning på krigen. Desuden skal vi eller vore hjælpere, der er omfattet af denne krig på vore vegne, ikke hærge, udplyndre eller skade nogen, der er under beskyttelse af vore fornævnte herrer, riddere, væbnere og stæder. Hvis endvidere nogen drager sig her ud af, der ikke vil gøre nogen hjælp eller bistand heri og ikke vil være med til at give brev og segl på dette, han være sig ridder eller væbner, han være, hvem han være vil, så skal og vil vi med de fornævnte herrers og riddernes og væbnernes og stædernes hjælp bidrage og hjælpe til, at de dømmer derover som over en, der lader sin rette herre i stikken og ikke gør for ham, som det sømmer sig for ham at gøre for ærens skyld. Desuden skal og vil vi, så ofte det behøves og er nødvendigt, være rede til at fare og gøre krigstogt til det samme rige Danmark for at angribe og skade vore fornævnte herrers, riddernes og væbnernes, stædernes og vore fjender og deres hjælpere efter vore fornævnte herrers, deres rådgiveres og stæders råd og troligt blive hos dem i skade og gavn og ikke trække os ud af krigstogtet, når vi kommer sammen, medmindre vi gør det efter deres råd, og enhver på sin egen bekostning og skade. Alle disse forskrevne punkter og artikler lover vi fornævnte .. borgmestre og .. rådmænd for os og vore efterkommere på vor gode tro og i ære at overholde stadig og fast uden nogen udflugt og argelist over for de forskrevne herrer, fyrster og riddere, væbnere, mænd og stæder. Til vidnesbyrd og sikkerhed for alle disse ting er vor stads store segl med alles vidende hængt under dette nærværende brev, der er givet i Neubukow i året 1391 efter Guds byrd torsdagen før pinse.