Tekst efter A:
Wy Helmolt van Plesse. vnde Mathias Ketelh{ov}d riddere. Dythlef Neghendanken. Gherd Neghendanken Eggherd Barnecow Eggherd Neghendanken Hinrik Quitzow Marquard van deme Haghene Ludeke Neghendanken t{ov} deme Kr{øv}mekenhagen Clawes Parkentyn Henneke Berenstorp. Werner B{ee}rnstorp Reddich Schøytze Dytlef van deme Lo Henningh Parkentyn Dythlef van B{ov}kwolde. Syuerd van Bokwolde Bertram Kůle Hartich Kule Volrad van den Br{ov}ke Hinrik van den Broke. Volrad Schoytze. Cord Wedermůde. Hinrik Neghendanken. Helmolt van Plesse t{ov} Poryn olde Hinrik Culebuts. iuncghe Hinrik Culebuts Eggherd Rode Her is man Pluzscow Eggherd Wedermude Goldenze Lůdeke Storm Iohan Storm Bernd Storm. Ludeke Neghendanken Marquard Neghendanken C{øv}peke Hoykendorp Tønyghes van Plesse Gotschalk Munt. Henneke Pluzscow Marquard van deme Lo th{ov} Gotzenstorpe vnde Gheereke Boonsack. knechte w{oe}naftich in der vøghedye th{ov} Gnewesmølen Vicke Veleh{ov}ue voghet t{ov} Gnewesmølen. vnde wy borghermestere vnderaetmanne vnde gantze meenheyt der vorbenømeden stad Gnewesmølen bekennen vnde betůghen openb{ae}r i desme breue vor vns vnde vor vnse eruen. dat wy vns myt gantzer eendracht. vnde myt gudem willen hebben ghesat vnde vorbunden vnde vns setten vnde vorbynden tho den dorlůchtighen vørsten vnde heren her Iohanne deme olden. vnde th{ov} deme eerwerdighen vadere an g{oe}de her Rodolue bisschope th{ov} Zweryn. vnde t{ov} Iohanne Vlreke vnde Albrechte vnde Iohanne hertoghe Magnus s{oe}ne hertoghen th{ov} Mekelenborgh greuen t{ov} Zweryn tho Stargarde vnde tho Rozstocke heren vnde vortmer th{ov} vnses heren rade des kønynghes vnde th{ov} allen ridderen vnde knechten in deme lande t{ov} Mekelenborgh vnde an deme stichte th{ov} Zweryn vnde an deme lande t{ov} Stargarde landen steden vnde sl{oe}ten. vnde sundereghen. th{ov} den eerbaren lůden borghermesteren vnde raetmannen der stede Rozstok vnde Wysmer vnde th{ov} eren nakømelinghen. vnde v{oe}rtmer th{ov} den van Bůtzowe. vnde t{ov} den van deme Sternenberghe \ vnde th{ov} allen anderen steden. alzo. dat wy. vnde alle de iene de vnser heren man synt. vnde de en deenstes plichtich synt. en myt gantzen truwen schølen vnde willen behulpen wesen van staden an tgeghen de dorlůchtighen vorstynnen vrouwen Margareten kønighynnen tho Norweghen vnde tgheghen de rike. Dennemarken Norweghen vnde Sweden vnde alle inw{oe}nere der suluen ryke. de der sůluen kønighinnen behulpen syn. se syn gheistlik eder werltlyk \ beyde hiir t{ov} lande vnde {oe}uer de ze. vnde scholen vnde willen vns van den vorbenømeden heren ridderen vnde knechten. vnde sůnderghen van den van Rozstok vnde van der Wysmer vnde van allen anderen steden vnde van eren nakømelinghen nůmmer z{ov}nen vreden daghen eder zetten. eer vnse gnedighe here her Albert køningh th{ov} Sweden vnde syn s{oe}ne vnde ere vrunt vnde de riddere vnde de knechte de myt en ghevanghen synt gentzliken loes synt. vnde se des vorbenømeden kryghes eynen gantzen ende hebben. ♦ Ok so schole wy eder vnse hůlpere de in dessem kryghe van vnser weghene begrepen synt nymende r{oe}uen schynden eder beschedeghen de vnser vorbenømeden heren vnde der riddere vnde knechte vnde der vorbenømeden stede Rozstok vnde Wysmer velich is. ♦ Weret ok dat syk gh{ye}ment hiir vt t{øe}ghe de hiir neyne hůlpe vnde volghe th{ov} d{ov}n wolde vnde dyt nicht mede bebreuen vnde bezegelen wolde. he were ridder eder knecht. vnde were w{ye} he were. d{ae}r schole wy vnde willen myt der vorbenømeden heren vnde der riddere vnde knechte vnde der stede hůlpe th{ov} arbeyden vnde helpen dat se d{ae}r {oe}uer richten alze. {oe}uer enen de synen rechten heren vnderweghen let vnde nycht by en deit alze em van ere weghene v{ue}ghet th{ov} d{ov}nde. ♦ Ok so schole wy vnde willen w{ov} dicke des beh{ov}ef vnde noet is t{ov} varende vnde th{ov} reysende vppe dat sulue ryke th{ov} Denemarken vnser vorbenømeden heren. der riddere vnde der knechte vnde der stede vnde vnse vyende th{ov} s{ue}kende vnde th{ov} arghende vnde ere hůlpere rede wesen na vnser vorbenomeden heren vnde erer raetgheuen vnde der stede rade. vnde trůweliken by en bliuen vppe schaden vnde vppe vr{oe}men. vnde vns nicht th{ov} scheidende van den sůluen reysen wan wy th{ov}samende k{oe}men wy d{ov}n dat na ereme rade. vnde een iislik vppe syne køste vnde schaden \ ♦ Alle desse vorbenømeden dyngh. stůcke vnde articule l{oe}ue wy vorbenømeden riddere vnde knechte w{oe}naftich in der v{øe}ghedye. t{ov} Gnewesmølen ik Vicke Veleh{ov}ue v{oe}ghet d{ae}rsulues. vnde wy børghermestere vnde raetmanne van der sůluen stad. vor vns vnde vnse eruen. vnde vnse nakømelinghe. den dorlůchteghen vørsten vnde heren her Iohanne deme olderen. her Rodolue bisschoppe t{ov} Zweryn. Iohanne. Vlrike vnde Albrechte br{ov}deren. vnde Iohanne hertoghen Magnus s{oe}ne. hertoghen th{ov} Mekelenborgh. vnde vnses vorbenømeden heren rade. ridderen vnde knechten. vnde sůnderghen den van Rozstok vnde den van der Wysmer. vnde allen anderen steden. vnde eren nakømelinghen an guden louen truwen vnde an eren stede vnde vast by en th{ov} bliuende. vnde se weder by vns sunder iennigherleye arghelist eder hůlperede in dessem breue. d{ae}r wy vorbenømeden riddere vnde knechte. ik Vicke Veleh{ov}ue. vnde wy børghermestere vnde raetmanne der stad Gnewesmølen th{ov} ener groteren bekantnisse. alle desse dynk t{ov} holdende vnse in ghezeghele myt gudem willen hebben an henghet laten. de ghegheuen vnde ghescreuen is na godes bord. dusent i{ae}r dreehundert i{ae}r. in deme eenvndeneghentighestem iare. des dunredaghes bynnen den achte daghen tho pynghesten \
Vi Helmold van Plessen og Mathias Ketelhod, riddere, Detlev Negendanke, Gerhard Negendanke, Eggert Barnekow, Eggert Negendanke, Henrik Quitzow, Markvard van dem Hagen, Lydeke Negendanke i Krönkenhagen, Klaus Parkentin, Henneke Bernstorf, Werner Bernstorf, Reddag Schötze, Detlev van dem Lohe, Henning Parkentin, Detlev van Buchwald, Sigfred van Buchwald, Bertram Kule, Hartvig Kule, Volrad van dem Broke, Henrik van dem Broke, Volrad Schötze, Konrad Wedermude, Henrik Negendanke, Helmold van Plessen i Parin, Henrik Kulebus den ældre, Henrik Kulebus den yngre, Eggert Rode, Herman Plüschow, Eggert Wedermude, Goldense, Lydeke Storm, Johan Storm, Bernhard Storm, Lydeke Negendanke, Markvard Negendanke, Köpeke Hoikendorp, Tønnes van Plessen, Godskalk Munt, Henneke Plüschow, Markvard van dem Lohe i Gostorf og Gerike Bonsack, væbnere, bosiddende i fogediet i Grevesmuhlen, Fikke Velehove, foged i Grevesmühlen, og vi borgmestre og rådmænd og hele borgerskabet i den fornævnte stad Grevesmühlen erkender og bevidner åbent med dette brev for os og vore arvinger, at vi i fuld endrægtighed og med god vilje har forenet og forbundet os og forener og forbinder os med de høje fyrster og herrer, hr. Johan den ældre, og med den ærværdige fader i Gud, hr. Rudolf, biskop af Schwerin, og med Johan, Ulrik og Albrecht og Johan, hertug Magnus' søn, hertuger af Mecklenburg, grever af Schwerin, herrer af Stargard og af Rostock, og endvidere med vor herre kongens råd og med alle riddere og væbnere i landet Mecklenburg og i stiftet Schwerin og i landet Stargard, lande, stæder og borge og særskilt med de ærlige mænd borgmestre og rådmænd i stæderne Rostock og Wismar og med deres efterkommere og endvidere med dem i Bützow og med dem i Sternberg og med alle andre stæder, således at vi og alle dem, der er vore herrers mænd, og som er dem pligtige til tjeneste, i udelt troskab skal og vil være dem behjælpelige fra dette øjeblik mod den høje fyrstinde, fru Margrete, Norges dronning, og mod rigerne Danmark, Norge og Sverige og alle indbyggerne i de samme riger, der er den samme dronning behjælpelige, de være sig gejstlige eller verdslige, både her til lands og på den anden side havet, og skal og vil aldrig ved fred, våbenstilstand, overenskomst eller ellers skille os fra de fornævnte herrer, riddere og væbnere og særskilt fra dem i Rostock og fra dem i Wismar og fra alle andre stæder og fra deres efterkommere, før vor nådige herre, hr. Albrecht, konge af Sverige, og hans søn og deres venner og de riddere og væbnere, der er fanget med dem, er helt frie, og de har en fuld afslutning på den fornævnte krig. Desuden skal vi eller vore hjælpere, der er omfattet af denne krig på vore vegne, ikke hærge, udplyndre eller skade nogen, der er under beskyttelse af vore fornævnte herrer og ridderne og væbnerne og de fornævnte stæder Rostock og Wismar. Hvis endvidere nogen drager sig her ud af, der ikke vil gøre nogen hjælp eller bistand heri og ikke vil være med til at give brev og segl på dette, han være sig ridder eller væbner, og han være, hvem han være vil, så skal og vil vi med de fornævnte herrers og riddernes og væbnernes og stædernes hjælp bidrage og hjælpe til, at de dømmer derover som over en, der lader sin rette herre i stikken og ikke gør for ham, som det sømmer sig for ham at gøre for ærens skyld. Desuden skal og vil vi, så ofte det behøves og er nødvendigt, være rede til at fare og gøre krigstogt til det samme rige Danmark for at angribe og skade vore fornævnte herrers, riddernes og væbnernes og stædernes og vore fjender og deres hjælpere efter vore fornævnte herrers og deres rådgiveres og stædernes råd og troligt blive hos dem i skade og gavn og ikke trække os ud af de samme krigstogter, når vi kommer sammen, medmindre vi gør det efter deres råd, og enhver på sin egen bekostning og skade. Alle disse forskrevne ting, punkter og artikler lover vi fornævnte riddere og væbnere, bosiddende i fogediet Grevesmühlen, jeg Fikke Velehove, foged sammesteds, og vi borgmestre og rådmænd i samme stad for os og vore arvinger og vore efterkommere på vor gode tro og i trofasthed og i ære (at overholde) stadig og fast over for de høje fyrster og herrer, hr. Johan den ældre, hr. Rudolf, biskop af Schwerin, Johan, Ulrik og Albrecht, brødre, og Johan, hertug Magnus' søn, hertuger af Mecklenburg, og vore fornævnte herrers råd, riddere og væbnere, og særskilt dem i Rostock og dem i Wismar og alle andre stæder og deres efterkommere og at blive hos dem og de til gengæld hos os uden nogen argelist eller udflugt, med dette brev, under hvilket vi fornævnte riddere og væbnere, jeg Fikke Velehove og vi borgmestre og rådmænd i staden Grevesmühlen til større erkendelse af, at alt dette skal overholdes, med god vilje har ladet vore segl hænge, og som er givet og skrevet i året 1391 efter Guds byrd torsdagen i ugen efter pinse.