Tekst efter A:
Wi Clawes van godes ghnaden greue to Holtsten vnde to Stormeren vnde to
Schowenborch vnde wi Gherd van der suluen gnade hertoghe to Sleswiik greue to
Holtsten to Stormeren vnde to Schowenborch. doen witlik alle den ghenen de dessen
bref seen edder horen lesen. dat na godes bort dusent iar drehundert iar in
deme en vnde neghentighesten iare in deme hilghen auende sunte
Iohannis baptisten also he gheboren wart vor vns vnde vor vnseme rade vnde vor
vnsen mannen wesen heft to Sunderborch Marquard Brookdorp en knape vnde heft
gheschøtet deme erbaren manne broder Petere meystere vnde ghebedere des huses
sunte Anthonius to Tempsin sinen nakomelinghen vnde deme gantzen orden sunte
Anthonius den hof to Moerker dat velt to Spentinghe vnde dat velt to Bukstorpe mit
alle den tobehøringhen de dar to beleghen sint vnde to beleghen hebben ghewesen
van oldinghes also mit der molen mit den dren diiken de dar to ghestowet sin. mit
ackeren mit wischen mit weyden mit holten. mit watere. mit stowinghe mit
vischerigen. mit inweghen mit vtweghen. mit lantschedinghen alse dat sulue goet an
sinen veltmarken vnde scheden begrepen vnde gheleghen is. beyde mit nate vnde mit
droghe. vortmer mit aller vrigheyt vnde nůtticheyt also dat sulue goet. Emeke
Leembeke. vnde Luder Hartwich vnde Ywen Leembeke Emeken kindere vnde ere vorevaren
ye vrigest vnde makelkest an alle sinen sceden beseten hebben de se daranne
hadden. vnde her Ywen Reuentlowe to des vorscreuenen ordens sunte Anthonius hant
van den vorscreuenen kinderen Emeken Leembeken vnde eren rechten eruen ghekoft
hadde vnde koft hebben brukliken vrig vnde vnbeworen to ewighen tiden to
besittende \ ♦ Vortmer so bekenne wi greue Clawes vnde hertoghe Gherd vorghenømet
vor vns vnde vor vnse rechten eruen dat wi deme vorbenomeden hern Petere sinen
nakomelinghen vnde deme orden sunte Anthonius gheeghenet hebben vnde eghenen mid
kraft disses breues den vorscreuenen hof to Moerker mid den vorscreuenen velde
molen diiken stowinghen holten weyden vischerigen vnde allen tobehøringhen
vrigheyden vnde rechticheyden alse de ghůde in erer scede beleghen sint vnde also
de gh{ue}de ye vrigest Emeke Leembeken kindere vnde ere vorevaren beseten hebben
vnde de {oe}rde van en koft heft brukliken vrig vnde vnbeworen to besittende vnde
to hebbende to ewighen tiden \ ♦ Ok so neme wi greue Clawes vnde hertoghe Gherd
vorbenomet vnde vnse rechten eruen vmme dachtnisse willen vnser elderen vnde vmme
selicheyt willen vnser vnde vnser eruen sele den vorscreuenen her Petere vnde den
orden sunte Anthonius an vnse sunderlinghen bescherminghe vnde vrede vnde vorbeden
alle den ghenen de dorch vnsen willen don edder laten willen dat se den
vorscreuenen her Petere vnde den gantzen orden sunte Anthonius edder nemende van
erer weghene nicht en hinderen vnde bewerren in den vorscreuenen goden bi vnsen
hulden vnde bi vnsen gnaden. ♦ To orkunde alle desser vorscreuenen stucke hebbe wi
greue Clawes vnde hertoghe Gherd vorbenomet vnser beyder ingheseghele ghehenghet
laten an dessen bref de ghegheuen vnde ghescreuen is. in deme iare. in deme daghe
vnde in der stede alse
vorscreuen is ♦ Dar an vnde ouer
ghewesen sint de erliken lude alse her
Vi Klaus, af Guds nåde greve af Holsten og af Stormarn og af Schauenburg, og vi Gerhard, af den samme nåde hertug af Slesvig, greve af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, gør vitterligt for alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, at i året 1391 efter Guds byrd på dagen for sankt Johannes døberens dag, da han blev født, har væbneren Markvard Brockdorf været for os og for vort råd og for vore mænd i Sønderborg og har til den ærværdige mand, broder Peter, mester og forstander for sankt Antoniushuset i Tempzin, hans efterkommere og hele sankt Antoniusordenen skødet gården i Mårkær, marken i Spending og marken i Bovstrup med alt det tilbehør, der ligger dertil og har ligget dertil fra gammel tid, nemlig med møllen, med de tre damme, der er opstemmet dertil, med marker, med enge, med græsgange, med skove, med vand, med opstemning, med fiskedamme, med indgange, med udgange, med markeskel, således som det samme gods er omfattet og beliggende inden for sine markeskel og grænser, både med vådt og med tørt, endvidere med al frihed og nytte, som Emeke Limbæk og Lyder, Hartvig og Ivan Limbæk, Emekes børn, og deres forfædre havde dertil, så frit og uanfægtet som de nogensinde har besiddet det samme gods inden for alle dets grænser, og således som hr. Ivan Reventlow havde købt det af de forskrevne børn af Emeke Limbæk og deres rette arvinger og at have købt det til den forskrevne sankt Antoniusordens hånd, at besidde til uindskrænket brug, frit og uhindret til evige tider. Endvidere erkender vi fornævnte grev Klaus og hertug Gerhard for os og for vore rette arvinger, at vi til den fornævnte hr. Peter, hans efterkommere og sankt Antoniusordenen har givet og med gyldigheden af dette brev giver ejendomsretten til den forskrevne gård i Mårkær med de forskrevne jorder, mølle, damme, opstemninger, skove, græsgange, fiskedamme og alt tilbehør, alle friheder og rettigheder, således som godsbesiddelserne er beliggende inden for deres skel, og så frit som Emeke Limbæks børn og deres forfædre nogensinde har siddet inde med godsbesiddelserne og ordenen har købt dem af dem, at besidde og have til uindskrænket brug, frit og uhindret til evige tider. Desuden tager vi fornævnte grev Klaus og hertug Gerhard og vore rette arvinger af hensyn til vore forældres ihukommelse og vores og vore arvingers sjæles salighed den forskrevne hr. Peter og sankt Antoniusordenen i vor særlige beskyttelse og fred og forbyder alle dem, der vil gøre eller undlade at gøre noget for vor skyld, at hindre og forstyrre den forskrevne hr. Peter og hele sankt Antoniusordenen eller nogen på deres vegne med hensyn til forskrevne godsbesiddelser under fortabelse af vor gunst og af vor nåde. Til vidnesbyrd om alle disse forskrevne punkter har vi fornævnte grev Klaus og hertug Gerhard begge ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet i det år, på den dag og på det sted, som det er skrevet foran. Til stede derved og derhos har været de ærlige mænd, nemlig hr. Henrik Brockdorf, hr. Benedikt van Ahlefeld, hr. Henrik van Siggem, hr. Wulf Pogwisch, riddere, Hartvig Pogwisch og Detlev Walstorp, væbnere. Og vi forskrevne har til vidnesbyrd om disse forskrevne punkter, som vi var til stede ved og hos, ladet vore segl hænge under dette brev ved siden af vore fornævnte herrers segl.