Rådet i Visby klager til hansestæderne over, at høvedsmænd fra Rostock og Wismar tillige med deres hjælpere fra Stockholm har taget Visbyborgeres skibe og fanget deres svende, skønt man står i fredeligt forhold til de to byer og 'wi sint also privilegeret van der cronen van Dennemarken, dat wi mit ereme orleghe nicht to dønde hebben, unde hebbet dat also gheholden bet in desse tyd', og beder dem sørge for, at købmændene ikke lider skade.
Endnu 1390 26. august, cf. nr. 262, betones det ved overenskomsten om styret af Mecklenburg m.v. under kong Albrechts fangenskab, at Rostock og Wismar har en særlig våbenstilstand med Danmark. Den bringes faktisk til ophør med angrebsforbundet mod dronning Margrete, indgået 1391 3. og 11. maj, cf. nr. 393 og nr. 396, mellem Rostock, Wismar og hertugerne af Mecklenburg. Visbys brev, der i Hanserec. l. l. er sat til [1390] ud fra sin placering i receshåndskriftet bagefter § 2 af recessen 1390 24. juni vedrørende Flandern samt et udateret brev, rettet til Flandern, cf. Hanserec. III 491-92 nrr. 476-477, må derfor rimeligvis omdateres til 1391 og antagelig være indgivet til hansestæderne inden hansedagen i Hamburg 1391 11. november, nr. 458, cf. også nr. 457.