Tekst efter Aa:
Denst vnde ere vnde wes wy vormoghen vorghescreuen. ♦ Leuen vr{ue}nde. ♦ Wetet.
dat iuwe radmanne lest by vs weren. de se ghesand weren to den daghen to Hamborgh
iegen de Vlamynghe vnde hebben vs wol vorstaen laten vmme den schaden. de den
iuwen schude to Borntholme. ♦ Des wetet leuen vr{ue}nde dat wy dat alzo enkede
vorvaren hebben. dat den iuwen van den vzen neen schade scheen is. men lichte is
en wol schade geschen van vser heren mannen. dat is vs werliken van vseme herten
leed. vnde weten dat wol vor ware dat hertege Iohan vnde zin sone alzo bedderue
vorsten sin. is dar ouervaren van den eren. dat se dat na mogelcheyt wol vorboten.
vnde don dar gherne vmme alzo vele alzo mogelk vnde reddelik is. ♦ Wente gi leuen
vrunde dat suluen wol weten wor alzodane grot een hereuart ischud. dat dat zeldene
is dar en sche io wol schade aff. dar vmme dot wol vnde nemet dat alzo swarliken
nicht to herten vnde nemet dar mogelke ding vore van vsen heren. dat se
Borgermeystere vnde radmanne der stad to der Wismer iuwe.
Tjeneste og ære og hvad vi formår, forudskikket.
Kære venner. I skal vide, at Eders rådmænd, der var sendt til mødet i Hamburg med flamlænderne, for nylig var hos os og har givet os klar besked om den skade, der skete Eders mænd på Bornholm. Derfor skal I vide, kære venner, at vi har undersøgt det og er kommet til det klare resultat, at der ikke er sket Eders mænd nogen skade fra vore mænd, men sandsynligvis er der nok sket dem skade fra vore herrers mænd. Det gør os virkelig af hjertet ondt, og vi ved for sikkert, at hertug Johan og hans søn er så retskafne fyrster, at hvis der er begået overgreb af deres mænd, så vil de efter evne helt erstatte det og gerne gøre så meget derved, som det er rimeligt og passende. For I, kære venner, ved det godt selv, at hvor der sker så stort et hærtog, er det sjældent, at der ikke på noget tidspunkt vil ske skade derved, derfor vær så venlige og tag Eder det ikke så tungt til hjertet, og tag mod rimelig erstatning for det fra vore herrer (i tillid til,) at de gør så meget over for Eder, som de er pligtige til mod Eder, og vi beder Eder under henvisning til al tjeneste, at I for ret æres skyld er så venlige og ikke glemmer vore herrer for dette, og at I beder Eders herre højmesteren om, at han ikke udelukker os alle fra sin nådes milde skærm, der har gjort os alle godt og stadig alle dage gør os godt, og tag løn fra Gud og se på vore herrers nød og vor (i den forvisning), at intet hovmod får os til det, men den bitre nød, og sæt Eders lid til vor herre Gud, at han helt vil mage det så, at hvad I har gjort vore herrer til gode, det vil de fremtidig fuldt gengælde Eder og Eders mænd. Og hvor vi kan tjene Eder og Eders mænd, deri vil vi vise os, som vi allerbedst kan, hvad vi allerede ofte har gjort. Byd over os til alle tider som over Eders tro tjenere. (Vi beder om) Eders venlige svar herpå. Givet på sankt Briccius' dag under vort sekret.
Borgmestre og rådmænd i staden Wismar, Eders (tjenere).
De preussiske stæder besluttede 1391 18. oktober, Hanserec. IV 20 nr. 28, at sende udsendinge til Hamburg til forhandlinger om forholdet til Flandern, og undervejs skulle de gøre forestillinger i Wismar og Rostock og over for hertugen angående tabene på Bornholm, cf. ovf. nr. 447 § 6. Sidstnævnte var ikke hjemme, men de to stæder afgav et svar, der var for langt at referere, cf. Hanserec. IV 24 nr. 32. Nærværende brev fra Wismar må da anses for svar på de preussiske forestillinger.