1391

1391. 25. november. 463

Albert Andersen af Tovskov erkender at have modtaget 800 mark lybsk i brudepenge for sin hustru Elisabeth, datter af ridderen hr. Henning Podebusk, og pantsætter for disse Stensgård og Millinge og alt andet af hans gods på Fyn til hende.

A: tabt — Aa: Vidisse 1405 10. januar.

Tryk: Rep. nr. 3823 (i udtog) — D. Kausche, Putbusser Regesten 147 nr. 533. Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 463; DRB. IV:4 nr. 463 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Witlik si allen den lůden de dessen bref seen edder høren lesen. dat ich Albert Andersson van Toueskowe bekenne vnde betůghe openbare an dessen breue dat ich vp boret hebbe vnde entfanghen van deme eddelen riddere her Henninghe van Pudbutzke van Elzeben siner dochter weghene miner husvrowen. alse eren brutschat achtehundert mark lubesch sůluer penninghe de to Lubeke ghenge vnde gheue sint/ an vnbewornen reden penninghen. ♦ Vor desse vorbenomeden achtehundert marc sette ich der vorscreuen Elzeben vnde eren erfnamen to eneme rechten pande myn g{ue}t Stensgharde vnde Mildinghe mit der øø de dar to licht vnde vortmer al min g{ue}t/ wor vnde an welker stede dat dat licht in V{ue}ne nichtes nicht vtenomen/ mit ackere buwet vnde vnghebuwet mit holte mit watere mit wische mit weyde mit stowinghe/ nat vnde drøghe/ mit mølen/ vnde mit aller tobehøringhe beweghelik vnde vnbeweghelik nichtes nicht vtenomen/ ♦ Vortmer is sake dat ich afgha/ er de vorscreuen Elzebe/ so vorbinde ich mine erfnamen dar to. dat se er/ vnde eren erfnamen dit vorbenomede g{ue}t entvryen vnde entweren scholen vor alle ansprake/ als in deme lande eyn recht is/ ♦ Vortmer so schal se vnde ere erfnamen vp børen alle vrucht vnde n{ue}t van desseme vorscreuen gude alle iar/ so langhe dat dat loset werde/ vnde de nicht to rekende in de summen des houet stoles ♦ Vortmer wanner myner to kort wert/ vnde denne mine erfnamen dit g{ue}t vorscreuen løsen willen/ so schal men de løsinghe kůndeghen des neghesten dingdaghes vor paschen vp Salinghered dinghe/ vnde dar na des negesten dingdaghes na sůnte Mertens daghe de dar neghest is komende de vorbenomeden achtehundert marc an reden suluer penninghen alse to Lubeke genghe vnde geue sint der vorscreuen Elzeben edder eren erfnamen bereden vnde betalen vnde anders nichtes nicht vor thotende wen vnbeworne rede penninghe ♦ Vortmer is sake dat se minen d{oe}t leuet/ so schal se dar to bruken alles erues dat er van rechte van myner weghene to boren mach ♦ Vortmer so bekenne ich Albert vorscreuen dat Elzebe min husvrowe edder ere erfnamen nenerleye del hebben schal edder anwardende wesen an eres vader erue/ dat in Důdeschen lande is. id ne were/ dat Wislef ere broder sůnder kindes eruent afginghe. so scholde se dar vnvorsumet ane wesen/ ♦ To merer bewaringhe willen desser vorscreuen dinghe so hebbe ich min inghesegel vor dessen bref ghehenget mit ingheseghelen desser eddelen lude alse her Nicles Ionsson ridder vnde Iesse Pedersson knapen de to tůcnisse dessen bref mede beseghelt hebben de screuen is na godes bort drutteynhundert iar in dem eyn vnde neghentighesten iare in sunte Katerinen daghe/

Det skal være vitterligt for alle de folk, der ser dette brev eller hører det læse, at jeg Albert Andersen af Tovskov erkender og åbent bevidner med dette brev, at jeg af den ædle ridder hr. Henning Podebusk på hans datter Elisabeth, min hustrus vegne som hendes brudepenge har oppebåret og modtaget 800 mark lybsk i sølvpenge, der er gængse og gangbare i Lübeck, i dadelfri rede penge. For disse fornævnte 800 mark pantsætter jeg til et ret pant mit gods Stensgård og Millinge med den ø, der ligger dertil, til den forskrevne Elisabeth og hendes arvinger, og videre alt mit gods, hvor og på hvilket sted det end ligger, på Fyn, slet intet undtaget, med ager, dyrket og udyrket, med skov, med vand, med eng, med græsgang, med dam, vådt og tørt, med mølle og med alt tilbehør, rørligt og urørligt, slet intet undtaget. Hvis jeg endvidere går bort før den forskrevne Elisabeth, så forpligter jeg mine arvinger til, at de skal udfri og frigøre hende og hendes arvinger dette fornævnte gods for alle krav, således som det er ret i landet. Endvidere skal hun og hendes arvinger oppebære al afkastning og nytte af dette forskrevne gods hvert år så længe, indtil det bliver indløst, og det skal ikke afregnes i hovedstolens sum. Når jeg endvidere afgår ved døden og mine arvinger da vil indløse dette forskrevne gods, så skal man forkynde indløsningen nærmeste tingdag før påske på Sallinge herredsting og derefter nærmeste tingdag efter næstfølgende sankt Mortens dag udrede og betale de fornævnte 800 mark i rede sølvpenge, som de er gængse og gangbare i Lübeck, til den forskrevne Elisabeth eller hendes arvinger og ikke forelægge andet end dadelfri rede penge. Hvis hun endvidere overlever mig, så skal hun dertil besidde alt arvegods, der med rette kan tilkomme hende fra min side. Endvidere erkender jeg forskrevne Albert, at min hustru Elisabeth eller hendes arvinger ikke skal have nogen del i eller adkomst til hendes faders arv, der er i Tyskland, medmindre hendes broder Vitslav dør uden børnearvinger, så skal hun have uhindret ret dertil. Til større sikkerhed for disse forskrevne ting har jeg hængt mit segl under dette brev sammen med disse ædle folks segl, nemlig hr. Niels Jensen, ridder, og Jens Pedersen, væbner, der til vidnesbyrd har medbeseglet dette brev, der er skrevet i året 1391 efter Guds byrd på sankt Katharines dag.