Tekst efter Aa:
Omnibus presens scriptum cernentibus/ Lagho Nielson dictus Vrnæ salutem in domino
sempiternam/ ♦ Notum facio uniuersis presentibus et futuris quod exhibitori
presencium nobili domino et honesto domino Zabel Kerkendorp genero meo dilecto
bona mea infrascripta in terra Selendie sita uidelicet. Boreby et Borebyfang et
omnia alia bona mea ubicumque locorum in Selendia situata cum uniuersis istorum
bonorum pertinenciis uidelicet agris pratis pascuis siluis piscaturis mobilibus et
inmobilibus humidis et siccis nullis exeptis cum omni iure et cum omni proprietate
quam uel quas in dictis bonis habeo uel liberius habueram per me et meos heredes
assigno et libere scoto per presentes in perpetuo possidenda/ recognoscens me et
meos heredes plenum precium et sufficientem recompensam ad uelle meum pro bonis
antedictis plenaliter subleuasse/ ♦ In cuius rei testimonium et cautelam firmiorem
sigillum meum presentibus est appensum una cum sigillis uirorum nobilium in
testimonium uidelicet dominorum Petri Bassæ Andree Iacobi militum/ Hennikini
Olefson/ et
Lave Nielsen, kaldet Urne, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Jeg gør vitterligt for alle, nulevende og fremtidige, at jeg til nærværende brevviser, den velbyrdige og hæderlige herre hr. Zabel Kerkendorp, min elskede svoger, med dette brev for mig og mine arvinger overgiver og til evig besiddelse frit skøder mit nedenfor anførte gods på landet Sjælland, nemlig Borreby og Borreby fang, og alt mit andet gods hvor som helst på Sjælland med alle tilliggender til dette gods, nemlig agre, enge, græsgange, skove, fiskevande, rørligt og urørligt, vådt og tørt, intet undtaget, med al ret og med al ejendomsret, som jeg har eller frit har haft til nævnte gods, idet jeg erkender, at jeg og mine arvinger fuldt ud har oppebåret fuld betaling og fyldestgørende vederlag efter mit ønske for fornævnte gods. Til vidnesbyrd herom og til sikrere forvaring er mit segl hængt under dette brev tillige med segl tilhørende de velbyrdige mænd, nemlig de herrer Peder Basse og Anders Jakobsen riddere, Henneke Olufsen og Bjørn Olufsen og Otto Strangesen til vidnesbyrd. Givet i det Herrens år 1392 nærmeste onsdag før søndagen Reminiscere.