forrige næste

Tekst og arkivalske oplysninger efter Mekl. UB.:

Unzen leven sunderghen unzen steden lefliken denst to voren. ♦ Wetet leve hochmechtighe here unde sunderghe vrunt, dat wi iuwe breve, de gi uns hebben ghezant, ghenzliken hebben wol vornomen, de wi mit aller hovescheyt unde leve, alze id zic wol boret, hebben entfanghen. ♦ Alze gi uns toscryven ume den schaden, den iuwe stede unde borghere van Dantzeke, Elbingh unde van Brůnsberch scholen hebben ghenomen van unzes leven vedderen konync Albrechten van Zweden unde van unzen mannen, knechten unde steden alze van der Wysmer unde van Rosteke to Alande up Bornholm, des wetet leve here unde sunderghe vrůnt, dat wi dar noch nicht werliken wes af dervaren konen unde hebben, we de ienen zin, de den iuwen den schaden scholen ghedan hebben, wenthe id uns ghentzliken unde werliken leyt is, konde wi id beteren, dat id den iuwen schen is. ♦ Unde wi uppe desse tid an alzo groteme schefte unde werve zin van unzes heren unde vedderen konynk Albrechten weghene alze ume den dach, den wi scholen holden ieghen de koninghinnen van Norweghen, alze wi iu, leve here unde sůnderghe vrunt, wol eer ghutliken unde erliken toscreven hebben, dat wi dar uppe desse tid alzo drepelken unde wol nicht umme arbeyden konden to dervarende, we de ienen sin, de den iuwen den schaden scholen ghedan hebben, alzo wi wol scholden unde gherne willen. ♦ Hir umme bidde wi iu, leve here unde hochmechtighe sunderghe vrunt, mit ganczme vlite unde leve, dat gi don umme unzen denst unde leve willen unde keren iuwen willen mit leflicheit dar to unde laten dat ghutliken bestan bet na desme vorbenomeden daghe, zo wil wi dar gherne mit truwen dar umme arbeiden to ervarende, de den iuwen den schaden hebben ghedan. ♦ Weret ok, leve here, dat de iuwen konden underdes* ervaren, we en den schaden scholde hebben ghedan, dar wolde wi en rechten over helpen, zo erlik unde moghelik were, wo wi der mechtich weren, de se uns nomenden. ♦ Leve here, wi willen hirane uns gherne alzo truweliken ane bewisen, alzo wi gherne wolden, dat gi bi uns deden. ♦ Scriptum Wismer feria sexta proxima post dominicam Iudica nostro sub sigillo.

Iohannes dei gratia dux Magnopolensis, comes Zwerinensis, iunior, terrarum Starghard et Rostok dominus.

Til vor kære særlige ven vor trofaste kærlige tjeneste tilforn.

I skal vide, kære højmægtige herre og særlige ven, at vi helt klart har forstået Eders breve, som I har sendt os, og som vi har modtaget med al høflighed og kærlighed, som det bør sig vel. Når I skriver til os om den skade, som Eders stæder og borgere fra Danzig, Elbing og Braunsberg skal have lidt i Allinge på Bornholm fra vor kære fætter kong Albrecht af Sveriges og vore mænd, svende og stæder, nemlig fra Wismar og fra Rostock, så skal I vide, kære herre og særlige ven, at vi endnu ikke rigtig kan erfare eller har erfaret noget om, hvem de folk er, der skal have gjort Eders folk den skade, da det gør os meget og virkelig ondt — kunde vi bare bedre det —, at det er sket for Eders folk. Og (I skal vide,) at vi på dette tidspunkt er i gang med så stort et arbejde og anliggende på vor herre og fætter kong Albrechts vegne, nemlig vedrørende det møde, som vi skal holde med dronningen af Norge, hvad vi, kære herre og særlige ven, med sikkerhed tidligere har skrevet venligt og ærbødigt til Eder, så at vi på dette tidspunkt ikke så energisk og godt kan arbejde med at erfare, hvem de folk er, der skal have gjort Eders folk skaden, sådan som vi klart burde og gerne vil. Derfor beder vi Eder, kære herre og højmægtige særlige ven, med hel flid og kærlighed om, at I for vor tjeneste og kærligheds skyld sørger for, at I vender Eders vilje med kærlighed til at lade det henstå mindeligt til efter dette fornævnte møde, så vil vi gerne troligt bestræbe os på at finde dem, der har gjort Eders folk skaden. Hvis desuden, kære herre, Eders folk i mellemtiden kan erfare, hvem der skulde have gjort dem skaden, derover vil vi hjælpe dem at dømme, som det er redeligt og rimeligt, hvis vi har magt over dem, som de nævner for os. Kære herre, vi vil i denne sag gerne vise os lige så trofaste, som vi gerne vilde, at I gjorde over for os. Skrevet i Wismar nærmeste lørdag efter søndagen Judica under vort segl.

Johan den yngre, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre over landene Stargard og Rostock.