Udtog efter Hamburgs Weg zum Reich und in die Welt:
Wy Clawes, van gades gnaden greve tho Holsten, to Stormeren unde Schouwenborch, unde wy Gert, van dersulven gnade herthoge to Schlessewyck, greve tho Holsten, tho Stormeren unde to Schouwenborch, bekennet unde betuget apenbare in dessem iegenwardigen breve vor allen, de ene seen edder horet lesen, dat wy unde unse erven redeliken unde rechtliken plichtich unde schuldich syn unsen leven getruwen borgermestern unde radtmannen to Hamborch to behoeff erer stadt dredusent marck penninge alse to Lubeke unde tu Hamborch ghenge unde gheve synd, de wy in reden telleden pennyngen ganzliken entfangen unde upgeboret hebben, umme darmede intolosende unse slot tho Tunderen van deme duchtigen knapen Henneken Lembeken to behoeff unde nutticheit unser unde unser erven na rade unser truwen manne. Vor welcke dreedusent march pennynge vorschreven wi den vorbenomeden borgermestern unde radmannen geseth unde vorpandet hebben dat Hammerbrock, alse id belegen is, unde unse gerichte unde voghedye to Hamborch vrigeliken unde vredesamliken to hebbende, besittende unde tho bruckende mit aller nutsamheit, de darvan komen mach. ♦ ..... ♦ Des tho vullenkomener betuchnusse hebbe wy unse inghesegel witliken mit vulberadenem mode vor dessen breeff ghehenget laten, de gheven unde screven is to deme clostere Herwerdeshude in deme dusentigesten drehundersten tweeundnegentigesten iare na unses heren hemmelfahrt. ♦ Daraver weren de erlicken unde wisen manne herr Hinrich van Sigghen, herr Sifrid van Dozenrade, herr Diderich Hoken unde herr Gerd Hoken, milites, herr Hinrick van deme Zee, provest to Schlessewyck, unse kenzeler, herre Hinrick Koneman, domherr to Lubecke, unse scriver, Marquard Santberch, Hartwich Porsfelt und Laurentius Hesten, knapen, unde vele andere lovenwerdige lude, tughe desser vorschreven dynghe. ♦ Datum anno domini 1392.
Vi Klaus, af Guds nåde greve af Holsten, af Stormarn og Schauenburg, og vi Gerhard, af den samme nåde hertug af Slesvig, greve af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev for alle, der ser det eller hører det læse, at vi og vore ar vinger ret og retmæssigt står i skyld og gæld til vore kære tro borgmestre og rådmænd i Hamburg til nytte for deres stad for 3.000 mark penge, som de er gængse og gangbare i Lübeck og i Hamburg, hvilke vi fuldt ud har modtaget og oppebåret i rede, udbetalte penge, for dermed at indløse vor borg i Tønder fra den strenge væbner Henneke Limbæk til brug og nytte for os og vore arvinger efter vore tro mænds råd. For disse forskrevne 3.000 mark penge har vi til de fornævnte borgmestre og rådmænd stillet i pant og pantsat Hammerbrook, som det er beliggende, og vor retsudøvelse og vort fogedi i Hamburg, at have, besidde og bruge frit og uanfægtet med al nytte, der kan komme deraf. ..... Til fuldt vidnesbyrd om dette har vi med vidende og med velberåd hu ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet i klostret Harvestehude i året 1392 efter Vor Herres himmelfart. Til stede derved var de ærlige og vise mænd hr. Henrik van Siggem, hr. Sigfred van Dosenrode, hr. Didrik Höken og hr. Gerhard Höken, riddere, hr. Henrik van deme See, provst i Slesvig, vor kansler, hr. Henrik Koneman, kannik i Lübeck, vor skriver, Markvard Sandberg, Hartvig Porsfeld og Lorenz Hesten, væbnere, og mange andre troværdige folk som vidner til disse forskrevne ting. Givet i det Herrens år 1392.
Kristi Himmelfartsdag faldt i 1392 på 23. maj. Muligvis er en dagsangivelse foran na oversprunget i Aa. Udgiveren af Hamburgs Weg sætter brevet til 24. maj, måske fordi 25. maj er Urbans dag. Schlesw.20 Holst. Reg. u. Urk angiver ikke dag.
Om indløsningen af Tønderhus, cf. Esben Albrectsen, Herredømmet over Sønderjylland 232 flg.