Tekst efter A:
Wy Otto greue to der Hoyen vnde to Brukhusen. bekennet vnde betůghet opembare in
dessem breue vor alle den genen. de en seet ofte horet lesen. dat wi an
vorekomenden tiden hadden ghehindert laten in vnsem slote to der Hoyen. den
strenghen ridder hern Volmer Iacobs sone alz vmme viff hůndert
lodighe mark westfelissches sulueres/ de. de voreschinende here her Wolmer konyngh
des rikes to Dennemarken was schůldich vnsem vadere greuen Gherde. den god alle
ghenedich sy. vnde vmme drehůndert lodighe mark westfelissches sulueres/ der vnse
vader vorbenomet vnde wy soder nomen hebbet to schaden \ ♦ Des hefft vns her
Volmer vorbenomet desse achte hůndert lodighe mark vorescreuen entrichtet vnde
gantzliken betalet/ vnde wi latet quyd leddich vnde loes/ de hochgebornen
vorluchteden vorstynnen vrowen vor Margareten konynghinnen der rike Dennemarken
Norweghen vnde Sweden/ se vnde ere nakomelinghen des rikes to Dennemarken also van
disses vorbenomeden gheldes weghenen nicht meer to manende/ vpp to sakende/ ofte
nenerleyge wiis eer eder den eren to vordrete wesen/ ♦ Vort mer vorlate wi/ vnde
dodet mit disser scrifft an dessem breue alle de breue/ de konyngh Wolmer
vorbenomet vnde des rikes rad to Dennemarken/ vnde her Volmer
Vi Otto, greve af Hoya og af Bruchhusen, erkender og bevidner åbent med dette brev for alle dem, der ser det eller hører det læse, at vi i forgangne tider på vor borg Hoya havde ladet den strenge ridder hr. Folmer Jakobsen Lunge fastholde for 500 lødige mark westfalsk sølv, som den høje herre hr. Valdemar, konge af riget Danmark, skyldte vor fader grev Gerhard, hvem Gud alle være nådig, og for 300 lødige mark westfalsk sølv, som vor fornævnte fader og vi siden har taget i tabsgodtgørelse. Så har fornævnte hr. Folmer udredt og fuldt ud betalt os disse forskrevne 800 lødige mark, og vi lader den højbårne mægtige fyrstinde og frue, fru Margrete, dronning af rigerne Danmark, Norge og Sverige, både hende og hendes efterkommere i Danmarks rige kvit, ledig og løs for disse fornævnte penge (og lover) ikke mere at rykke eller kræve eller på nogen måde være hende eller hendes folk til fortræd. Endvidere opgiver og annullerer vi i dette brev og med dette brev alle de breve, som fornævnte kong Valdemar og rigets råd i Danmark og forskrevne hr. Folmer havde udstedt, og som lyder på eller udviser disse forskrevne 800 lødige mark. Til vidnesbyrd og til større erkendelse heraf har vi med vidende og med vilje ladet vort segl hænge under dette brev, der er givet i året 1392 efter Guds byrd på den hellige pinsehøjtidsdag.