© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Complacibili seruili et reuerenciali salutacione in omnibus preformata ♦ Lieue
ghenedighe here. ♦ Also ghi lichte wael vernomen hebt van onsen. lieuen ghenedigen
heren coninc Aelbert toe Sweden ende sinen soen \ die de hogeboeren vorstinne
vrouwe Margarete koninginne van Noerweghen
Consules Wismarienses uestri.
Velvillig, underdanig og ærbødig hilsen i alt tilforn.
Kære nådige herre. Som I vel nøje har hørt om vor kære nådige herre, kong Albrecht af Sverige, og hans søn, som den højbårne fyrstinde, fru Margrete, dronning af Norge, desværre grumt holder fangen, og som ingen nåde kan nyde, og hun vil ikke tage løsepenge for ham, som man plejer at tage for retskafne herrer og fyrster, når de er fanget med deres venner i ære, idet de kæmper mod stor uret, men vil fratage dem deres arv og vil afnøde dem deres herskabsområde, således som hun desværre allerede for størstedelen har gjort, hvilket efter vor mening kan komme hansekøbmanden og stæderne til evigt fordærv og uforvindelig skade, hvis hun får Stockholm og de tre kongeriger tilsammen. Desuden ved I godt, kære nådige herre, at vor herre kong Albrecht og hans søn altid har stræbt efter fred og efter købmandens bedste, idet de understøttede købmanden på enhver passende måde i deres rige og område, til lands og til vands, til ære og til ret, i al rimelighed, hvor de kunde og formåede, hvilket de nu desværre ikke kan drage megen nytte af, og dronningen tænker ikke på fred til det almindelige bedste, og vi havde efterhånden håbet, at der skulde være kommet et godt forlig mellem dem, hvilket ikke er sket, og vor herre, kongen, og hans søn er vore rette arveherrer, og vi kan for deres skyld ikke ophøre med at være dem behjælpelige i deres nød i al tro, hvilket vi ikke kan gennemføre ved os selv alene, derfor må vi sammen med herrer, fyrster, riddere, væbnere, stæder og lande og med vore herrers venner være fjender af den højbårne fru Margrete, dronning af Danmark, og hendes rige Danmark, det samme riges indbyggere og alle hendes hjælpere fra dette øjeblik af og må også tillade, at alle de, der ønsker for vore herrers skyld at skade Danmarks rige og rigets indbyggere, dronningens hjælpere, ud fra vor stad og havn og ind igen, må drage og fare ud og vende om og tilbage på deres eget ansvar, og vi frygter, at havet derved bliver så ufredeligt af mange slags folk, at det ikke er let for os at styre det. Derfor beder vi Eder, kære nådige herre, at I for fyrstelig æres skyld tænker på vore herrers bedste og på os, hvor I kan, og meddeler Eders folk disse fornævnte punkter, hvis de vil søge deres andel i det fornævnte rige og andetsteds, så at de ingen skade lider deraf. Sker der dem skade, vil det gøre os ondt, og vi kan ikke hindre det, og sig også, at de ikke må støtte vore herrers fjender med noget, for sker det og lider de skade deri, derom vil vi ikke udstå nogen se nere rykning i fremtiden. Givet søndagen inden ottendedagen efter Kristi legems dag under vort sekret.
Rådmændene i Wismar, Eders (tjenere).
Wismars brev og de i efterfølgende nr. registrerede breve fra Rostock og hertug Johan 2. af Mecklenburg må i lighed med brevet fra Rostock af 1. august, nr. 596, give et billede af de forhandlinger i Vordingborg om kong Albrechts stilling, der påbegyndtes trinitatis søndag, 9. juni, og det viser især i begyndelsen formuleringer, der svarer til vendinger i Rostocks brev, og fremhæver Stockholm som et væsentligt punkt i forhandlingerne, cf. også den ikke ratificerede aftale med kong Albrecht af 1392 10. juli, nr. 583. Wismars brev må derfor rimeligvis også dateres til 1392.