Tekst efter A:
Omnibus presens scriptum cernentibus. Iohannes Grubbæ de Grubbæworthorp salutem
in domino ♦ Nouerint uniuersi presentes et futuri quod recognosco me et heredes
meos bona mea uidelicet totam porcionem meam in curia Skwldorp. in quodam bool
dicto Saxæbool in Kitzorp et in Loddorp michi post patrem et matrem iure
hereditario aduoluta cum omnibus ipsorum bonorum et porcionis pertinenciis.
uidelicet. agris pratis siluis piscaturis humidis et siccis mobilibus et
immobilibus nullis exceptis cum dilecto
Jens Grubbe af Grubbe-Ordrup til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud. Alle, nulevende og fremtidige, skal vide, at jeg erkender, at jeg og mine arvinger har mageskiftet, på folkesproget kaldet 'mekteth', mit gods, nemlig hele min lod i gården Skullerup, i et bol, der kaldes Saksebol, i Kisserup og i Lodderup, der med arveret var tilfaldet mig efter min fader og moder, tillige med alle tilliggender til dette gods og denne lod, nemlig agre, enge, skove, fiskevande, vådt og tørt, rørligt og urørligt, intet undtaget, med min elskede svoger Henneke Olufsen i Søholm for det gods, tilhørende hans hustru Ingeborg Pedersdatter, min elskede søster, nemlig hele hendes lod i Grubbe-Ordrup og i Nyrup, som med arveret var tilfaldet hende efter vor fader, tillige med alle tilliggender til dette gods og denne lod, nemlig agre, enge, skove, fiskevande, vådt og tørt, rørligt og urørligt, intet undtaget, at besidde med evig ret. Ydermere forpligter jeg mig og mine arvinger til for fornævnte Henneke Olufsen og hans arvinger at frigøre og fri fornævnte gods og lod for påkrav fra hvem som helst, således som landets love kræver det, med den tilføjelse, at dersom fornævnte gods eller lod fravindes nævnte Henneke Olufsen eller hans arvinger på grund af mangel ved min eller mine arvingers hjemling, da forpligter jeg mig og mine arvinger til at gengive og fuldt ud tilbageskøde nævnte Henneke Olufsen og hans arvinger hans fornævnte hustrus fornævnte gods og lod i Grubbe-Ordrup og Nyrup så frie, som de nu er. Til vidnesbyrd herom er mit segl tillige med segl tilhørende de velbyrdige mænd og herrer Folmer Jakobsen, Anders Jakobsen, Peder Basse, riddere, Anders Olufsen af Næsby, Peder Basse og Tyge Basse, væbnere, hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1392 på den hellige Marie Magdalenes dag.