Tekst efter A:
Honorabilibus et discretis uiris proconsulibus et consulibus ciuitatis Stralessundensis presens dandum reuerenter ♦ Witlik si al den ghenen de dessen breff s{ee}n edder horen lesen. dat ik Iohan van der Aa. borghermester tho Rozstok. hebbe ghewesen vor der konynghinne tho Werdyngheborch. vnde vor alle den anderen heren. de dar yeghenwardich weren. alse hertøgh Wartslaf van Stetyn hertogh Wartslaf van Pomeren. vnde hertogh Gheerd van Sleswik. vnde greue Clawes van Holsten. vnde vor aller desser vorbenomeden heren rade. vnde hebbe my vorantwardet alse vmme dat růchte dat me my vnde ok anderen luden myd grøteme vnrechte ouerseght heft. dat ik scholde deghedinghe sunderghen deghedinghet hebben. vnde ok scholde mede. ghaue. vnde gh{ue}d van der konynghinne vppeboret hebben. ♦ Dar antwarde de koninghinne aldůs tho vor alle den vorbenomeden heren vnde ereme rade. dat ik øuer nenen deghedinghen weset hadde vnde ok nene deghedinghe. hadde hulpen deghedinghet. men alse de koninghinne vnde vse here hertogh Iohan van Mekelenborch vnde erer beyder r{ae}d yn beyden syden openbare horden vnde volbordeden. ♦ Ok so hebbe ik eme n{ee}n gheld edder gh{ue}d ghegheuen. sunder twe peerde eme vnde eneme ysliken do se myd mi riden scholden. vthe Sweden bette yn Schøne tho deme Lyntholme dar se eren heren den konyngh spreken scholden dar mi hertogh Iohan suluen vmme b{ae}t vppe dat se deste veligher riden møchten. ♦ Were dat {ee}n dat yummend tho arghe ouerseght hadde. sede edder segghen wolde. dat se yenighe sunderghe deghedinghe deghedinghet hadden. men alse vs vnde vser beyder rade witlik ys. edder we {ee}n dat ouerseght. dat ik {ee}n ghelt. ghaue. edder ghůd ghegheuen hebbe anders wen de peerde dar se mede reden tho ereme heren deme koninghe de deyt {ee}n dat tho grøteme vnrechte. vnde is nicht w{ae}r alse helpe mi god vnde hilghen. ♦ Hirvmme si witlik allen bedderuen l{ue}den. dat my al desse rede tho vnrechte ouerseght sind. ♦ Ok bekande de koninghinne des vor al den heren. ridderen. vnde knechten. dat se mi hadde beden vmme enen vanghenen. gheheten Kn{ve}t M{ue}s l{oe}s tho gheuende vnde de vanghene hadde dagh ghenømen vppe twenhundert Lubesche mark ♦ Den ghaf ik {ee}r l{oe}s vppe dat ik ere peerde vorgheues nicht hebben wolde. ♦ Dit is alle de vrøme den ik dar af hebbe. ♦ Vnde vortmer we mi dat ouerseght heft edder ouerdichtet heft edder yn růne efte in rade weset heft dat ik schole hemeliken edder sunderghe deghedinghe mid der koninghinne. edder mid ereme rade deghedinghet hebben edder ghelt edder gh{ue}d vppeboret hebben van der koninghinne edder van erer weghen hemeliken efte openbare de schal dat leghen vnde lůcht yd alse {ee}n vor hyed kotzen kunten schalk alse ener menen schøken søne van vader vnde van moder vthgheboren. ♦ Ik wil riden vor heren vnde stede vngheleydet vnde wil tho den eren antwarden alse {ee}n bedderf m{ae}n. ♦ Ghescreuen yn sunte Marie Magdalenen daghe vnder myneme ynghezeghele. vortmer vnder her Peter van Vreden vnde her Arnd Belsters ynghezeghele de des rades sendeboten weren van Rozstok to ener groteren tůchnisse tho deme suluen daghe ♦
Per me Iohannem de Aa proconsulem ciuitatis Rozstok.
Til de ærlige og vise mænd borgmestre og rådmænd i staden Stralsund skal dette brev gives i ærbødighed.
Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, at jeg Johan van der Aa, borgmester i Rostock, har været stedt for dronningen i Vordingborg og for alle de andre herrer, der var til stede der, nemlig hertug Vartislav af Stettin, hertug Vartislav af Pommern og hertug Gerhard af Slesvig og grev Klaus af Holsten, og for alle disse fornævnte herrers råd og har forsvaret mig mod det rygte, som man har sagt om mig og også andre folk med stor uret, nemlig at jeg skulde have ført forhandlinger særskilt og tilmed også skulde have oppebåret gaver og gods fra dronningen. Dertil svarede dronningen således over for alle de fornævnte herrer og deres råd, at jeg ikke havde været til stede ved nogen forhandlinger og heller ikke havde hjulpet med at føre nogen forhandlinger, ud over hvad dronningen og vor herre hertug Johan af Mecklenburg og begges råd på begge sider åbent hørte og bifaldt. (Dronningen sagde:) »Desuden har jeg ikke givet ham nogen penge eller noget gods, men to heste til ham og til enhver, da de skulde ride med mig fra Sverige til Lindholm i Skåne, hvor de skulde tale med deres herre kongen, hvilket hertug Johan selv bad mig om, for at de kunde ride desto sikrere. Hvis nogen i ond hensigt har sagt, siger eller vil sige dem på, at de havde ført nogen særforhandlinger, ud over hvad der er os og begges råd vitterligt, eller hvis nogen siger dem på, at jeg har givet dem penge, gaver eller gods andet end hestene, som de red på til deres herre kongen, han øver storligen uret mod dem, og det er ikke rigtigt, så sandt hjælpe mig Gud og helgenerne.« Derfor skal det være vitterligt for alle retskafne mænd, at alle disse rygter er blevet sagt om mig med urette. Desuden erkendte dronningen over for alle herrerne, ridderne og væbnerne, at hun havde bedt mig om at løslade en fange, kaldet Knud Mus, og den fange havde aftalt 200 lybske mark i løsepenge. Ham løslod jeg til hende, for at jeg ikke skulde have hendes heste uden vederlag. Dette er al den nytte, som jeg har deraf. Og endvidere, den der har sagt eller fundet på det om mig eller har stukket hovedet sammen med andre om, at jeg hemmeligt enten skulde have ført særforhandlinger med dronningen eller med hendes råd eller have oppebåret penge eller gods fra dronningen eller fra hendes side, hemmeligt eller åbenbart, han skal være løgner og lyver som en infam tøjtes horeunge og som en gemen skøges søn, af ussel herkomst fra faders og moders side. Jeg vil ride til herrer og stæder uden lejde og vil forsvare min ære som en retskaffen mand. Skrevet på sankt Maria Magdalenes dag under mit segl, endvidere samme dag under hr. Peter van Vredens og hr. Arnold Belsters segl, der var sendemænd for rådet i Rostock, til større vidnesbyrd.
Ved mig, Johan van der Aa, borgmester i staden Rostock.
Forhandlingerne i Vordingborg førtes i dagene omkr. 10. juli 1392, cf. nr. 583.