1392

[1392] 1. august. 596

Rådet i Rostock meddeler borgmestre og rådmænd i Zutphen og andre stæder i Geldern, at dronning Margrete ikke har villet acceptere den overenskomst, der blev sluttet i Nyköping angående kong Albrechts løsladelse, men har stillet et nyt forslag, som mecklenburgerne ikke kan godkende, og opfordrer dem til at bryde al forbindelse med Sverige, Norge og Danmark.

A: Zutphen byarkiv. Nr. 186a. Perg. 29,3 × 10,5. På bagsiden spor af Rostocks påtrykte segl af grønt voks med påskriften Zutphende.

Tryk: Bijdragen voor vaderlandsche geschiedenis en oudheidkunde 1. reeks X 319 noten (med år 1391); Hanserec. IV 63 nr. 59, herefter Mekl. UB. XXII 166 nr. 12436 og Sverges Traktater II 490 — Tadama en Huberts, Tijdrekenk. reg..... te Zutfen I 39 nr. 261 (med år 1391); Poelman, Oostzeehandel I 137 nr. 545; W.E. Smelt, Het Oud-Archief van de Gemeente Zutphen II 78 nr. 330. Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 596; DRB. IV:4 nr. 596 (i oversættelse).

Forhandlingerne om kong Albrechts stilling, der 1392 8. marts, nr. 537, blev foreslået henlagt til trinitatis, 9. juni, flyttedes ifølge nærværende brev til Vordingborg »nu til pinse« og fortsattes måneden ud og videre ind i juli, cf. den foreløbige men ikke ratificerede aftale med kong Albrecht af 1392 10. juli, nr. 583, og overenskomsten med de holstenske grever af 1392 12. juli, nr. 584. Rostocks brev, der til slut også refererer rådernes erklæringer af 22. juli, nr. 591, må derfor også dateres til 1392.

Tekst efter A:

Precellentis industrie et honestatis. uiris. dominis .. proconsulibus et .. consulibus ciuitatis Zutphanie et aliarum ciuitatum. Ghelrie. proconsulibus et .. consulibus nostris sinceris ♦ Amicabili et reuerenciali salutacione premissa. ♦ Leuen er baren ghunstighen vrunde ♦ Alse gi wol weten dat wi enen openbaren krigh had hebben mid der koninghinnen van Norweghen vnde vord an hebben moten vmme de løsinghe vses leuen gnedighen heren. konyngh Albertes to Sweden. sines sønes. vnde der anderen heren. riddere vnde knechte. de se swarliken vanghen hold. vnde nyne møghelke beschattinghe van em nemen wil. men se wil sin rike to vøren hebben. des hadden vse here hertogh Iohan van Mekelenborgh syn rad vnde stede tu Nyekopynghe deghedinghe deghedinghet myt der konynghinnen eer enen beschedenen summen gheldes tu vornůghende dar mede scholde de konyngh zyn sone vnde de anderen hern vnde de vanghenen los wezen. ♦ Vmme de vorscreuen deghedinghe tu endende vnde vul tů teende helden zee enen dagh nů tů pinxten tů Werdeghenborgh vnde dar vmme dat de deghedinghe an beyden zyden nicht vorwissent weren zede de konynghinne ze wolde ere berat dar vp hebben ♦ Vnde dar mede ghinghen de degedinghe aue ♦ Vnde do de hern ere rad vnde stede van er schededen ane ende heft ze deghedinghe zetten laten de se zuluen mid deme konynghe alze ze zecht ghedeghedinghet heft/ welker deghedinghe wy iw ene bezeghelde vthscrift zenden van worde tů worden/ de laten vthscriuen. ♦ Desse deghedinghe heft zee bescreuen hyr ouer zant by erme rade. ♦ Des duncket vsen hern des konynghes rade mannen vnde steden dat en vnde vs de vorbenomeden deghedinghe mid eren nicht stan tů vulbordende alze zee de konynghinne mid deme konynghe den zee* swarliken vanghen holt vnde zee syner zunt vnde lyues mechtich ys. vnde der zuluen vnmechtich ys deghedinghet heft wente zee* ene vnteruen wil vnde em sine herschop afdrenghen wil vnde kan nener gnade neten dat zee moghelke schattinghe van em nemen wil alzo men bedderue vorsten plecht tu beschattende men dat ryke tu vorin vnde alzo iodoch de hern ere rad man vnde stede vorb<o>den zyk dat de van Lubeke van Hanborgh vnde de van deme Stralessunde ghantze vulkomene macht hebben scholden wat zee zeden dat men der konynghinnen vor moghelke reddelke beschattinghe gheuen scholde vor den konyngh dat wolden zee gherne døn. dat allent nicht helpen kunde ♦ Wor vmme bidde we iw ernstlyken leuen ghunsteghen vrunde mid otmodeghen beden dat gy dor got ere vnde des menen besten willen dencken vppe vnser hern vnde vse beste dat gy iuwe borghere vnde kooplude tu hůs beholden vnde dat zee ok vnses hern vyande vnde lant nerne mede sterken vnde de ryke Sweden Denemarken vnde Norweghen nicht en zůken wante wy vnse stat vnde hauene openen møten hern vorsten rydde ren vnde knechten vnde vnses hern vrunden dar in vnde vth tu varende vnses hern des konynghes vnde vnse vyande tu arghende de ryke Sweden Norweghen vnde Denemarken tu beschedeghende dar vns neen weel efte owuermud tu drift alzo dat god wol weet men dat wy dat van ere weghen nicht laten moghen wy moten by desme kryghe blyuen in vnses hern hulpe ♦ Wente schude en schade des ne konde wy en nicht wedder legghen vnde wolden dar van ok zunder namanynghe van wezen wente dar mengherleye lůde vppe ere eghene euenture dar by komen den we nicht sturen kønen ♦ Ok leuen vrunde hebbe wy warleken wol vorvaren van den hern erme rade van den radessendeboden. de nu vppe deme daghe weren tu Werdeghenborgh dar her Iohan van der. Aa. her Peter van Vreden vnde her Arnd Belster vnses rades zendeboden weren mede tu sant dat de konynghinne zede vor al den heren erme rade ridderen knechten vnde steden dat eer got alzo hulpe vnde hilghen wat men her Iohan Tuckezwerde borghermester van der Wismer vnde her Iohan van der Aa. de deghedingheslude weren in den deghedinghen tu Nyekopynghe arghes ouer zede dat dede me en tu vnrechte wente zee nenerleye deghedinghe zunderghen mid eer vnde mid erme rade deghedinghet hadden men alzo hertich Iohan vnde zin rad vnde zee vnde ere rad an beyden zyden vulbordet hadden vnde hadde en ok nenerleye ghaue gheuen edder mede men de twe peerde dar ze me<de> reden van Nyekopynghe wante tu deme Lyntholme vmme eres heren beste willen vnde anders nicht dat eer god alzo hulpe vnde hilghen \ ♦ Datum ad uincula Petri nostro sub secreto.

Consules Roczstokcenses.

Til mændene af fremragende flid og ære, de herrer borgmestre og rådmænd i staden Zutphen og borgmestre og rådmænd i andre stæder i Geldern, vore oprigtige (venner).

Venlig og ærbødig hilsen forudskikket. Kære ærlige gunstige venner. Som I godt ved, at vi har haft og stadig må have en åben krig med dronningen af Norge om løsladelsen af vor kære nådige herre, kong Albrecht af Sverige, hans søn og de andre herrer, riddere og væbnere, som hun grumt holder fanget og ikke vil tage nogen rimelig løsesum for, men hun vil have hans rige først, i denne sag havde vor herre hertug Johan af Mecklenburg, hans råd og stæder ført forhandlinger i Nykåping med dronningen om at betale hende en bestemt sum penge, dermed skulde kongen, hans søn og de andre herrer og fangerne være fri. For at afslutte og fuldbyrde de forskrevne forhandlinger holdt de et møde nu til pinse i Vordingborg, og da aftalerne ikke var sikret på begge sider, sagde dronningen, at hun vilde ha ve betænkningstid dertil. Og dermed gik forhandlingerne i stå. Og da herrerne, deres råd og stæder gik fra hende uden resultat, har hun truffet aftaler, som hun selv har forhandlet med kongen, efter hvad hun siger, af hvilke aftaler vi sender Eder en beseglet afskrift fra ord til andet. Lad dem skrive af. Disse aftaler har hun skriftligt sendt herover med sit råd. Derfor mener vor herre kongens råd, mænd og stæder, at de fornævnte aftaler ikke kan bifaldes med ære af dem og os, da dronningen har forhandlet dem med kongen, som hun grumt holder fanget, og da hun har magt over hans sundhed og liv, og han ikke har magt derover, for hun vil fratage ham hans arv og vil afnøde ham hans herskabsområde, og han kan ikke nyde den nåde, at hun vil tage rimelige løsepenge for ham, som man plejer at tage for retskafne fyrster, men (hun vil have) riget tilforn, og det, selv om herrerne, deres råd, mænd og stæder tilbød, at de fra Lübeck, fra Hamburg og de fra Stralsund skulde have hel fuldmagt til, at hvad de sagde man skulde give dronningen i rimelig retmæssig løsesum for kongen, det vilde de gerne gøre. Alt det kunde ikke hjælpe. Derfor beder vi Eder alvorligt, kære gunstige venner, med ydmyge bønner om, at I for Guds, ærens og det almindelige bedstes skyld tænker på vore herrers og vort bedste, (og) at I holder Eders borgere og købmænd hjemme, og at de heller ikke støtter vor herres fjender og deres land med noget og ikke opsøger rigerne Sverige, Danmark og Norge, eftersom vi må åbne vor stad og havn for herrer, fyrster, riddere og væbnere og vor herrers venner, så de kan sejle ind og ud for at tilføje vor herre kongens og vores fjender ondt (og) skade rigerne Sverige, Norge og Danmark, hvortil ingen lyst eller overmod driver os, hvad Gud vel ved, men vi kan for ærens skyld ikke lade være med at blive ved denne krig til hjælp for vor herre. For hvis der sker dem skade, den kan vi ikke erstatte dem og vil også være uden efterfølgende rykning derom, da mange slags folk kommer med på egen hånd, som vi ikke kan styre. Desuden, kære venner, har vi sandfærdigt erfaret fra herrerne, deres råd, fra rådsudsendingene, der nu var til møde i Vordingborg, hvortil hr. Johan van der Aa, hr. Peter van Vreden og hr. Arnold Belster, vort råds udsendinge, var sendt med, at dronningen i nærværelse af alle herrerne, deres råd, riddere og væbnere og stæder sagde, at hvad man sagde af ondt om hr. Johan Tuckeswert, borgmester i Wismar, og hr. Johan van der Aa, der var forhandlere i drøftelserne i Nyköping, det gjorde man dem uret i, så sandt Gud og helgenerne hjælpe hende, da de ikke særskilt havde ført nogen forhandlinger med hende og hendes råd, ud over hvad hertug Johan og hans råd og hun og hendes råd havde samtykket i på begge sider, og hun havde heller ikke givet dem nogen gaver eller løn bortset fra de to heste, som de red på fra Nyköping til Lindholm til deres herres bedste, og ikke andet, så sandt Gud og helgenerne hjælpe hende. Givet på sankt Peter i lænkers dag under vort sekret.

Rådmændene i Rostock.