forrige næste

Ordensmesteren i Livland beklager over for pave Bonifacius 9., at ærkebispen af Rigas klager og beskyldninger mod den tyske orden har forvoldt store skader; derfor vil den pavelige udsending, biskop Johannes af Massa Marittima, når han har besøgt Livland, kunne give paven underretning om forholdene; i mellemtiden har ordensmesteren efter ærkebispens bortrejse taget stiftet i sin varetægt og beder om sikkerhed for, at ærkebispen og kannikerne ikke slutter forbund mod ordenen på samme måde, som de forhen gjorde det med Litauen, 'mit dem koninge von Denemarken' og nu sidst med kongen af Polen, og tilføjer endelig, at omkring 1500 sørøvere har samlet sig ved deres kyster, hvorved havnen Salismünde er utilgængelig, hvilket ordenens generalbefuldmægtigede i Rom allerede har meddelt paven.