Tekst efter A:
Gy erbaren heren der ghemeynen henzestede. ♦ Wy. hyr na benomet stan borghere to
deme Sunde don iuwer erbarheit witlich wo de van der Wysmere vnde de van Rostocke
mit erer samelinghe vnder eren banniren to vns quemen. in enen gůden veligen vrede
vnde vruntscop twischen vns vnde en. to Drakůr in de rede in der dorden weken na
sunte Mychaele des sunauendes de nů negest was vnde wy dorch
erer vruntscop wyllen
To deme irsten Clawes Kowal iic mark Sundesch vnde xv mark an
reden penninghen an heringe vnde an wande ♦ Vortmer Hinrich Noykowen xxiiii mark
an heringhe ♦ Vortmer Hinrik Wulue iiic mark vnde lxxvii
Summa desses vorscreuen gůdes vm mark vnde iiiɉc mark Sundescher penninge.
De herrer i de almindelige hansestæder.
Vi borgere i Stralsund, (der) står nævnt herefter, gør Eder, I ærlige mænd, vitterligt, at de fra Wismar og de fra Rostock kom til os på Dragør red med deres krigsfolk under deres bannere trods god sikker fred og venskab mellem os og dem i den tredie uge efter mikkelsdag, sidste lørdag, og at vi af venskab for dem rømmede fra landet der, for at de ikke skulde have nogen hindring for os over for deres fjender, og (de) berøvede os der alt vort gods, på hvad måde vi havde det der, og gjorde os trods dette sikre venskab stor uforvindelig skade, det klager vi over til Gud og Eders retfærdige højhed og videre til alle dem, som elsker ret og hader uret, og vi beder Eder for rettens skyld om, at I i denne sag i Eders fremragende klogskab betænker os med al retmæssig ret og dømmer disse fornævnte stæder Wismar og Rostock i denne sag til, at de skal erstatte os vor skade, som de således med urette trods god sikkerhed og sikker fred har gjort os, og derfor har enhver ladet sin skade beskrive i korthed, således at han, hvis det er nødvendigt, kan bevise det med sine eder, og vi beder om et venligt svar på denne sag.
For det første (har) Klaus Kowal (mistet) 215 mark stralsundsk i rede penge, i sild og i klæde. Endvidere Henrik Noykowe 24 mark i sild. Endvidere Henrik Wulf 377 mark stralsundsk i gode nobler, i hvide penninge og isild. Endvidere Goswin Schonehusen 50 skilling grot i rede penge. Endvidere Hannes Hert 150 mark stralsundsk minus 3 1/2 mark i kræmmervarer og i andre gode varer. Endvidere Peter Wilde 300 mark stralsundsk i kræmmervarer og i andre gode varer. Endvidere Klaus Preen 220 mark stralsundsk i sild, i klæde og i andre varer. Endvidere Heine Goldense 522 mark stralsundsk i rede penge, i klæde og i sild. Endvidere Henrik Bremere 100 mark minus 3 mark stralsundsk i sild og i andre varer. Endvidere Herman Hake 40 mark stralsundsk i sild, i smør og i andre gode varer. Endvidere Hannes Duker 120 mark stralsundsk i rede penge og i gode varer. Endvidere Albrecht van Osenbrugge 90 mark stralsundsk i sild. Ligeledes Henrik Swarte 200 mark i rede penge og i andet løsøre. Endvidere Henrik Kremer 60 mark stralsundsk i sild, i smør og i huder. Endvidere Matheus Verchemyn 500 mark stralsundsk og ..... i rede penge, i en skede og i andre gode varer. Endvidere Bang 142 mark stralsundsk i gode penge og i varer. Endvidere Henrik Grifenberg 140 mark stralsundsk i rede penge, i sild og i varer. Endvidere Henning Sloyer 102 mark stralsundsk isild, i smør og i andet gods. Endvidere Bernhard Rekelinghusen 110 mark stralsundsk i sild og i smør. Endvidere Johan van deme Lohe 220 mark stralsundsk i forarbejdet gods, nemlig messingkedler og gryder og i sild. Endvidere Klaus Mertenshagen 85 mark i sild og i en skude. Endvidere Henrik van Bremen 150 mark stralsundsk i sild, i kød og i andet gods. Endvidere Tideke van Bokhorn 30 mark stralsundsk i rede penge og i sild. Endvidere Henrik Vinke 550 mark i rede penge, i klæder, i sild, i smør, i kød og i andet gods. Endvidere Klaus Semelow 120 mark stralsundsk i sild og 60 mark i andet gods. Endvidere Walter van Zutphen og Herman Bomhower 140 mark i sild. Endvidere Klaus Kalkevitze 80 mark stralsundsk i rede penge og i sild. Endvidere Johan van Ork 85 mark i rede penge, i sild og i andre varer. Endvidere Hannes van Munster 24 mark stralsundsk i sild. Endvidere Gerhard Reinenkowe 70 mark stralsundsk i gode varer. Endvidere Rothger Wibe 50 mark stralsundsk i rede penge og i andet gods. Endvidere Lambert van Werle 109 mark stralsundsk i sild og i smør.
Summen af dette forskrevne gods (udgør) 5.350 mark stralsundske penge.
Det hidtil utrykte aktstykke indeholder ingen egentlig datering, men stralsundborgernes klage over overfaldet, der fandt sted den 19. oktober, må være indgivet kort efter og antagelig i 1392, da Rostock og Wismar øgede presset mod dronning Margrete efter de resultatløse forhandlinger i Vordingborg om kong Albrechts løsladelse, cf. nr. 596 og nr. 617. Det kan måske antages at være indgået i de forhandlinger om købmændenes tab, som Lübeck og Hamburg førte med Rostock og Wismar således som refereret i Lübecks brev af [1393] 6. februar, cf. Hanserec. IV 118 nr. 150.