[1392 - 1393]. 661

Højmesteren for den tyske orden giver en højtstående gejstlig, vistnok den pavelige legat, biskop Johannes af Massa Marittima, en redegørelse for striden mellem ærkebispen af Riga og den tyske orden og betoner, at ordensmesteren i Livland, efter at den næsten 80-årige ærkebisp inden et aftalt mæglingsmøde for omkring to år siden havde forladt stiftet og taget ophold i Lübeck, har taget dette i sin varetægt for at undgå, at ærkebiskop og kapitel slutter forbund mod ordenen, sådan som de i sin tid gjorde det 'med letterne, de Danskes konge og senest med Polens konge'. Han tilføjer derefter bl.a., at op til 2.000 sørøvere hærger på havet op til Reval stift under ledelse af 11 navngivne høvedsmænd. 'Thi disse sørøvere kalder sig fetaljebrødre; de skåner ingen, de overfalder og udplyndrer alle uden forskel, for nævnte sørøvere overfaldt for nylig på fjendtlig vis bispen af Strängnäs, der sejlede med meget gods og følge i et skib, som de fratog nævnte ordens undergivne tillige med godset, og tog ham og hans følge til fange. Eller rettere de holder stadig denne biskop tilbage, som man siger, den dag i dag, lænket med store lænker, fæstet til hans hals og fødder', og nedlægger påstand om, at ærkebispen af og kapitlet i Riga som nævnt ikke må slutte forbund mod ordenen, for i sin tid 'opnåede de overenskomst og forbund med Erik, fordum de Danskes konge, og hans arvinger og fremtidige efterfølgere mod ordenen i LivlandN, blandt andet med denne tilføjelse, at de hverken skal forhandle eller overholde overenskomst med ordenen uden nævnte konges og hans efterfølgeres udtrykkelige samtykke, mens krige eller stridigheder mellem nævnte kapitel og orden varer ved, hvilket vides at have varet ved til den dag i dag. Af dette forbund og denne overenskomst forelægger vi Eder, højærværdige fader, en afskrift sammen med dette brev'.