1393

[1393. f. 21. januar]. 3

Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at han har modtaget brev og budskab, sendt med hendes udsending Johan Blome, beklager hertugen af Mecklenburgs uordholdenhed, men kan ikke for øjeblikket gå ind for en fælles optræden imod ham og redegør til slut for ordenens sammenstød med bl.a. storfyrst Witold af Litauen.

A: tabt — Aa: Königsberg Staatsarchiv (nu Berlin, Geheimes Staatsarchiv. Hauptabt. XX). Ordensfol. 2a p. 81 med overskrift Regine Norwegie datum pro modo copie.

Tryk: Turgeniev, Suppl. ad hist. Russiae Monumenta 286 nr. 108 (i udtog); Voigt, Codex dipl. Pruss. IV 97 nr. 70 (med år 1389); SS. rerum Prussicarum II (1863) 648-649 note 1950 (i udtog); Hanserec. III 423 nr. 411, herefter Sverges Traktater II 490 og Mekl. UB. XXII 214 nr. 12482 (begge i udtog) — Napiersky, Index I 115 nr. 450 (med år 1388); J. Danilowicz, Skarbiec Dyplomatéw I 297 nr. 297; Reg. Dan. nr. *3421; Monumenta medii aevi hist. res gestas Poloniae illust. XI 10 nr. 74 (med år 1388); D. Kausche, Putbusser Regesten 149 nr. 539. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 3; DRB. IV:5 nr. 3 (i oversættelse).

Brevet var knyttet som bilag til højmesterens takkebrev af 21. januar, cf. overskriften til Aa i nr. 4.

Tekst efter Aa:

Allirdurchluchste furstynne grosmechtige gnedige frowe ♦ Ewir durchluchtikeit brif mit der botschaft/ die vns ewir dyner Hannes Blome von ewir wegen vorbracht hat haben wir wol vorstanden vnd ouch liplich entphangen vnd ufgenomen/ in welchem ewiren briue vns ewir grosmechtikeit schribet vndir andern worten von ewirn widersachen/ <1 > das euch die mit schonen worten vnd langen vorczogerungen ufgehalden/ vnd doch glich wol ewir lande b{ye} heile fredis vnd sicherheit obirfallen vnd beschediget haben/ vnd ouch das ir herczogen Iohan dem iungere von Mekelenburg in gutem glowben ewir slos vnd vesten befolen habt/ vnd her euch die wider den glowben vnd. wider recht vorhelt vnd bekommert/ ♦ Das vns der egenante ewir dyner Hannos Blome eigentlicher vsgedrukket hat in solcher wyse/ wie das vor eym iare zcwischen euch vnd den von Mekelenburg also were geteidinget gewest/ das sie solden ken Werdingenburg uf eyn tag komen sin vnd solden do in ewir mynne vmme. I^m. lotige mark silberes blebin sin/ vnd dorboben hette ewir herlichkeit dem vorgenanten herczogen Iohan ewir slos zcu getruwir hand befolen/ vnd das her von dannen gescheiden were/ also das her in ewir mynne vmme eyn solche somme also I^m. lotige mark nicht enbleib/ vnd euch ouch der slos nicht wider geantwurtet hat vnd das ir im dorvm glich noch recht abdirmanen mocht/ ♦ Item das sie euch mit schonen worten vnd teidingen ufgehalden haben/ das ewir schif nicht ee gereit mochten werden/ den nv im herbeste do der koufman in der vischerye was/ vnd das ir do ewir lute nicht wolt vssenden uff das dem koufmanne keyn vngemach widerfaren were des wir euch grosmechtige frowe flislich danken/ ♦ Item do ewir viende gehort hetten/ das die ewirn von enandern gescheiden weren/ das sie in ewir lande geczogen weren vnd doch von gotis gnaden keinen grosen schaden getan hetten/ das wir vorwore gerne gehort haben/ vnd das sie seder in den Orssund geczogen weren vnd hettin do alle schif die sie krigen konden beide vs vnsirn vnd ouch. vs andern landen geroubt vnd geschindet/ ♦ Vff alle die vorgeschreuen stukke/ wir euch grosmechtige frowe also antwurten/ das vns das werlich von ganczen herczen leid ist/ das die czweitracht vnd der krig czwisschen euch uff beide seite ist, vnd missehait vns also vil groslicher/ vnd ouch me das wir das horen vnd vornemen/ das die heren iren worten vnd briuen nicht en volgen/ die sie mit ewir grosmechtikeit vsteidingen vnd vsreden/ vnd ouch me das wir sehen vnd dirkennen/ das der krig grose schaden vnd vorlust vnsirn armen luten ynbrenget/ vnd weris gotis wille so segen wir zcu mole gerne das die czweitracht ein ende hette vnd das sie wol vnd fruntlich zcwischen einander entricht wurde vnd konden wir euch icht dorczu gedynen/ das wir mit gote vnd mit eren gethun mochten darczu welden wir gerne vnsern flys thun. alz wir vorderst mochtens\ ♦ <2> Vortmer so hat vns der egenante ewir dyner vor bracht/ das die von Wismer vnd von Rostok in gutem frede vnd in rechter sune. dor ynne ir mit in gestanden hat haben uff euch georloyt iɉ iar do vor ee sie euch den frede ufgesagt hetten vnd haben sich kegin euch nicht bewart ♦ Vnd ouch das sie in desem iare/ do ir mit in in veligen tagen gestanden hett/ hetten sie bischof Dorden mit viel ewern dynern gefangen/ xiiii tage zcu vore ee der tag vsgegangen were vnd das ir yn dorvm glich noch recht mocht abedirmanen/ das vns ouch grosmechtige frowe in der worheit leid ist vnd vorgunnen euch in ganczen truwen ewires vngemachs vnd ewires schaden ♦ <3> Sundirlich so vorg{ue}nnen wirs den von Wisimer vnd von Rostok/ das sich die kegin euch nicht bewart haben/ also alz das die ere heischet/ wan sie zcwu erber stete von allen iren tagen bis her benant sin/ vnd ist vns leid vor sie das sie iren worten vnd globden als vns der egenante ewir dyner vorbracht hat nicht macht gebin/ ♦ <4> Item so schribet ewir herlichkeit/ das euch zcu wissen worden sei/ das vnsirn koufluten vs vnsirn steten vil schaden in desem herbeste von ewir[n] widersachen getan sin des irluchte furstynne leider me ist den vns gut ist vnd begeret von vns das wir euch wider schriben scholden/ ab wir adir vnsir stete icht holfe meynten dorczu zcu thun wider solche beschediger vnd vm solche schaden/ adir ab wir keynerlei holfe von euch dorczu begerten/ vnd in welchir weise wir die holfe gebin adir nemen welden/ des glichen ouch der egenante ewir dyner vns vorbrachte/ das ir vm solche vnrecht die euch von den von Mekelenburg/ vnd von iren steten Wisimer vnd Rostok widerfaren weren/ rats vnd holfe von vns begerende weren/ vnd was wir ouch begerende weren/ alse do vor geschreben stet/ das ir dorczu thun soldet/ ♦ <5> Doruff grosmechtige frowe/ wissen wir euch zcu desir czit nicht redelichs zcu antwurten/ wan wir wissen mit den heren von Mekelenburg vnd mit den iren zcu desir zcit nicht andirs den libe vnd fruntschaft/ alleine dy vnsir vaste schaden von den iren entphangen haben/ vnd vm die selbin schaden haben wir yn etwidikke vnsir briue gesant/ sie manende vnd bittende das sie schufen vnd besorgeten das vnsirn luten ire schaden widerstattet wurden die sie in irem krige mit deme wir nichtis zcu thun haben/ entphangen haben/ dorch des willen haben sie nuwlich ire briue an vns gesant/ in den sie schriben das sie korczlich ire erber boten by^e vns haben wellen/ die mit vns eine fruntliche handelunge vm alle vnsir schaden haben sollen/ das wir ouch von in geannamt haben e vns ewirer brif vnd bote qwam/ vnd sin der boten wartende/ vnd kan vns von in solche gnuktuunge vm vnsires schaden <willen> geschen das vns genuget/ die wellen wir gerne nemen/ vnd wellen vns gerne an glichen vnd am rechte gnugen lasen/ kan vns abir des nicht geschen so musen wir dor uff gedenken ab wir mogen wie das wir in ein recht vm das vnsir abedirmanen vnd geschege is do got vor sei das sie vns denne glichs vnd rechts vorgingen/ also das vns vnd den vnsirn kein recht von in geschen mochte adir eine gnuktuunge vm das vnsire so mochten wirs nicht gelasen/ wir welden ewir durchluchtikeit vnd andern herren konigen vnd fursten vnd allen den ienen/ den recht lieb ist vnd vnrecht leid schriben vnd clagen/ das vns glich vnd recht nicht mochte von in widerfaren/ vnd das sie vns vnd den vnsirn/ vnsir gut ane rede vnd ane recht vnentsaget/ do wir ir lybes vnd gutis sicher waren/ hetten genomen/ ♦ <6>Item so ruret ewir herlikeit in irem briue/ ab das were das vns von den von Mekelenburg vnd von den iren kein vnrecht widerfaren were/ so hoffet ir doch das wir glich wol euch vnd ewirn richen gut vnd gunstig weren/ do von ouch ewir dyner gedechtnis in siner botschaft getan hat in solcher w{ye}se das ir gerne weldet das die kouflute vs vnsirn koufsteten euch gunstiger vnd bessir gewegin weren den sie bis her gewest s{ie}n vm das ir sie heget vnd befredet wo ir moget vnd weren den vngunstig die sie vorvnfreden/ vnd ouch das ir begeret das wirs den vnsirn befelen solden ab vnsir koufstete keyne mit andern koufsteten zcu worte qwemen/ das sie sie vorsten lysen/ das die vnsiren euch vnd ewirn richen gut vnd gunstig weren alse andir koufstete die euch ouch gut vnd gunstig sin/ ♦ <7> Daruff wir euch irluchte furstinne antwurten/ das wir zcwischen ewirn gnaden vnd ewirn richen <vnd> vns vnd vnsirm orden nicht andirs enwissen den luter libe vnd gunstige fruntschaft- vnd das wir euch gerne dynen vnd beheglichkeit thun wellen wo wir mogen/ dasselbe wir ouch vnsirn steten/ die wir vm derselben ewir botschaft vnd ouch andir sachen willen zcu vns vorbottet hattin/ vorgelegt vnd befolen haben/ die vns also dor uf geantwurt haben/ das sie/ alse vil alz an yn ist allewegis ewirer vnd ewirer riche eynueldige dyner vnd sundirliche libhaber vnd gunner gewest s{ie}n vnd s{ie}n wellen/ das sie ouch den andern/ noch vnsir befelunge gerne kundigen wellen vnd sollen/ ♦ <8> Abir gnedige frowe die selbin vnsir steten haben vns do selbist geclagt alse sie das vormols/ beide vnsirm vorfaren guter gedechtnis vnd ouch vns dikke geclagt habe/ das sie vor iaren grose vnd vnsprechliche schaden entphangen haben in ewirn richen/ beide an schiffbrochigen gute/ das in ewiren lan den geberget wart/ vnd ouch sust an anderm gute das in do von den ewirn/ alse von hern Hennyng von Pudbusch/y Henneke Lembeke vnd von andern ewirn mannen mit gewalt genomen wart/ das sie ouch alz sie sprechin hoch dirvolget vnd sich des an ewirn gnaden ofte dirclagt haben/ dorvm euch ouch vnsir vorfar syne vnd ouch wir alz vns wol zcu gedenken stet etwidikke vnsir betebriue gesand haben/ dorvm ouch die selbin vnsir stete ire botschaft mit sweren kosten vnd czerungen. by^e euch gehabt haben/ vnd doch yn ny keyne redelichkeit dorvm geschen mochte/ noch vswysunge der priuilegien vnd der briue/ die gmeynlich dem gmeynen koufmanne vnd besundern sundirlich vnsirn landen zcu Prusen von ewirn seligen elderen den irluchten konigen gegeben sin/ ♦ Idoch grosmechtige frowe getruwen wir vnd hoffen/ das das allis geschen sei ane ewires wissen vnd wider ewirn wille vnd bitten noch mit luter begerunge/ das ir durch got vnd vnsirs dynstes wille/ ewir gnade noch dorczu keren geruchet/ vnd gnediclich helfin/ das vnsirn armen luten das ire widerkart/ adir eine redilichkeit vnd ein gnuktuunge do vor getan werde/ wan wir des alz wir hoffen kegin ewir herlikeit vnd kegin den ewirn ny vorscholdet haben das die vnsiren also groblich wurdin in ewirn landen vnd von den ewirn beschediget vnd das yn dorvmme keyne redelichkeit mag widerfarn/ vnd geruchet ouch den vnsirn wider gunstig vnd gnedig zcu syn/ vnd sie hegin vnd befreden wo ir moget/ sundirlich geruchet die vnsiren b{ye} den gnaden vnd friheiten. gnediclich zcu enthalden die in von euch vnd von ewirn seligen elderen s{ie}n gegeben/ dorvm wellen wir gerne mit sampt vnsirm ganczen orden got vnsirn heren vor ewir hochwirdige personen selikeit alle cz{ie}t flen vnd bitten/ ♦ <9> Ouch hat vns irluchte furstenne ewir dyner Iohan Blomen gesagt dasir vnsirn koufmannen. eyme sin schiff wider gegeben hett das doch mit ewirn vinde in der reise gewest were do ewir land beroubet s{ie}n/ des wir euch grosmechtige frowe flislich danken/ das ir is widergegeben habt vnd wollen is gerne kegin ewir herlichkeit vorscholden/ abir gnedige frowe/ vm das das is mit ewirn vinden in der reise gewest were/ haben wir mit vnsir steten hertlich geredt/ die vns also doruff geantwurt haben/ wie das czwei schiff vom Elbing hettin geritten vndir Bornholm mit irem koufenschacz an die weren der von Mekelenburg lute komen vnd hettin sie mit gwalt genomen vnd hettin sie mit in gefurt/ doch hettin sie das eyne wider ledig gelasen/ abir sie hettin dar vs genomen was sie wolden vnd das selbe schif das also ledig gelasen wart wolde kein Sunde segeln do weren ewir lute komen vnd hettin is andirweid genomen/ vnd dasselbe schif hat ewir irluchtikeit wider gegeben/ des wir euch flislich danken vnd ewir grosmechtikeit sal genczlich getruwen/ were ymand vs vnsirn landen vnd von den vnsirn/ der ewirn widersachen by^e lege vnd euch uff schaden vs vnsirn landen zcoge/ das vns der also leid tete alse/ ab her vns selben schaden tete/ dorczu welden wir ouch alse vil thun das ewir grosmechtikeit dirkennen solde das vns leid were ♦ <10> Item grosmechtige frowe hat egenante Hannos Blome von ewir wegin an vns begert/ das wir euch vorschrihen solden/ wie is vns hewer im somer mit reysen gegangen hett/ ♦ Daruff allirdurchluchste furstynne wisset/ alse der heilige Christen glowbe in des sachin vnsir heiliger orden von sym anbegynne menlich bis her gerittert hat/ vnd ab got wil dy wile her stet rittern sal/ ynand eyn widerstos vnd vngefelle ynand selige wolgenge/ gehabet hat vnd mit gotis helfe/ noch seligen vortgang haben mag/ also ist is hewer mit im an vns dirgangen ♦ Wan gnedige frowe der vngetruwe Witold von deme wir ewir herlichkeit emols/ wol geschriben haben das her sich zcu vns vnd zcu vnsirm orden getan hatte/ hat sich hewer leider von abeleitunge des bosen geistis vnd siner eigen bosheit wider von vns vnd von dem Christen glowben vorretlich gewurfen/ vnd hat sich wider zcum vngelowben zcum Littowen vnd zcu Reusin wider dy her sich mechticlich gesaczt hatte gekart vnd gewurfen/ vnd hat vns zcwu vesten/ die wir an den gemerken vnd an den greniczen der vngelowbigen lande gebuwett hatten vorbrant vnd vorstoret/ das wir euch grosmechtige frowe vndir eym ganczen getruwen schriben/ wan wir genczlich hoffen/ vnd ouch vor wore wol wissen wenne ir hort das vns vnd vnsirm orden vnd sundirlich dem Christentume obel get/ das euch das vnd ewirm herczen ein betrupnisse brenget wan wir wol dirkennen/ das euch gotis ere lieb ist/ ♦ <11> Idoch vor gute nuwe mere schriben wir ouch ewir clarheit/ das wir korczlich dornoch/ alze vm sente Michels tag gesant hatten vnsirn obirsten marschalk mit etlichen andern vnsirn gebitigern vnd mit den Nedirlendern/ ken Rusin/ mit eym here/ den is von gotis gnaden wol gegangen hat/ wan sie gewonnen eine veste Surasz genant die dem selben Witolde czcu horte vnd vorbranten die/ vnd fingen doruff wol iii^c menschen adir me von Littowen vnd von Rusin/ iung vnd alt vnd qwamen von gotis gnaden/ an allen schaden wider zcu lande ♦ Ouch haben wir itzunt gote czcu lobe vnd vnsir liben frowe zcu dinste en heer vsgesant vnd vsgericht/ ouch ken Rusin/ das got durch siner gute wille geruche beleiten vnd bewarn wie is deme irgen wirt/ wenne im got zcu lande gehilft/ vnd was do von zcu schriben tag/ das wollen wir ewir grosmechtikeit denne gerne schriben.

Allerhøjeste fyrstinde, stormægtige, nådige frue.

Eders højheds brev med det budskab, som Eders tjener Johan Blome på Eders vegne har bragt til vort kendskab, har vi venligt modtaget og taget til os og også nøje lagt os på sinde. I dette Eders brev skriver Eders stormægtighed blandt andet til os om Eders fjender, <1> at de med smukke ord og lange forhandlinger har holdt Eder hen og dog ikke desto mindre har overfaldet og skadet Eders lande i sorgløs fred og sikkerhed, og desuden, at I i god tro har overdraget hertug Johan den yngre af Mecklenburg Eders borge og forskansninger, og at han mod løftet og mod ret forholder Eder dem og holder dem besat. Dette har Eders fornævnte tjener Johan Blome gjort nøjere rede for på den måde, at det for et år siden var blevet aftalt mellem Eder og dem fra Mecklenburg, at de skulde være kommet til et møde i Vordingborg, og de skulde da for 50.000 lødige mark sølv være forblevet i Eders gunst, og at Eders herlighed derudover havde overdraget den fornævnte hertug Johan Eders borge til hans tro hånd, og at han var draget derfra, således at han ikke forblev i Eders gunst mod en sådan sum på 50.000 lødige mark, og (at han) heller ikke har givet Eder borgene tilbage, og at I ikke kan opnå billighed og ret fra hans side derfor. Fremdeles (sagde han), at de har holdt Eder hen med snak og smukke ord, således at Eders skibe ikke kunde forberedes til krigstogt førend nu i efteråret, da købmanden drev fiskeri, og at I da ikke vilde sende Eders folk ud, for at der ikke skulde ske købmanden skade, hvilket vi takker Eder, stormægtige frue, såre for. Fremdeles, at da Eders fjender havde hørt, at Eders folk var draget hver til sit, var de taget til Eders lande, men havde ved Guds nåde ikke forvoldt nogen stor skade, hvilket vi i sandhed har hørt med glæde, og at de siden var draget til Øresund og dér havde røvet og plyndret alle de skibe, som de kunde få fat i, både fra vore og også fra andre lande. På alle de forskrevne punkter svarer vi Eder, stormægtige frue, således, at det i sandhed smerter os af hele vort hjerte, at der er splid og krig mellem Eder på begge sider, og det mishager os i endnu højere grad og endnu mere, at vi hører og erfarer, at herrerne ikke overholder deres ord og breve, som de afgiver ved forhandling og aftaler med Eders stormægtighed, og yderligere, at vi ser og erkender, at krigen påfører vore fattige folk store skader og tab. Og om det var Guds vilje, da så vi alle gerne, at spliden tog en ende, og at den blev bilagt godt og venligt imellem parterne, og kunde vi deri tjene Eder med noget, som vi kunde gøre med Gud(s velsignelse) og med ære, så vilde vi gerne beflitte os derpå, så meget vi end kan. <2> Fremdeles har Eders fornævnte tjener bragt til vort kendskab, at de fra Wismar og fra Rostock under den gode fred og under den retmæssige forsoning, som I har befundet Eder i med dem, har ført krig mod Eder i halvandet år, førend de havde opsagt freden med Eder, og de har ikke sendt fejdebrev til Eder. Og desuden, at de i dette år, hvor I har haft våbenstilstand med dem, havde taget biskop Tord til fange sammen med mange af Eders tjenere 14 dage før våbenstilstanden var udløbet, og at I ikke kunde opnå billighed og ret af dem derfor. Dette gør os, stormægtige frue, også i sandhed ondt, og Eders kvaler og Eders skade mishager os ganske bestemt. <3> I særdeleshed gør det os ondt, at de fra Wismar og fra Rostock ikke har sendt fejdebrev til Eder, således som æren byder, da de i alle deres dage hidtil er blevet kaldt to ærlige stæder, og det gør os ondt på deres vegne, at de ikke holder deres ord og løfter, således som Eders fornævnte tjener har bragt det til vort kendskab. <4> Fremdeles skriver Eders herlighed, at I har fået at vide, at der i dette efterår er forvoldt vore købmænd fra vore stæder stor skade af Eders modstandere, hvilken, høje fyrstinde, desværre er større, end godt er for os, og I ønsker af os, at vi skulde skrive tilbage, om vi eller vore stæder var til sinds at yde nogen hjælp dertil mod sådanne skadevoldere og på grund af sådanne skader, eller om vi ønskede nogen hjælp dertil fra Eder, og på hvilken måde vi vilde give eller modtage hjælpen. Ligeledes bragte Eders fornævnte tjener også til vort kendskab, at I ønskede råd og hjælp fra os på grund af en sådan uret, som var vederfaret Eder fra dem fra Mecklenburg og fra deres stæder Wismar og Rostock, og (han spurgte) også, hvad vi på vor side ønskede, at I skulde gøre dertil, sådan som der står skrevet ovenfor. <5> Derpå, stormægtige frue, ved vi på dette tidspunkt intet rimeligt at svare Eder; thi vi nærer i denne tid intet andet end hengivenhed og venskab over for herrerne af Mecklenburg og over for deres folk, bortset fra at vore folk har lidt stor skade fra deres folk. Og angående de samme skader har vi ret tit sendt dem vore breve, idet vi fordrede og bad dem om, at de skulde foranledige og sørge for, at vore folk fik erstattet deres skader, som de har lidt i deres krig, som vi intet har at gøre med. Af den grund har de for nylig sendt deres breve til os, hvori de skriver, at de om kort tid hos os vil have deres ærlige udsendinge, der skal have en venskabelig forhandling med os om alle vore skader, hvilket vi også har indvilliget i over for dem, førend Eders brev og bud kom til os, og (vi) venter på udsendingene. Og kan der af dem ydes os en sådan erstatning for vor skade, således at vi er tilfredse, så vil vi gerne tage imod den og vil gerne erklære os tilfredse med billighed og med ret. Kan dette imidlertid ikke ske for os, så må vi overveje, hvis vi kan, hvorledes vi kan afkræve dem en retlig afgørelse for vort gods. Og skulde det da ske, hvilket Gud forbyde, at de da nægtede os billighed og ret, således at der ikke kunde ske os og vore folk nogen ret fra deres side eller en erstatning for vort gods, så kunde vi ikke undlade at skrive og klage til Eders højhed og andre herrer, konger og fyrster og til alle dem, der har ret kær og som skyr uret, at der ikke kunde vederfares os billighed og ret af dem, og at de havde taget vort gods fra os og vore folk uden grund og ret, uden at der var varslet fejde, da vi var sikre på deres hengivenhed og godhed. <6> Fremdeles anfører Eders herlighed i Eders brev, at hvis det var således, at der ikke var vederfaret os nogen uret af dem af Mecklenburg og af deres folk, så håber I dog, at vi alligevel måtte være Eder og Eders riger venligt og gunstigt stemt, hvilket Eders tjener også har erindret om i sit budskab på den måde, at I gerne så, at købmændene fra vore købstæder var Eder gunstigere og venligere stemt, end de har været hidtil, fordi I hæger om dem og beskytter dem, hvor I end kan, og at de burde være ugunstigt stemt over for dem, der bekriger dem. Og desuden, at I ønsker, at vi skulde befale vore folk, at hvis nogle af vore købstæder kom til at tale med andre købstæder, at de (da) lod dem forstå, at vore folk burde være venligt og gunstigt stemt over for Eder og Eders riger ligesom andre købstæder, som også er Eder venligt og gunstigt stemt. <7> Derpå svarer vi Eder, høje fyrstinde, at vi intet kender til andet end lutter hengivenhed og gunstigt venskab mellem Eders nåde og Eders riger og os og vor orden, at vi gerne vil tjene Eder og være Eder til behag, hvor vi kan. Det samme har vi også pålagt og befalet vore stæder, som vi på grund af samme Eders budskab og også andre sager havde sammenkaldt hos os, (og) som har svaret os således derpå, at de, så vidt det står i deres magt, altid har været og vil være Eders og Eders rigers ydmyge tjenere og særlige venner og velyndere, hvilket de også efter vor befaling gerne vil og skal meddele de andre. <8> Men, nådige frue, de samme vore stæder har dér beklaget sig over for os, således som de tidligere ofte har beklaget sig både over for vor forgænger - salig ihukommelse - og også over for os over, at de i Eders riger for år tilbage har lidt store og ufattelige skader både på skibbrudent gods, som blev bjærget i Eders lande, og også ellers på andet gods, som dér med magt blev frataget dem af Eders folk, nemlig af hr. Henning Podebusk, Henneke Limbæk og af andre af Eders mænd, hvilket de også, som de siger, ihærdigt har fremført og ofte rejst klage over hos Eders nåde. Om dette har (da) også vor forgænger sendt sine og også vi ret tit sendt vore bønskrivelser, hvilket vi tydeligt kan huske, (og) om dette har også de samme vore stæder med store omkostninger og udgifter haft deres udsendinge hos Eder, og alligevel kunde der aldrig ydes dem retfærdighed i dette i overensstemmelse med udsagnet i de privilegier og de breve, der er givet hansestæderne i fællesskab og til (dem i) vore lande i Preussen i særdeleshed af Eders salige forfædre, de høje konger"). Dog tror og håber vi, stormægtige frue, at det altsammen er sket uden Eders vidende og mod Eders vilje, og vi beder endvidere med renfærdigt sind om, at I for Guds og vor tjenestes skyld i fremtiden behager at rette Eders nåde mod dette og nådigt hjælpe, så at vore fattige folk får deres tilbage, eller at der bliver ydet en rimelig afgørelse og en godtgørelse for det; thi vi har, som vi håber, over for Eders herlighed og over for Eders folk aldrig forskyldt, at vore folk blev skadet så groft i Eders lande og af Eders folk, og at der ikke kan vederfares dem nogen rimelig afgørelse derfor. Og hav den godhed også at være gunstigt stemt og nådig over for vore folk igen og at hæge om dem og beskytte dem, hvor I kan. Hav i særdeleshed den godhed nådigt at bevare vore folk i besiddelsen af de nådesbevisninger og friheder, der er givet dem af Eder og af Eders salige forgængere. For dette vil vi gerne sammen med hele vor orden til hver en tid bønfalde og bede Gud, vor herre, om Eders ærværdige persons salighed. <9> Desuden har, høje fyrstinde, Eders tjener Johan Blome sagt til os, at I har givet en af vore købmænd hans skib tilbage, skønt det havde været på togt sammen med Eders fjender, da Eders lande blev udplyndret. Vi takker Eder, stormægtige frue, med flid for, at I har givet det tilbage, og vi vil gerne gengælde det over for Eders herlighed. Men, nådige frue, om det, at det havde været på togt med Eders fjender, har vi talt alvorligt med vore stæder, der har svaret os således derpå, at to skibe fra Elbing var sejlet ind til Bornholm med deres købmandsvarer. Til dem var der kommet folk fra Mecklenburg og havde taget dem med magt og havde ført dem med sig. Dog havde de igen ladet det ene slippe fri; men de havde taget derfra, hvad de vilde (have), og det samme skib, der således var blevet sluppet fri, vilde sejle mod Stralsund. Da var Eders folk kommet og havde taget det på ny. Og det samme skib har Eders højhed givet tilbage, hvilket vi takker Eder for med flid. Og Eders stormægtighed skal stole fast på, at hvis der var nogen fra vore lande og af vore folk, der hjalp Eders modstandere og drog fra vore lande for at volde Eder skade, så vilde det smerte os lige så meget, som om han voldte os selv skade. I denne sag vilde vi også gøre så meget, at Eders stormægtighed vilde indse, at det smertede os. <10> Fremdeles stormægtige frue, har fornævnte Johan Blome på Eders vegne ønsket af os, at vi skulde skrive til Eder, hvorledes det var gået os med krigstogtet sidste sommer. Derom skal I, allerhøjeste fyrstinde, vide, at ligesom den hellige kristentro, i hvis sag vor hellige orden fra sin begyndelse (og) indtil nu har kæmpet tappert og ridderligt og, om Gud vil, skal kæmpe ridderligt, så længe den består, snart har haft modgang og ulykke, snart velsignet medgang og ved Guds hjælp fremover må have velsignet fremgang, således er det sidste år ved hans hjælp gået os. Thi, nådige frue, den troløse Witold, som vi tidligere nøje har skrevet til Eders herlighed om, (nemlig) at han havde sluttet sig til os og til vor orden, har ved den ondes vildførelse og sin egen ondskab sidste år desværre igen forræderisk vendt sig fra os og fra kristentroen og er igen vendt tilbage og har sluttet sig til vantroen i Litauen og i Rusland, som han med magt havde kæmpet imod, og han har brændt og ødelagt to forskansninger for os, som vi havde bygget i grænselandet og ved grænserne til de vantro lande. Det skriver vi til Eder, stormægtige frue, i fuld tillid; thi vi håber meget og ved i sandhed også godt, at det fylder Eder og Eders hjerte med sorg, når I hører, at det går os og vor orden og i særdeleshed kristendommen ilde; thi vi erkender fuldt ud, at Guds ære er Eder kær. <11> Dog skriver vi desuden Eders højhed som en god nyhed, at vi kort tid derefter, nemlig omkring sankt Michaels dag havde sendt vor øverste marsk med adskillige andre af vore befalingsmænd og med Nederlænderne med en hær mod Rusland. Den er det ved Guds nåde gået godt; thi de indtog en forskansning ved navn Surasz, der tilhørte den samme Witold, og brændte den og tog derpå omkring 300 mennesker eller flere til fange, fra Litauen og fra Rusland, unge og gamle, og de kom ved Guds nåde hjem igen uden (at have lidt) nogen skade. Desuden har vi nu, Gud til lovprisning og vor kære Frue til tjeneste, udrustet og sendt en hær af sted, ligeledes mod Rusland, som Gud i sin godhed må være så nådig at lede og beskærme. Hvorledes det nu går den, om Gud hjælper den hjem, og hvad der viser sig at kunne skrives derom, det vil vi da gerne skrive til Eders stormægtighed.