forrige næste

Tekst efter Aa:

Salutacione multum amicabili cum dilectione sincera premissa. ♦ Leuen vrende ♦ Alze gi wol vornomen hebben dat it ouele steyt tur zeewart vnde dat groot draplik schade ghescheen ys vnde noch van tiden to tyden schut vt den depen vnd hauenen der Mekelenborghesschen ziden dar de ghemene koopman. he zeghele van oostwart eddir van westwart eddir van wennen he zeghele in groten varen vmme ys vnde des yn lyue vnde ghude wert beschedyghet dez hebbe wy vnd de van Hamborch vm dez gemenen besten wyllen darumme uppe desse tit in vnser stad enen dach gheholden myt den van Rostok vnde van der Wysmer wante dez schaden vt eren hauenen vnde dar wedder yn mest gh<e>scheen ys vnde hebben se darumme ghemanet vnd dar na arbeydet alze wy vorderst kunden vnd mochten dat ze dar vore weren dat de schade de gheschen ys worde wedder ghedan vnde it alzo bestelleden dat dez ghelik vorder neen nood en were ♦ Dar hebben se to gheantwardit woo dat ze zetten in enem krighe vnd orloghe myt den dren ryken Denemarken Zweden vnde Norweghen vmme losinghe willen eres heren koning Albert de ghevanghen ys vnd dat ze des nicht kunnen keren de koopman de de dre ryke vors<och>t to edder af de werde dar ouer beschedighet vnd ze hebben dez van vns begherende wesen dat wy vnsen koopman willen de dre ryke Denemarken Zweden vnde Norweghen vnde Schone laten vormiden to ener tyt. wante ze hopeden zik deste bet to bedeghedinghende myt der koninghinne vnde eres kryghes de eer enen ende to wennende ♦ Dar hebbe wy en aldus to gheantwordit dat de priuilegie de wy in den dren ryken hebben vnd zunderghen in Denemarken de hebbe wy vnde de ghemenen stede myt grotem kryghe langhen arbeyden vnde velen kosten vorworuen darumme so en steyt vns aleene nicht dar mede en to volghende auer wes de ghemenen stede dar by d<o>n wyllen dar en wille wy vns nicht vt teen ♦ Dez hebbe wy vnde de van Hamborch mit en vmme des ghemenen besten willen gheramet enes dhages by den ghemenen steden to holdende hir in vnser stad Lubek vp de hochtit der hylghen apostele Philippi vnde Iacobi neghestokomende vmme de vorscreuen zake to sprekende vnde ok vmme de ordinancien de gesattet waz vp de Vlamisschen reyze dar vele lude ouer tastet hebben vnd nicht geholden ys alzo de ordinancie vtwizet dat men dat rechtuerdighe alze sik dat gebord ok to sprekende vmme mengherleye andere sake vnde gebreke de deme ghemenen koopmanne anligghende zin zunderghen vmme de veer article dar gy vns van gescreuen hebben in iuwem breue ♦ Worumme wy iu{w/} vruntliken bidden dat gi dez nicht en laten gi ne senden hir ouer iuwes radis sendeboden vulmechtich to dem vorscreuen daghe vmme de zake vnde handelinghe alze vorgescreuen ys to sprekende. wante de van Rostok vnde van der Wysmer zik dez zw{ae}rliken beclaghen dat ze van des kryghes weghen in groten schaden vnde nood ghekomen zin vnde zint dorumme van iuw vnde vns vnde den ghemenen steden radis vnde hulpe begherende. wy hebben des wol vare wert it nicht mit wysheit vnde ghudem rade vndernomen dat de krygh alzo wide vnde breet wille werden dat it vns allen vnde dem ghemenen koopmanne yn mengherleyen saken moghe komen to vnuorwinllikem hinder* vnde schaden ♦ Vortmer de geme- nen stede beleghen bi der Zuderzee hebben vns enen bref gesand dez utscrift van worden thu worden wy iu{w/} senden in desseme iegenwordigen breue besloten vnde wy hebben en dat gescreuen vor een antworde wo dat eer der tiid dat vns ere bref quam hadde wy mit den steden hir bi vns gelegen geramet enes daghes bi den gemenen steden thu holdende hir in vnser stad thu Lubeke vppe de hochtiid der hilgen apostele vorscreuen vnd hebben se mit vlite gebeden dat se des io nicht en laten. se en hebben ere vulmechtige boden hir in vnser stad uppe de suluen hochtiid vmme de vorscreuen sake thu sprekende wante wy de tiid alzo lange genomen hebben uppe dat gi vnd al de anderen stede den id afgelegen is des thu bet dar thu komen moghen. ♦ De breue de by dessen zint gescreuen an de stede in Lyflande vnde Godlande de wilt vort ouer senden ♦ Responsum petimus de premissis nobis per presencium ostensorem reformari. ♦ Dominus uos conseruet feliciter ut optamus ♦ Scriptum ipso die beate Dorothee uirginis nostro sub secreto.

Consules ciuitatis Lubicensis.

Meget venskabelig hilsen tillige med oprigtig kærlighed tilforn. Kære venner. Eftersom I alt har erfaret, at det til søs står ilde til, og at der er sket og endnu fra tid til anden sker stor drabelig skade ved udsejling fra havnene og farvandene på den mecklenburgske side, hvorfor hansekøbmanden, om han end sejler østfra eller vestfra, eller hvorfra han sejler, er i stor fare og derved lider skade på liv og gods, har vi og de fra Hamburg derfor for vort fælles bedstes skyld på dette tidspunkt holdt et møde herom i vor stad med dem fra Rostock og fra Wismar, da der ved udsejling fra deres havne og ind igen er sket mest skade, og har nidkært påmindet dem om og arbejdet på, så vidt det overhovedet stod i vor magt, at de skulde sørge for, at den skade, der er sket, blev gjort god igen, og at de skulde drage omsorg for, at noget lignende ikke skulde være nødvendigt for fremtiden. Derpå har de svaret, hvorledes de befinder sig i krig og orlog med de tre riger Danmark, Sverige og Norge om udfrielse af deres herre, kong Albrecht, som er i fangenskab, og at de derfor ikke kan forhindre, at den købmand, der opsøger eller forlader de tre riger, lider skade derved, og de begærede af os, at vi for en tid skal lade vor købmand undgå de tre riger Danmark, Sverige og Norge og Skåne, thi de håbede desto bedre at komme overens med dronningen og desto før at kunne opnå en afslutning på deres krig. Derpå har vi svaret dem således, at de privilegier, som vi har i de tre riger, og især i Danmark, dem har vi og hansestæderne opnået ved stor krig, lang tids anstrengelser og mange omkostninger. Derfor tilkommer det ikke os alene at følge dem deri; men hvad hansestæderne vil gøre deri, det vil vi ikke unddrage os. Derfor har vi og de fra Hamburg for det fælles bed stes skyld med dem berammet et møde, som hansestæderne skal holde her i vor stad Lübeck på næstkommende festdag for de hellige apostle Filips og Jakobs dag, for at tale om fornævnte sag og desuden om den ordning, som var fastsat for den flamske fart, som mange folk har misagtet, og som ikke er blevet overholdt på den måde, som ordningen foreskriver. Dette skal man pådømme, som det bør sig, og man skal også tale om mange slags andre sager og mangler, som vedrører hansekøbmanden, især om de fire artikler, om hvilke I har skrevet til os i Eders brev. Derfor beder vi Eder venligt om, at I ikke undlader at sende Eders råds befuldmægtigede sendebud hertil til det foran anførte møde for at tale om den foran anførte sag og begivenhed, thi de fra Rostock og fra Wismar beklager sig såre over, at de er kommet i stor skade og nød på grund af krigen, og de begærer derfor råd og hjælp fra Eder og os og fra hansestæderne. Vi frygter, at krigen vil blive så omfattende og udbredt, hvis ikke det bliver standset med klogskab og gode råd, at det kan komme os alle og hansekøbmanden til uforvindelig ska-. de og ulempe i mange slags sager. Fremdeles har de hansestæder, som er beliggende ved Zuidersøen, sendt os et brev, af hvilket vi sender Eder en afskrift fra ord til andet indesluttet i dette nærværende brev, og vi har skrevet dem det som svar, at vi før det tidspunkt, da deres brev kom til os, med de stæder, som er beliggende omkring os, havde berammet et møde, der skal holdes for hansestæderne her i vor stad Lübeck på de foran anførte hellige apostles festdag. Og vi har med flid bedt dem om, at de endelig ikke skal undlade at have deres befuldmægtigede bud her i vor stad på selvsamme festdag for at drøfte de foran anførte sager, da vi havde berammet så lang frist, for at I og alle de andre stæder, som det er fjernt beliggende for, desto bedre kan komme dertil. De breve, der er skrevet til stæderne i Livland og på Gotland sammen med disse, dem bedes I fremsende videre. Vi beder om, at der ved nærværende brevviser gives os svar på det fornævnte. Gud bevare Eder lykkeligt, som vi ønsker det. Skrevet på selve den hellige jomfru Dorotheas dag under vort sekret.

Rådmændene i staden Lübeck.