Tekst efter A:
Alle mæn thettæ breff see ellær høræ læset helsar iak Sophia Iønisdotter
ewinnelikæ meth gwdh/ ♦ Thet skal allom mannom witerlikt varæ the nw æræ. ok tel
komendes. myk meth myn gothe wiliæ ok lang forthenken myn kære hwsbondæ Twe
Nielsson thennæ brefførare. alt myt godz i Halland ok i Skane
liggiende hwar ther hælst ær meth allæ thes godz telliggelsse swasom. aker. æng.
skog. fiskewatn. fægang. wat ok thyurt. rørande ok wrørande inkte vnden takyt.
fore thry hwndrathæ løthoghe mark sylfs gyldæ pæningæ ok gengæ. som fem skiling.
grot een mark. sylfs enkte annat værd. hawæ tel pant sat meth thettæ breff. wtan
the gardæ ther iak her innæn vil næfnæ. aff thettæ godz. huilkæ gardæ iak fore myn
syels nyttæ tel kyrker ok kloster gywæth hawer. ♦ Først tel sanctæ Laurensse kirke
i Lwnd i gard liggiendes innæn Østra Garstangæ i huilkin innan sat lønis Nielsson
huilkin aff gaar iii skilling grot tel landgilde/ en gard tel Gyrznes kyrkæ ther i
byn. i huilkin boor Ache Erlandsson. huilkin gyfuer iii pund korn til landgilde.
en gard tel Vælinge kirkæ liggiendes i Wælinge thorp huilkin gyuer i skilling grot
tel landgilde/ en gard tel Øsby kyrkæ i Syndræ Halland ligendes i Leghe/ by ok
innan boor Byær Bosson. af gar tel landgilde ɉ tynnæ smør/ ok en gard tel
grabrøthræ kloster i Ystad huilkin ther i byn ligger huilkin skal tel løsen sta
myn kære hwsbonde Twe Nielsson. fore xii løthoghæ mark/ nar han hanom løsæ vil ok
hanom ey ther efter skal hindræs aff noker man/ ♦ Thettæ nefndæ godz vndantakyt
pantsætter iak alt myt godz hwar thet helst ligger som fore er skriueth. swa at
engen skal makt hawæ vppæ thet godz at talæ. før en then sammæ som peningæ aff
mynæ ærwngæ then samme Twe Nielssson. min kære hwsbonde fullelighe wtgyfuen er/
thettæ foresaude godz et aar efter thet iak affgangen er af minæ ærwngæ løsæ
skulende/ ♦ Item vm thet swa vare at thettæ foresaude godz ey pa thennæ
forescrifnæ tymæ løsdes tha skal then sammæ Twe Nielsson myn hwsbonde. ful makt
hafuæ thetta fore saude godz efter hanz viliæ at skikkiæ tel beggies varæ syels
nyttæ for hwar manz
Jeg Sofie Jensdatter hilser alle, der ser eller hører dette brev læst, evindelig med Gud.
Det skal være alle vitterligt, nulevende og fremtidige, at jeg til min kære husbond Tue Nielsen, nærværende brevviser, med min gode vilje og efter lang betænkning med dette brev har pantsat alt mit gods i Halland og i Skåne, hvor det end er, med alt tilliggende til dette gods, såsom ager, eng, skov, fiskevand, græsgang, vådt og tørt, rørligt og urørligt, intet undtaget, for 300 lødige mark sølv, gyldige og gængse penge, nemlig fem skilling grot til een mark sølv og ingen anden værdi, med undtagelse af de gårde af dette gods, som jeg vil nævne her nedenfor, hvilke gårde jeg til min sjæls tarv har givet til kirker og klostre. Først til sankt Laurentius' kirke i Lund en gård i Östra Gårdstånga, i hvilken Jens Nielsen boede, af hvilken går tre skilling grot til landgilde, til Gärsnäs kirke en gård der i byen, i hvilken Åge Erlandsen bor, som giver tre pund korn i landgilde, til Välinge kirke en gård i Välingetorp, hvilken giver een skilling grot i landgilde, til Ysby kirke en gård i Lejeby i Sønderhalland, og i den bor Bjare Bosen, en halv tønde smør går deraf til landgilde, og til gråbrødre kloster i Ystad en gård, som ligger der i byen, og som skal stå til indløsning for min husbond Tue Nielsen for tolv lødige mark, når han vil indløse den, og der derefter ikke skal lægges ham hindringer i vejen af nogen. Med undtagelse af dette nævnte gods pantsætter jeg alt mit gods, hvor som helst det ligger som ovenfor anført, således at ingen skal have magt til at gøre krav på dette gods, førend samme sum penge fuldstændigt er betalt den samme Tue Nielsen, min kære husbond, af mine arvinger, idet dette fornævnte gods skal indløses af mine arvinger et år efter, at jeg er afgået ved døden. Fremdeles om det skulde gå således, at dette fornævnte gods ikke indløstes på denne fornævnte time, da skal den samme Tue Nielsen, min husbond, have fuldmagt til at bestemme over dette fornævnte gods efter sin vilje til gavn for begge vore sjæle over for hver mands krav, mest fordi denne samme Tue Nielsen er kommen i stor gæld og skyld for begge vores tarvs skyld, hvorfor jeg har ydet denne samme Tue Nielsen, min kære husbond, denne sikkerhed. Givet i Åhus i vor Herres år 1393 midfaste søndag under mit segl tillige med flere gode mænds til vidnesbyrd, hvilke er den hæderlige fader ærkebiskop Jakob af Lund, abbed Jens af Bækkeskov, prior Åge af Åhus, Henrik Jensen, hr. Hannes, udvalgt abbed af Tommerup, og Arnold Pinnow.