forrige næste

Tekst efter Aa:

Ricardus etcetera nobili ac potenti uiro .. Iohanni duci Magnopolensi amico nostro salutem. ♦ Pro parte sororis nostre carissime Margarete dei gracia Norwegie Swecieque regine ac uere heredis et principis regni Dacie nobis est querelose monstratum quod postquam eadem soror nostra de fide et credulitate uestra confidens/ quedam castra et fortalicia sua uobis commiserat\ quamquam ad illorum restitucionem faciendam eratis congrue requisiti\ contra fidei uestre debitum non absque uestri nominis macula restitucionem huiusmodi facere renuistis\ ♦ Nos igitur ad prefate nostre sororis instanciam utpote qui ipsius honorem et statum ex affectu zelamur. uos requirimus et rogamus attencius\ quatinus eidem sorori nostre quicquit iustum equum aut racioni consonum fuerit in hac parte uelitis effectualiter exhibere sicut uestro cupitis honori pariter et quieti consulere/ quodque dicta soror nostra causam de futuro non habeat apud nos et alios eius amicos proinde querimoniam iterandi\ ♦ In cuius euentum nedum obtentu iusticie. uerum eciam ut amicicie zelum ut conuenit ostendamus\ eidem sorori nostre de consiliis et auxiliis prout opus fuerit sibi intendimus subuenire\ ♦ Datum etcetera in pallacio Westmonasterii. secundo aprilis anno sextodecimo/

Richard o. s. v., til den velbyrdige og mægtige mand Johan, hertug af Mecklenburg, vor ven, hilsen.

På vor såre kære søster Margrete, af Guds nåde Norges og Sveriges dronning og ret arving til og fyrstinde af Danmarks riges vegne er det i en klage påvist for os, at I, efter at samme vor søster, der stolede på Eders troskab og troværdighed, havde overladt Eder nogle borge og forskansninger tilhørende hende, i modstrid med Eders troskabsløfte ikke uden plet på Eders navn har nægtet at foretage tilbagegivelse af dem, skønt I på passende måde var blevet opfordret til denne tilbagegivelse. Vi, der jo af kærlighed nidkært vogter over vor fornævnte søsters ære og stilling, opfordrer og beder Eder på dennes indtrængende opfordring indtrængende om, at I virkningsfuldt i denne sag vil vise samme vor søster alt, hvad der er stemmende med det rette, det billige eller fornuften, for så vidt som I ønsker at tage vare på Eders hæder og ro, og at vor nævnte søster for fremtiden ikke derefter atter skal have grund til at rejse klage hos os og andre af hendes venner. Til fremme heraf agter vi at komme samme vor søster til hjælp med råd og dåd, såfremt det måtte være nødvendigt, ikke blot med henblik på retfærdigheden, men også, for at vi, som det sømmer sig, kan vise nidkært venskab. Givet o. s. v. på slottet Westminster den anden april i vort sekstende år.