forrige næste

Tekst efter Aa:

Ricardus etcetera prouidis uiris proconsulibus et consulibus ciuitatum Wysmerie et Rozstok salutem\ ♦ Inclite et preclare principis Margarete dei gracia Norwegie Swecieque regine ac uere heredis regni Dacie sororis nostre carissime frequens querela nostris insonuit auribus unde non immerito conturbamur/ qualiter non obstantibus. saluo conductu securitate prestita et pace indicta per uos\ antequam dictam reginam et suos una cum precaucione ut in talibus moris est diffidare curastis contra omnem iusticiam inuadere et offendere presumpsistis eosdem\ ♦ Et quamquam extunc super illatis. per uos eidem iniuriis in hac parte satisfactionem exegerit fieri congruentem\ nullum tamen exinde consequi potuit iusticie complementum\ quinymo prout in dicte sororis nostre querela subiungitur quociens cum domino uestro et consiliariis eius ad placitaciones et tractatus uos conuenire contigerit. nichilominus firmitatis aut fidei reperitur in uobis/ set semper absque quouis sue prosecucionis effectu iniuriose protrahitur. et contra debitum honestatis\ ♦ Nos itaque cupientes ad preces eiusdem sororis nostre propterea nobis fusas ostendere qualem amicicie zelum gerimus penes eam\ uos requirimus et rogamus attente quatinus dicte sorori nostre super premissis iusticiam et equitatem. faciatis effectualiter exhiberi ut causa non subsit apud nos et alios eius amicos suam proinde imposterum iterare querelam. quoniam sue dileccionis obtentu ac eciam cultu et fauore iusticie/ si opus esse uiderimus ad subueniendum eidem sorori nostre tam de consiliis et auxiliis libenter exponimus nos paratos\ ♦ Si uero contingat. uos de cetero placita uel tractatus habere cum ea quod a uobis promittitur obseruare curetis ut uestro consulatis honori et in nominis uestri fama. maculam non ponatis/ ♦ Quit autem super hiis duxeritis faciendum. nobis petimus intimari\ ♦ Datum ut supra anno sextodecimo\

Richard, o. s. v., til de fremsynede mænd, borgmestre og rådmænd i stæderne Wismar og Rostock hilsen.

En hyppig klage fra den navnkundige og berømmelige fyrstinde Margrete, af Guds nåde Norges og Sveriges dronning og ret arving til Danmarks rige, vor såre kære søster, har givet genlyd i vore øren, hvorfor vi ikke med urette er oprørt over, hvorledes I uanset frit lejde, stillet sikkerhed og fred, sluttet af Eder, har dristet Eder til at angribe og fornærme nævnte dronning mod al retfærdighed, førend I har sørget for at undsige samme og hendes mænd tillige med det varsel, som det er skik at sende i sådanne tilfælde. Og skønt det derefter var nødvendigt, at der skete passende fyldestgørelse i denne sag angående de uretfærdigheder, der er begået af Eder mod samme, kunde hun dog ikke opnå nogen rettens oprejsning derefter, men tværtimod, således som det tilføjes i vor nævnte søsters klage, så ofte som I skulde mødes til forhandlinger og aftaler sammen med Eders herre og hans råder, findes der slet ikke fasthed eller troskab hos Eder, men man trækker det altid uretfærdigt i langdrag uden enhver virkelig gennemførelse af dem og mod tilbørlig agtværdighed. Idet vi derfor med henblik på de bønner, der er udgydt af samme vor søster over for os af denne grund, ønsker at vise, hvilket nidkært venskab vi nærer til hende, opfordrer og beder vi Eder indtrængende om, at I virkningsfuldt lader vise vor nævnte søster retfærdighed og billighed i det fornævnte, således at sagen ikke derefter i fremtiden skal underkastes fornyet klage fra hende hos os og andre af hendes venner, eftersom vi af hensyn til hendes kærlighed og for at dyrke og begunstige retfærdigheden gerne viser os rede til at komme samme vor søster til hjælp såvel med råd og dåd, hvis vi skulde synes, at det er nødvendigt. Men hvis I for fremtiden skulde have forhandlinger eller aftaler med hende, skal I sørge for at overholde det, der loves af Eder, for ikke at sætte en plet på Eders råds ære og af hensyn til Eders navn og rygte. Men hvad I mener, der bør gøres i denne sag, beder vi om, at I meddeler os. Givet som ovenfor i vort sekstende år.