1393

1393. 3. maj. 31

Herman Redebere fra Hamburg, skipper, erklærer, at han ved egen forsømmelighed ved Helsingør har mistet sit skib, hvormed han havde forpligtet sig til at tjene dronning Margrete.

A: RA.C3. Domme etc. = ny kronol. rk. 1529. Perg. 15,5 x 9 (plica 1,3). 1: Herman Redeberes bomærke af grønt voks i perg.rem. På bagsiden med hånd fra 15. årh. Et quittebreff aff skipper Redebere.

Tryk: Suhm XIV 575; Aarsberetn. fra Geheimearch. III Tillæg p. 4; Hans. UB. V 55 nr. 95 — Reg. Dan. nr. 2877*; Rep. nr. 3897. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 31; DRB. IV:5 nr. 31 (i oversættelse).

Tekst efter A:

Ik schipher Hermen Redebere van Hanborgh bekenne vnde bethughe openbare in desser schryft vor al den de dessen bref sen edder horen lesen dat de wolborn vorstinne vrowe vrowe Margarete konynine der ryke Norweghen Sweden vnde en recht erue des rykes th{ue} Dennemarken vnde ere houetman her Folmer Iacobbesson des slotes th{ue} Gorge hadden my mynen euer af ghewunnen dat ik der wolborn vorstinnen scholde denen vppe ere gnade do quam dat wol th{ue} van myner vor sumenysse vnde myner schiplude th{ue} dat my dat schip th{ue} Helssinkyre in dat lant ghyngh ♦ Des late ik schipher Hermen* myd mynen vrunden de wolborn vorstynnen der ryke vorbenomet vnde eren houetman her Folmer Iacobbesson quid vnde l{oe}s vnde ik vnde myne vr{ue}nde nummende van Dennemarken dar mer vmme th{ue} manende edder th{ue} hinderde ♦ Alz desse vorschreuen stukke stede vnde vast thu holdende s{ue}nder aregh vnde hulperede so hebbe ik Hermen vorbenomet myn ingheseghel myd myme ghuden willen ghehenghet vor* dessen bref ghescreuen an den iaren godes dusent iar dre h{ue}ndert iar in deme dre vnde negestigisten iare an deme daghe des hilghen crucis also id ghefunden ward\

Jeg skipper Herman Redebere fra Hamburg, erkender og bevidner med dette brev åbent for alle dem, der ser dette brev eller høre det blive læst, at den velbårne fyrstinde (og) frue, fru Margrete, dronning over rigerne Norge (og) Sverige og ret arving til riget Danmark, og hr. Folmer Jakobsen, hendes høvedsmand på borgen Gurre, havde vundet mit skib, så at jeg skulde tjene den velbårne fyrstinde på hendes nåde; da kom det sig visselig af min og mine skibsfolks forsømmelighed, at skibet gik på grund for mig ved Helsingør. For det lader jeg, skipper Herman, med mine venner den velbårne fyrstinde af de fornævnte riger og hendes høvedsmand hr. Folmer Jakobsen være kvit og løs, og jeg og mine venner (vil) ikke nidkært påminde eller forulempe nogen fra Dan mark mere angående det. For at holde d forskrevne punkter stadig og fast uden argelist og udflugter, så har jeg fornævnte Herman med min gode vilje hængt mit segl under dette brev, skrevet i det Herrens år 1393 på den dag, da det hellige kors blev fundet.