Høje fyrstinde og nådige frue. I samme forhold som I, høje fyrstinde har sendt den agtværdige Johan Blome, Eders svend, på sendefærd med breve til vor højmester, - hvem den Højeste må se i nåde til, - har den Johan Blome, der kom herhen, fornuftigt udrettet det, der var betroet ham af Eder, høje fyrstinde, men skønt han, da han kom her hen, fandt vor højmester som hidtil sund og frisk, blev denne dog meget kort tid derefter angrebet af en svær sygdom, under hvilken også døden - o, ve - overraskede hamN og kunde ikke udrette noget i disse sager, og på grund heraf ved viN ikke, - eftersom vi ikke har noget overhoved - hvad vi skal svare til det fornævnte, da denne sag for størstedelen er os ukendt, hvorfor vi bønfalder Eder, stormægtige frue, med oprigtige ønsker om, at I i tålmodighed vil afvente de anliggender og sager, der som fornævnt er forelagt her af fornævnte Johan Blome, indtil Gud i sin nåde vil drage omsorg for os og vor orden med et overhoved, thi da skal I, som vi håber, få et gavnligt og velvilligt svar på alt dette. Men, høje fyrstinde, vi bønfalder Eders nåde ydmygt og hengivent om, at I skal værdiges nådigt at tage os og vor orden under Eders værn og beskyttelse og nådigt begunstige og ligeledes befordre os og vore mænd, der søger deres hverv i forskellige dele af verden, idet I ikke tillader, at samme rammes af tab og røverier fra Eders folks side. Men I, stormægtige frue, skal særligt vis Eder nådig og velvillig i sagen, nemlig angående de tilbageholdte skibe og det gods, som ligeledes samme Johan Blome har omtalt i sin indberetning, idet I skal sørge for, at de gives tilbage til dem af vore mænd, fra hvem de er taget; derved skal I modtage belønning af den Højeste. Givet i Marienburg dagen efter sankt Annas dag år o.s.v. 93.