1393

[1393] 13. september. 76

Albrecht Russe og Tideman Huxer meddeler borgmestre og rådmænd i de preussiske stæder, at de på grund af vejrforholdene ikke er kommet af sted til forhandlingerne i Falsterbo, men venter at rejse den 14. I mellemtiden har de erfaret, at hertug Johan 2. af Mecklenburg, Rostock og Wismar har opbragt en række handelsskibe; efter forhandlinger har de iforening med Lübeck aftalt, at varerne fra dem udlosses i Wismar og udleveres efter mødet i Falsterbo.

A: tabt — Aa: Danzig departementsarkiv. 300, 59/3 (»Stadtbuch II«) p. 174 (= gl. p. 152). I mrg. til venstre Nota Wismar Rostik.

Tryk: Hanserec. IV 129 nr. 160, herefter Mekl. UB. XXII 285 nr. 12553. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 76; DRB. IV:5 nr. 76 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Honorabilibus et discretis uiris dominis proconsulibus et consulibus ciuitatum Prussie nostris amicis sincere dilectis dandum ♦ Vnsen behegeliken vruntliken willen vnde wes w{ye} ghudes vormogen vorscreuen. ♦ Wetet leuen heren vnde vrunde alze wy iuwe eer gescreuen hebben dat w{ye} mit den heren wolden thu dage theen in Denemarken/ des wetet dat w{ye} alles dinges bereit weren achte daghe vor vnser vruwen daghe natiuitatis thu zegelnde/ sunder vns belettede wedder vnde wint/ ♦ Vnde binnen der tiid wart vns thu wetende/ dat grot draplik schade scheen were thu der zee alzo dat hertoge Iohan van Mekelborg vnde sine hůlpers vele schepe {ve}t Průssen vnde van anderen steden genomen hebben/ de se thu der Wismer gebrocht hebben/ ♦ Alzo dat do de heren van Lubeke mit vns des enes wůrden dat se senden twe borgermeistere dar w{ye} mede reden thu der Wismer vnde spreken hertoge Iohanne an vnde de twe stede Rostok vnde Wismer/ dat se dat ghud scholden wedder gheuen/ dat se mit vngelike vnde mit groteme vnrechte vnde binnen velegen daghen genomen hedden. vnde deghedingeden mit en butene in der hauene iiii ghancze daghe/ wente se nicht thu lande wolden/ ♦ Thu deme lesten mang velen reden so degedingede w{ye} dessen ende/ dat se alle dat ghud scholen vpschepen thu der Wismer in des rades hůde alzo lange went de dachuard geholden is in Denemarken/ vnde denne so hebben gelouet hertoge Iohan Rostok vnde <de> van der Wismer dat se dat ghud willen wedder gheuen den copluden de dar recht thu hebben vnde sunderlingen den van Průssen ♦ Men des ghudes is alrede vele vorrůcked alze w{ye} vornomen hebben. ♦ Dat hebben se ook geloued dat men dat thu der Wismar schole inbringen vnde holden se dit des werde wy wol enw{ae}r ♦ Vnde alle desse schepe de se genomen hebben/ de maken se thu vnde willen wedder mede in de zee ♦ Hir vmme ift id iuwer wisheit behaged so warned de schiphern vnde coplude dat se nicht en zegelen/ wente wy besorgen vns dat se allen dat nemen dat in eren wegh kůmpth ♦ Vnde ift id iuwe gud d{ue}nked so moge gi dit scriuen in Lyflande an de stede/ Vort so weted/ dat w{ye} menen thu zegelende mit den heren vp des hilgen crucis daghe/ alze verne alze vns wint weyed thu deme daghe in Denemarken/ ♦ Got mute iuwe bewaren thu langen tiiden alze w{ye} begheren. ♦ Gescreuen vppe des hilgen crucis auend vnder her Albrecht Russen ingesegel.

Albert Russe vnde Tideman Huxer

(Sequitur tenor cedule intercluse/ ) Dit sint de schiphern de genomen sint alze w{ye} berichted zin. int erste Iohan Repelhorst. item Iohan Ryman de Elbinge item Bulhagen de Elbinge/ item Steuen {Ye}k de Elbinge/ item Euerd Mederik de Elbinge/ item Heked de Elbinge/ Iacob Iohansson. item Iacob D{ue}bbesson item Herman Pawels van Reuele/ item Nanne Iohanssone van Amsterdamme/ item Hinrik Emekendorp van der Wismer/ item Iunge Vunke van Danczik/ ♦ Vnde wy vormuden vns/ dat er vele meer zy de w{ye} nicht en weten.

Skal gives til de hæderværdige og gode mænd, de herrer borgmestre og rådmænd i de preussiske stæder, vore oprigtigt kære venner.

Vort gunstige, venlige ønske og hvad godt vi formår foran skrevet. I skal vide, kære herrer og venner, at vi, som vi tidligere har skrevet til Eder, vilde drage med herrerne til møde i Danmark. I skal derfor vide, at vi var fuldstændig rede til at sejle otte dage før vor Frues fødselsdag, men vejr og vind forsinkede os. Og i den mellemliggende tid fik vi at vide, at der var sket stor, drabelig skade til søs, idet hertug Johan af Mecklenburg og hans hjælpere har taget mange skibe fra Preussen og fra andre stæder, hvilke de har bragt til Wismar. Da blev herrerne fra Lübeck enige med os om, at de sendte to borgmestre, som vi red sammen med, til Wismar og klagede til hertug Johan og de to stæder, Rostock og Wismar, og sagde, at disse skulde give det gods tilbage, som de havde taget uretmæssigt og med stor uret og under våbenstilstanden, og forhandlede i hele fire dage med dem ude i havnen, fordi de ikke vilde gå i land, Til sidst traf vi under mange forhandlinger den aftale, at de skulde losse alt godset i Wismar, (således at det var) under rådets beskyttelse, indtil mødet i Danmark er afholdt. Og derefter har hertug Johan, Rostock og de fra Wismar lovet, at de vil give godset tilbage til de købmænd, der har krav derpå, og i særdeleshed til dem fra Preussen. Men efter hvad vi har erfaret, er meget af godset allerede blevet bortskaffet. De har også lovet, at man skal bringe det ind til Wismar. Og hol der de dette, så bemærker vi det let. Og alle disse skibe, som de har taget, dem udruster de og vil igen til søs med dem. Hvis det derfor behager Eder, vise mænd, så under ret skipperne og købmændene om, at de ikke skal sejle ud; thi vi befrygter, at de tager det, der kommer i vejen for dem, fra alle og enhver. Og hvis I finder det for godt, så kan I skrive dette til stæderne i Livland. Endvidere skal I vide, at vi på det hellige kors” dag, såfremt der er gunstig vind, agter at sejle med herrerne til mødet i Danmark. Måtte Gud bevare Eder længe, det ønsker vi. Skrevet dagen før det hellige kors' dag under hr. Albrecht Russes segl.

Albrecht Russe og Tideman Huxer.

(Her følger ordlyden af en indesluttet seddel:) Dette er de skippere, som blev taget til fange, således som vi har fået underretning om: For det første Johan Repelhorst, fremdeles Johan Ryman fra Elbing, fremdeles Bulhagen fra Elbing, fremdeles Steven Yk fra Elbing, fremdeles Ever hard Mederik fra Elbing, fremdeles Heket fra Elbing, Jakob Johanssen, fremdeles Jakob Dubbelssen, fremdeles Herman Pawels fra Reval, fremdeles Nanne Janssen fra Amsterdam, fremdeles Henrik Emekendorp fra Wismar, fremdeles 'unge' Funke fra Danzig. Og vi formoder, at der er langt flere af dem, som vi ikke kender til.