Tekst efter A:
Omnibus presens scriptum cernentibus. Ingwarus
Ingvar Pedersen, kaldet Tranekær, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Alle, nulevende og fremtidige, skal vide, at jeg af den hæderlige og velbyrdige mand hr. Kristian Vendelbo, ridder, efter mit ønske fuldt ud har oppebåret 20 mark lybsk, nemlig i penge af god pris og værdi, for hvilke jeg til ham med dette brev pantsætter alt mit gods, der ligger i Vinkel sogn, med alle dets tilliggender, nemlig agre, enge, græsgange, skove, fiskevande tillige med et øde møllested, vådt og tørt, indtil dette gods af mig og mine rette arvinger på lovlig vis indløses fra denne hr. Kristian og hans rette arvinger for nævnte sum penge. Yderligere frier jeg fornævnte gods for ham fra krav fra hvem som helst. Til vidnesbyrd herom er mit segl sammen med segl tilhørende de gode mænd, nemlig Thomas Bentsen, præst, og Hågen Tygesen hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1393 på ærkeenglen sankt Michaels dag.