1393

[1393] 21. oktober. 87

Rådet i Rostock svarer de preussiske stæder på disses brev om det beslaglagte gods, beklager den skete skade og beder dem formå dronning Margrete til at kræve en rimelig løsesum for kong Albrecht af Sverige og de øvrige fanger.

A: tabt — Aa: Danzig departementsarkiv. 300, 59/3 (»Stadtbuch II«) p. 175 (= gl. p. 153).

Tryk: Hanserec. IV 131 nr. 163, herefter Mekl. UB. XXII 299 nr. 12567. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 87; DRB. IV:5 nr. 87 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Honorabilibus et industriosis uiris dominis consularibus ciuitatum Pruscie amicis nostris predilectis detur ♦ Cum sincera dilectione quitquid possumus seruicii et honoris ♦ Leuen erbaren sunderghen vrunde ♦ Iuwen br{ee}ff dar gi inne scriuen vmme dat vppeholdene ghud van deme lande van Pruczen etcetera hebbe wi gutliken entfangen vnde wol vornomen ♦ Des begere wi iuwer vruntliken leue tho wetende. dat id vs warliken van herten led ys dat dar yenegheme bedderuen manne schade schud des moge gi vs wol betruwen vnde wi mit alleme vlite dar gherne vor wesen hebben vnde noch gerne vore wesen na aller vser mogelicheit dat den iuwen n{ee}n schade schee van den vsen der wy mechtich sin sunder alse iuwer beschedenen wisheit lichte wol bekant is so sin dar mengherleye lude/ de yn vses heren vnde vseme krighe vppe ere eghene event{ue}re varen der wi nicht mechtich en sin vnde en ok nicht st{ue}ren konen/ ♦ Ok so sin dar wol mengherleye hauene yn vses heren landen dar se in zeghelen der wie en nicht mechtich sin tho kerende/ ♦ Ouer dat wor wy iuwer leue ane denen konen dat hebbe wy gherne dan vnde noch gerne d{oe}n willen na aller mogelicheyt alse wy beste konen vnde mogen ♦ Vortmer/ leuen vterkornen bidde wy mit ganczer begheringe dat gi bidden vnde manen de konynginnen van Norweghen vor vse<n> heren den koningh sinem sone vnde vor den anderen heren riddere vnde knechte vanghene dat se mogelike schattinghe van en neme vnde denken vppe vser heren vnde vser beste alze wy iuwer leue wol betruwen/ dat gi gerne d{oe}n/ ♦ Dat wille wy gerne alle weghe/ ieghen iuwe vorschulden ♦ Altissimi potencia uos conseruare dignetur in ewum ♦ Scriptum ipso die undecim milium uirginum nostro sub secreto

Consules Rostocenses.

Skal gives til de hæderværdige og flittige mænd, de herrer råder i stæderne i Preussen, vore særlig kære venner. Med al mulig tjenstvillighed og hæder i oprigtig kærlighed.

Kære ærlige særlige venner. Eders brev, i hvilket I skriver om det tilbageholdte gods fra landet Preussen o.s.v., har vi modtaget med velvilje og nøje lagt os på sinde. Derfor ønsker vi, at I, kære venner, skal vide, at det sandelig gør os af hjertet ondt, at der dér skete nogen som helst retskaffen mand skade, det kan I fast forlade Eder på, og at vi med al vor flid gerne har sørget for og, så vidt det overhovedet står i vor magt, gerne vil sørge for, at der ikke sker Eders folk nogen skade fra vore folk, som vi har magt over; men som det er Eder, gode, vise mænd, såre bekendt, så er der mange slags folk, der for egen risiko deltager i vor herres og vor krig, (og) som vi ikke har magt over og heller ikke kan styre. Således er der også mangehånde havne i vor herres lande, som de sejler ind til, hvor vi ikke har beføjelse til at færdes. Hvad vi derudover kan tjene Eder med, kære venner, det har vi gerne gjort og vil vi - så vidt overhovedet muligt - gerne gøre fremover, som vi bedst kan og formår. Fremdeles, kære udkårne, beder vi indstændigt om, at I beder og maner dronningen af Norge til fordel for vor herre, kongen, hans søn og for de andre tilfangetagne, herrer, riddere og væbnere, om at hun skal tage rimelig løsesum af dem, og at I tænker på vor herres og vort bedste, således som vi fuldt tiltror Eder, kære venner, at I gerne gør. Det vil vi gerne til enhver tid gengælde Eder. Måtte den højestes magt værdiges at bevare Eder i evighed. Skrevet på de 11.000 jomfruers dag under vort sekret.

Rådmændene i Rostock.