1393

[1393] 27. november. Danzig 96

Johan Stoltevot meddeler borgmestre og råd i Reval, at rådet i Danzig har ladet ham læse deres udsendinges brev om dronningen af Danmarks udlevering af beslaglagte skibe og de uafsluttede forhandlinger.

A: Reval byarkiv. Papir »mit briefschliessendem Siegel« (Hanserec.). På bagsiden An de burgermeisters unde rait der stat tho Revele dandum.

Tryk: Bunge III 734 nr. 1347; Hanserec. IV 136 nr. 169, herefter Mekl. UB. XXII 309 nr. 12581 — Reg. Dan. nr. *3439. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 96; DRB. IV:5 nr. 96 (i oversættelse).

Det omtalte brev fra de preussiske udsendinge er nr. 91 af [1393] 8. november.

Tekst efter A:

Vruntlike grote vurgescreven. ♦ Heren vnde leyuen vrende ♦ Willet weten dat de rait van Danzeke my leit enen breiff lesen» den ere sendeboden utgesandt hadden van dem dage/ ♦ Dair stont ynne dat de konincgynne van Denemarken de iii schepe weder heft gegeuen myt dem gude de sy genomen hadde/ vnde wes dair van genomen is dat wil sy betalen/ ♦ Vnd de dach de is gesleten sunder ende; vnd wes en meir wedervaren is des willen sy/ sy můntliken wol berichten/ so wan sy/ by sy ko- men/ vnd sy hopen dat et al gud werden sole/ ♦ Vnd sy sint vort getogen tho der Wiismaer as vmb dat gud tho spreken dat deme koipmanne genomen is ♦ Vortmeir leyuen heren so secht men uns hir dat sy gedegedinget hebben myt dem hertogen vnd myt den van der Wiismaer vnd hebbent also verre gebrocht/ dat <sy> dat ghut dat in Pruytzen vnd in Liifflandt behoirt hebben weder gegeuen\ vnde wes dair verrucht is van deme ghude dat in der vlote ghenomen wart dat hebben sy gelouet tho bethalen/ God gheue dat et sik also vervolge/ ♦ Vnd wes tho Lubeke edder tho Campen tho hus hoirt des en willen sy nicht wedder gheven/ so wat synnes dat heuet so wes my dair van tho weten wirt/ dat wil ik iv hernamails gerne schriuen./ ♦ Vortmer leyuen heren so secht men vns dat de b{oe}den ut Pruytzen kortliken hir wesen solen. bynnen iiii dagen edder bynnen vyven. ♦ Hir vmbe leuen heren so neme ik dit vurt beste. dat ik hir bliue as lange went tor tiit dat de boden her komen/ dat ik my dair ynne bewete so wes dan vort nůtte vnd gud is/ off es tho doen is dat ik dair na moge v{oe}rdernisse nemen van vnsem heren dem h{oo}mestere. wante hei gekoren wirt oppe sente Andreas dach/ ♦ Vnd oik heb ik eyne utschrifft gesant van der schrifft de ik myt my hebbe tho der Wiismaer/ dat allereirste do ik tho Danzeke quaem/ ♦ Vnd de voget van Wenden segede my so wo dat Albrecht van dem Berge bi eme gewesen hefft. dat hei eme hedde behulplik gewest dat eme i. breiff wart van dem groten comdure. an den hertogen vnd an de van der Wiismair/ dat ik hope dat et geynen schaden doen en sole/ dat ik dair so hastigen nicht en iage. ♦ Vnd men secht mi dat gud dat in » Iacob Dubbelssone was/ dat sy dat upslogen vnd verdeildent vnder sik/ ♦ Wes dair van weder komen is des en kan ik iv noch nicht wol geschriven. ♦ Anders nicht oppe desse tiit. ♦ Vart wol tho gode ♦ Geschreven tho Danzeke des donresdages vur senthe Andreas

Bi my Iohan Stoltevoit.

Item wetet, dat Albert Schulte vnd Bodenstein sint tho der Wiismair ghekomen in dem storme. vnde Arnt van Hasselt hefft tho dem Sůnde dat wandt upgeschepet/ vnd is suluen in de Wiisel komen myt dem solte.

Venlige hilsener forudskikket.

Herrer og kære venner. I skal vide, at rådet i Danzig lod mig læse et brev, som deres udsendinge havde oversendt fra mødet. Deri stod, at dronningen af Danmark har givet de tre skibe tilbage sammen med det gods, som hun havde taget. Og hvad der er taget deraf, det vil hun betale. Og mødet er endt uden afgørelse; og hvad der mere er vederfaret dem, det vil de nøje underrette dem om mundtligt, når de kommer til dem. Og de håber, at det altsammen vil blive godt. Og de er draget videre til Wismar, nemlig for at tale om det gods, som er frataget købman den. Fremdeles, kære herrer, så siger man os her, at de har forhandlet med hertugen og med dem fra Wismar og har bragt det så vidt, at disse har givet det gods tilbage, der hører hjemme i Preussen og i Livland. Og hvad der er blevet bortskaffet af det gods, der blev taget fra flåden, det har de lovet at betale - give Gud, at det må gå sådan. Og hvad der tilhører Lübeck eller Kampen, det vil de ikke give tilbage. Hvilken mening det end har, hvad jeg end får at vide derom, det vil jeg gerne skrive til Eder senere. Fremdeles kære herrer, så siger man os, at budene fra Preussen om kort tid skal være her, om fire eller fem dage. Derfor, kære herrer, så anser jeg det for at være bedst, at jeg bliver her så længe, indtil det tidspunkt, da budene kommer hertil, så at jeg træffer aftale i denne sag om, at jeg, hvis det da yderligere er nyttigt og godt, derefter kan opnå støtte fra vor herre højmesteren, såfremt det kan lade sig gøre, når han bliver kåret på sankt Andreas's dag. Og jeg har også, så snart jeg kom til Danzig, sendt en afskrift til Wismar af den skrivelse, som jeg har med mig. Og fogeden fra Wenden sagde da til mig, at Albrecht van dem Berge har været hos ham, (og) at han havde været ham behjælpelig med, at han fik et brev fra storkommendatoren til hertugen og til dem i Wismar, så at jeg (af den grund) håber, at det ikke skal volde nogen skade, at jeg ikke iler så hurtigt derhen. Og man siger mig, at de har åbnet det gods med vold, der var hos Jakob Dubbelssen, og fordelte det iblandt sig. Hvad der er kommet tilbage deraf, det kan jeg endnu ikke skrive til Eder nøje. Ellers intet (nyt) i denne tid. Lev vel i Gud. Skrevet i Danzig torsdag før sankt Andreas' dag.

Ved mig, Johan Stoltevot.

Fremdeles skal I vide, at Albrecht Schulte og Bodenstein i stormen er kommet til Wismar, og Arnold van Hasselt har losset klædet i Stralsund og er selv kommet ind i Weichsel med saltet.