Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1394. 6. januar | Kiel | 130 | Hertug Gerhard 6. af Slesvig pantsætter Gram herred til Henneke Limbæk, væbner, for 1135 mark lybsk. |
1394. 7. januar | | 131 | Rådet i Rostock erklærer over for rådet i Lübeck, at de sild, som Herman van Syghen har ført dertil med salg for øje, men som er blevet beslaglagt, ikke er fanget ved Skåne. |
[1394] 10. januar | Westminster | 132 | Kong Richard 2. af England pålægger mayor og fogederne i King's Lynn at udsætte den retssag om erstatning, som købmændene John Helmesley, Thomas Astilby og John de Lofthouse har rejst mod skipperen Robert Turnebull, da man 'på Robert Turnebulls vegne, sømand og skipper på et skib, kaldet La Cristofre af Newcastle-upon-Tyne' har underrettet kongen om, at de tre købmænd havde lastet skibet 'med hvidsild i Skåne' med kurs mod Flandern, men at det af hårdt vejr blev slået ud af kurs til Lynn Deeps, at købmændene derefter ønskede at anløbe King's Lynn, hvorefter skibet ved uforstand løb på en sandbanke og næsten blev slået til vrag. |
1394. 11. januar | Hammershus | 133 | Konrad Iserenvord, væbner, høvedsmand på Bornholm, erklærer at have tilbageleveret gods til en række navngivne personer på ærkebiskop Jakob af Lunds vegne. |
1394. 16. januar | Akershus | 134 | Kong Erik 7. af Pommern befaler bønderne i søndre Gudbrandsdal at betale visøre til Mariakirken i Oslo som hidtil. |
1394. 17. januar | Lübeck | 135 | Johan, provst ved kirken i Lübeck, stævner Ludolf, dekan ved kirken i Einbeck, der, skønt udpeget dommer i en sag mellem Johan Vlogel, indehaver af et evigt beneficium ved kapellet på borgen Dannenberg, og provsten, borgmestre og rådmænd i Salzwedel, ikke har ført sagen på den rette måde. 'I nærværelse af de hæderværdige og gode mænd de herrer Nicolaus vom Werder, Jakob Pleskow og Johan Lange, kanniker ved kirken i Lübeck og desuden Markvard Lowenbeke, gejstlig i Slesvig stift, offentlig notar, særligt hidkaldte og udbedte vidner til det fornævnte'. |
1394. 18. januar | Thorn | 136 | Reces af de preussiske stæders dag i Thorn. |
1394. 18. januar | Thorn | 137 | De preussiske stæder giver forholdsordrer for deres udsendinge til den kommende hansedag i Lübeck. |
[o. 1394. 18. januar] | | 138 | De preussiske stæders opgørelse over gods og værdier, som endnu ikke er tilbagegivet af dronning Margrete og ærkebispen af Lund efter skibsforlis, bl.a. ved Bornholm. |
[1394] 24. januar | Kalmar | 139 | Dronning Margrete meddeler søstædernes borgmestre og råd, at hun ikke ser sig i stand til at deltage ide kommende forhandlinger i Lübeck, og foreslår i stedet forhandlinger andetsteds på et senere tidspunkt. |
1394. 2. februar | Ystad | 140 | Tove Nielsen, væbner, foged på Åhus, bevidner over for rådet i Lübeck, at Hans Lemgo er hans svend, og at de seks læster sild, de har indladet i Lydeke Knops skib, er saltet ned i Ystad og tilhører dem. |
1394. 2. februar | Weissensee | 141 | Biskop Johan af Slesvig kvitterer landgrev Balthasar af Thiiringen for al skyld og skade vedrørende borgen Questenberg. |
1394. 3. februar | Danzig | 142 | Reces af de preussiske stæders dag i Danzig. |
1394. 5. februar | | 143 | Rådet i Ystad beder rådet i staden Lübeck om at frigive syv læster sild tilhørende Johan Bekerholt, tjener hos borgmestrene i Ystad. |
1394. 8. februar | | 144 | Rådet i København anmoder rådet i Lübeck om at tilbagegive Peder Mikkelsen og Jakob Madsen deres sild, der er blevet beslaglagt i Lübeck. |
1394. 8. februar | | 145 | Mikkel Rud, ridder, høvedsmand på Vordingborg, bevidner over for rådet i Lübeck, at hans svende Johan Skomager og Klaus Møller på egen bekostning har saltet de sild ned, som de bringer til Lübeck. |
1394. 10. februar | Helsingborg | 146 | Jakob Mus, ridder, høvedsmand på Helsingborg, bevidner over for rådet i Lübeck, at Gerhard Kræmmer og Mathias er hans svende, og at de på egen bekostning har saltet de sild ned, som de har bragt til Lübeck. |
1394. 14. februar | | 147 | Rådet i staden Lund beder rådet i staden Lübeck om at frigive 5 læster sild tilhørende Jens Karlsen, borger i Lund. |
1394. 17. februar | Odense herredsting | 149 | Tingsvidne af Odense herredsting om, at Lars Wether har pantsat sin lodi en øde gård ved Snestrup by i ti år til Mads Jensen, borger i Odense, for to skilling grot. |
1394. 17. februar | Hammershus | 150 | Konrad Iserenvord, væbner, høvedsmand på Bornholm, erklærer, at de fire læster sild, som Albert Kræmmer rejser med, tilhører ham. |
1394. 22. februar - 1395. 22. februar | | 151 | Peder Vrese og Konrad Unrowe, Rostocks kæmnere, aflægger regnskab for årets indtægter og de deraf afholdte udgifter. |
1394. 23. februar | | 152 | Rådet i Flensborg bevidner, at Mads Bekker, borger sammesteds, retmæssigt er kommet i besiddelse af de 5 læster sild, der nu er beslaglagt i Lübeck. |
1394. 25. februar | Nyköping | 153 | Dronning Margrete stadfæster Lundekirkens privilegier, således som de indeholdes i Kong Olufs stadfæstelse af 1385 17. august. |
1394. 28. februar | Nyköping | 154 | Fikke van Vitzen, ridder, kvitterer dronning Margrete for 900 lødige mark, for hvilke han havde solgt hende Påbonås i Møre og sit og sin søsters øvrige gods i Sverige. |
1394. [e.] 1. marts | Lübeck | 155 | Reces af hansedagen i Lübeck. |
[1394. e. 1. marts] | | 156 | De preussiske stæders tilføjelser til recessen af 1394 [efter] 1. marts. |
[1394. o. 1. marts] | | 157 | Stæderne Rostock og Wismar beder de øvrige hansestæder om hjælp til løsladelse af kong Albrecht af Sverige og stiller erstatning i udsigt for de skader, som Mecklenburgerne og deres forbundsfæller til søs har forvoldt hansestæderne. |
[1394. o. 1. marts] | | 158 | Danzigs opgørelse over lidte tab, især ved Bornholm og i Danmark i øvrigt. |
[1394. o. 1. marts (?)] | | 159 | Bremens opgørelse over lidte tab i Danmark. |
[1394. e. 1. marts - f. 7. juni] | | 160 | Kampen meddeler Lübeck, at man er rede til at udruste fredeskibe, som vil være rede ved Skagen eller i Kalvsund til pinse. |
1394. 4. marts | | 161 | Rådet i Malmø erklærer, at Jens Rige og Klaus Søkeland, deres medindbyggere, selv har saltet de seks tønder og en læst sild ned, som de nu afsender. |
1394. 5. marts | Åhus | 162 | Tove Nielsen, væbner og høvedsmand på borgen Åhus, bevidner for rådet i Lübeck, at Hans Lemgo er hans svend, og at de seks læster sild, de har indladet i Lydeke Knops skib, er saltet ned i Ystad og tilhører dem. |
1394. 5. marts | Skam herredsting | 163 | Tingsvidne af Skam herredsting om, at Peder Ravn, sognepræst i Skamby har skaffet sig vidnesbyrd om, at fru Katerine af Stensby, enke efter hr. Jens Povlsen, ridder, har overdraget præstebordet i Skamby sin gård sammesteds. |
1394. 6 marts | | 164 | Rådet i Malmø beder rådet i staden Lübeck om at frigive næsten seks læster sild tilhørende tre bymænd i Malmø. |
[f. 1394. 7. marts] | | 165 | John de Sessay, borger og købmand i York, anmoder ærkebispen af York, den engelske konges kansler, om fængsling af Peter Bevernek fra Danmark, som er ankommet til Kingston-upon-Hull med det preussiske skib La Baker, hvori købmanden havde indladet varer tilen værdi af 200 mark, men som Peter Bevernek, da skibet var på vej til Preussen, under et uvejr i Øresund nær København havde gjort til krigsbytte til tab for købmanden. |
[1394] 7. marts | Westminster | 166 | Kong Richard 2. af England pålægger mayor og fogederne i Kingston-upon-Hull efter ansøgning af købmanden John de Sessay, borger i York, at beslaglægge det skib med købmandsvarer, som Peter Bevernek fra Danmark på krigerisk vis har bemægtiget sig i Øresund og derefter ført til Kingston, da købmanden havde indladet varerne i skibet for at lade dem sejle til Preussen. |
1394. 10. marts | | 167 | Rådet i Malmø erklærer, at Oluf Øndersen og Lyder, deres medindbyggere, selv har saltet de to læster sild ned, som de nu afsender. |
1394. 10. marts | | 168 | Rådet i Malmø erklærer, at Henneke Ågesen, deres medrådmand, selv har saltet de 16 tønder sild ned, som han nu afsender. |
1394. 11. marts | | 169 | Rådet i Malmø erklærer, at Tolv Gødmersen og Lyder, deres medindbyggere, selv har saltet de seks tønder og en læst sild ned, som de nu afsender. |
1394. 13. marts | | 170 | Rådet i Wismar erklærer over for rådet i Lübeck, at de fire læster sild, som Mathias Gronenberg bringer dertil, blev indskibet i Skåne af Henze Vinke og udgør en del af de 35½ læster sild, som denne tidligere fik lov at beholde. |
1394. 16. marts | Malmø | 171 | Rådet i Malmø beder rådet i staden Lübeck om at frigive 3½ læst sild, tilhørende to bymænd i Malmø. |
1394. 16. marts | S. Pietro i Rom | 172 | Pave Bonifacius 9. pålægger biskoppen af Skara at overdrage Nils Gudmundsson, kannik i Linköping og dronning Margretes kansler, dekanatet ved kirken i Linköping, som var ledigt ved biskop Knut af Linköpings udnævnelse. |
1394. 23. marts | | 173 | Mads Mikkelsen Rudde, forstander for Roskilde sankt Agnete kloster, kvitterer Kristine Bodatter, priorinde sammesteds, for alle de udlæg, han har gjort på hendes vegne indtil sidste mikkelsdag. |
13[9]4. 26. marts | Ystad | 174 | Broder Peder Sommer, franciskanernes provinsial i provinsen Dacia, anbefaler ihændehaveren af nærværende brev, som medfører en læst sild, som skal afhændes til fordel for klosteret i Ystad, til alles bevågenhed. |
[1394]. 27. marts | | 175 | Hansestæderne meddeler dronning Margrete, at de er villige til at mødes med hende og hendes råder i Danmark til forhandlinger 24. juni. |
1394. 29. marts | Ærø | 176 | Klaus Kerle Rønnow kasserer de breve, hvormed ridderen hr. Jens Andersen havde pantsat sit gods på Fyn for 100 mark sølv. |
1394. 29. marts | | 177 | Rådet i Flensborg bevidner, at Margrete, medborgerske i Lübeck, har købt de sild, som hun fører til Lübeck, i Flensborg af en købmand fra Næstved. |
[1394] 30. marts | Lübeck | 178 | Johan Stoltevot meddeler borgmestre og råd i Reval, at hansestæderne nu har forhandlet i otte uger med hertug Johan 2. af Mecklenburg, Rostock og Wismar om det gods, disse har taget fra købmændene, at skibe, der vil sejle til Øresund, skal beholde deres bevæbning, og at han har forhandlet med Kampen om vejemesteren i Skåne. |
1394. 31. marts | Ribe byting | 179 | Tingsvidne af Ribe byting om, at Anders Henriksen har skødet et grundstykke i Grønnegade til Povl Tidemansen. |
[1394] 31. marts | Westminster | 180 | Kong Richard 2. af England pålægger mayor og fogederne i Kingston-upon-Hull at frigive Peter Bevernek fra Danmark og det skib, han havde ført til byen, og som efter kongens anbefaling, cf. nr. 166, var blevet tilbageholdt efter anmodning af købmanden John de Sessay fra York, da dronning Margretes udsending har lovet at udvirke, at købmanden får det gods tilbage, som Peter Bevernek havde frataget ham i Øresund. |
1394 31. marts | | 180M | Acta Pont. VII 178 nr. 5582 , udelades i Dipl. Dan. som vedrørende interne holstenske forhold. |
1394. 4. april | | 181 | Biskop Eskil af Ribe pålægger under trussel om bandlysning alle alterpræster og evige vikarer sammesteds i løbet af seks uger at aflægge fyldestgørende regnskab for deres altres eller kapellers gods til ærkedegnen hr. Jens Helt. |
[f. 1394. 5. april] | | 182 | Fru Ida Pedersdatter, enke efter hr. Johan Snakenborg, pantsætter sit gods i Ölöv og Gärsnäs til sin svend Bjørn Pedersen. |
1394. 5. april | Ystad | 183 | Ida Pedersdatter af Gladsax sælger alt sit gods i Vemmenhögs herred til Anders Pedersen af Dybäck for 30 mark sølv. |
1394. 5. april | | 184 | Rådet i Ystad beder rådet i staden Lübeck om at frigive 2” læster sild tilhørende deres medborger Mogens Truge. |
1394. 12. april | | 185 | Niels Jakobsen, borger i Malmø, pantsætter sin gård til Peder Gødesen. |
1394. 13. april | | 186 | Anders Glob pantsætter gården Brøndum til Jens Due for seks mark sølv. |
1394. 18. april | | 187 | Rådet i Ystad beder rådet i staden Lübeck om at frigive en halv læst sild tilhørende deres medborger Klaus Nyenkerke. |
[1394. 22. april] | | 187M | Reg. Dan. nr. *3457, se nr. 198. |
1394. 23. april | Hammerhus | 188 | Konrad Iserenvord erklærer, at Hannes Munk er ærkebiskoppen af Lunds undersåt på Bornholm i byen Rønne. |
1394. 23. april | | 189 | Rådet i Malmø beder rådet i staden Lübeck om at frigive 18 tønder sild, tilhørende to bymænd i Malmø. |
1394. 23. april | Malmø | 190 | Rådet i Malmø beder rådet i staden Lübeck om at frigive en halv læst sild, tilhørende en bymand i Malmø. |
1394. 23. april | Ystad | 191 | Broder Peder Sommer, franciskanernes provinsial i provinsen Dacia, beder rådet i Lübeck om at frigive salgssummen for 21 tønder sild, som til hjælp for Ystadklostrets bygningsfond var afsat til to preussiske købmænd, men som på grund af dårligt vejr endte i Lübecks havn og blev solgt der. |
[1394-98] 23. april | | 191M | Reg. Dan. nr. 3474, Visby til Reval om reddet gods fra Peter Brunes skib, udelades i Dipl. Dan. som vedrørende interne svenske forhold. |
1394. 23. april | Marienburg | 192 | Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg. |
[1394. o. 23. april] | | 193 | De preussiske stæder meddeler Lübeck, Stralsund, Greifswald, Stettin, Kolberg, Kampen, Zierikzee og Amsterdam, at man vedrørende punkterne om fredeskibe og for handlingerne med dronning Margrete mener det klogest ikke blot at udruste disse skibe, men også indbyrdes at aftale, at man i nødsfald skal aftvinge de krigsførende erstatning for påførte tab. |
[1394. o. 23. april] | | 194 | Rådet i Elbing meddeler som repræsentant for de preussiske stæder stæderne i Livland, at en del af godset fra Arnold Dukers skib, der strandede på Bornholm, ulovligt er blevet købt af hansekøbmænd, og at klage herover er forelagt højmesteren for den tyske orden. |
1394. 25. april | | 195 | Rådet i Ystad beder rådet i Lübeck om at frigive fem læster sild tilhørende Peder Hjort, foged hos Holger Jensen, høvedsmand på Kalmar. |
1394. 27. april | Lund | 196 | Adelborg, enke efter Niels Pedersen, sælger sin gård i sankt Jakobs sogn i Lund tillige med et stenhus og en frugthave til Gøde Nielsen, borger sammesteds. |
[1394] 28. april | Sølvesborg | 197 | Ærkebiskop Jakob af Lund meddeler borgmestre og råd i Danzig, at han har modtaget brev fra dronning Margrete om strandet gods på Bornholm, og tilføjer, at købmændene og befolkningen havde afgjort den sag, før han kom til. Derefter havde han anmodet højmesteren om at sende en befuldmægtiget, men der var ingen kommet. |
[o. 1394. 29. april] | | 198 | Hertug Albrecht af Bayern, greve af Holland og Zeeland, meddeler dronning Margrete, at Willem Gerrits, borger i Amsterdam, er blevet frataget værdier til 4000 Dordrechtske gylden af Wismar og Rostock, hvorfor han har tilladt ham at skaffe sig erstatning, og beder om, at han må finde støtte, hvis han kommer til hendes riger. |
1394. 30. april | | 199 | Jens Jakobsen Skave, væbner, erklærer, at han og Henneke Godow har foretaget skifte, og opregner, hvad sidstnævnte på sin hustru fru Mettes vegne har fået tildelt. |
1394. 4. maj | Kalmar | 200 | Rådet i Kalmar beder rådet i Lübeck om at frigive fire læster og tre tønder sild tilhørende Henrik Kölner, svend hos ridderen Fikke van Vitzen, der er i tjeneste hos dronning Margrete. |
1394. 4. maj | | 201 | Rådet i Malmø beder rådet i staden Lübeck om at frigive pengene for en læst sild, tilhørende en bymand i Malmø. |
1394. 4. maj | Malmø rådhus | 202 | Rådet i Malmø beder rådet i Lübeck om at frigive pengene for de sild, som Jens Knop, bymand i Malmø, har saltet ned og udført, men som var blevet beslaglagt. |
[1394] 4. maj | | 203 | Rådet i Kolberg meddeler de preussiske stæder, forsamlet i Marienburg, at de i med før af brev fra sendemændenes møde i Lübeck 2. februar havde sammenkaldt repræsentanter fra Rügenwalde, Stolp, Greifenberg, Treptow og Wollin for at meddele disse beslutningen om at udruste fredeskibe, hvortil de havde svaret, at deres herrer, (hertugerne af Pommern), havde svaret tilbage, at disse skibe ikke måtte anvendes mod dronning Margrete eller hendes riger eller mod deres brodersøn. |
1394. 5. maj | Års herredsting | 204 | Tingsvidne af Års herredsting om, at Peder Andersen Munk har skaffet sig vidnesbyrd om, at præsten hr. Niels i Skyum pantsatte sit gods i Himmersyssel, der tidligere tilhørte Niels Buk, til hr. Troels, provst sammesteds, og at denne pantsatte det til Peder Andersen Munk. Endvidere solgte Bodil, arving efter Niels Buk, sin arveret til samme gods til Peder Andersen Munk. |
(13)94. 5. maj | | 205 | Rådet i staden Stettin besvarer de preussiske stæders brev af (1394 omkr. 23. april) blandt andet vedrørende beslutningen om, at dronning Margrete skal opfordres til at yde købmændene erstatning for lidte tab. |
1394. 6. maj | Rostock | 206 | Borgmestre og rådmænd i Rostock sælger en årlig afgift på 9 mark Rostockisk til Peter v. Vreden for et lån på 111 mark til stadens tarv i anledning af togtet til Danmarks rige. |
1394. 6. maj | Rostock | 207 | Borgmestre og rådmænd i Rostock sælger 20 mark årlig timelig afgift til Valborg, enke efter rådmanden Mathias Hoveman, og hendes søn Martin Hoveman for et lån på 200 mark til krigen mod Danmarks, Norges og Sveriges riger. |
1394 [e.] 6. maj | Harderwijk | 208 | Reces af de hollandske stæders dag i Harderwijk. |
1394. 7. maj | | 209 | Testamente af Jens Pedersen, kantor ved kirken i Ribe. |
1394. 8. maj | Lübeck | 210 | Notaren Johan Möller fra Schwerin stift bevidner, at de lybske vikarer Johan Kule og Gerhard Poel med samtykke af biskop og kapitel mageskifter deres indkomster med Bartolomæus Torgelowe, professor i teologi og kannik i Lübeck, 'i nærværelse af de gode mænd Ludolf Mul og Lyder Ruge, gejstlige i Bremen og Slesvig stifter, tilkaldt og udbedt som vidner til det fornævnte'. |
[1394] 10. maj | | 211 | Rådet i staden Lübeck meddeler de preussiske stæder, at man som besluttet vil opfordre dronning Margrete tilat yde erstatning og afvente hendes svar, før man yderligere foretager sig noget; men bliver svaret negativt, er det muligt, at høvedsmændene skal slutte forbund. Endvidere beder det om, at der bliver sendt befuldmægtigede til forhandlingerne med dronningen 24. juni. |
[1394] 17. maj | | 212 | (Danzig svarer ærkebiskop Jakob af Lund) på dennes brev om det gods, der strandede på Bornholm, at man må beklage bruddet på stadens privilegier, og at man nu efter højmesterens råd sender en befuldmægtiget, til hvem det strandede gods skal overgives. |
[1394] 20. maj | | 213 | Rådet i Stralsund meddeler de preussiske stæder som svar på deres brev, at man har besluttet at udruste fredeskibe, at et forbund er unødigt, at der skal forhandles med dronning Margrete 24. juni bl.a. om erstatninger, og at man allerede har skrevet til Lübeck om silden. |
1394. [21. maj] | | 214 | Det engelske skatkammer (Exchequer) udbetaler 26 pund 13 skilling 4 penning for et guldbæger, der er købt hos en guldsmed i London, som den engelske konges gave til dronning Margrete. |
[1394] 22. maj | Westminster | 215 | Kong Richard 2. af England kundgør for sine sheriffer, mayorer, fogeder samt skipperne og deres tjenere, at han har udpeget købmanden Thomas Fymer fra Hull til at overvåge tilberedningen af hvidsild i Scarborough og Whitby og påse, at behandlingen af silden sker 'i overensstemmelse med den fremgangsmåde og brug ved behandlingen af denne sild, der er anvendt i Skåne', og pålægger dem at være denne behjælpelig. |
1394. 23. maj | Fyns Landsting | 216 | Fin Pedersen, landstingshører og -dommer på Fyn, Henneke Pranger, sognepræst i Agedrup, og otte verdslige erklærer, at notaren Niels Mule har ladet ridderen Jens Andersens brev af 1394 29. marts vidimere på Fyns landsting. |
1394. 24. maj | | 217 | Notits i staden Deventers regnskaber om udgift til Kampens sendebud, der bragte et brev om, at de preussiske stæder ikke ønskede at sende fredeskibe til Øresund. |
[1394. 27. maj] | | 218 | Rostocks og Wismars udsendinge anmoder højmesteren for den tyske orden om at gribe ind til fordel for frigivelse af kong Albrecht af Sverige. |
[1394. o. 27. maj] | | 219 | Højmesteren for den tyske ordens svar på anmodningen fra Rostocks og Wismars udsendinge. |
[1394. o. 27. maj] | | 220 | Gensvar af Rostocks og Wismars udsendinge til højmesterens svar. |
[1394. o. 27. maj] | | 221 | Mecklenburgsk udkast til overenskomst mellem hertug Johan 2. af Meklenburg, Rostock og Wismar på den ene side og Konrad v. Jungingen, højmester for den tyske orden, på den anden. |
[1394. e. 30. maj] | | 222 | Rostocks og Wismars udsendinge meddeler hertuginden af Görlitz, datter af kong Albrecht af Sverige, at de har forhandlet med højmesteren for den tyske orden, som har lovet at sende udsendinge til forhandlingerne med dronning Margrete 24. juni om løsladelse af kongen. |
[1394. e. 30. maj] | | 223 | Rostocks og Wismars udsendinge beder hertugen af Gåørlitz om at sende udsendinge til dronning Margrete angående løsladelsen af kong Albrecht af Sverige, førend forhandlingerne den 24. juni indledes. |
1394. 2. juni | Ribe byting | 224 | Tingsvidne af Ribe byting om, at Anders Henriksen har solgt rådmændene sammesteds et stenhus i Grønnegade med tilhørende grundstykker og bygninger. |
1394. 2. juni | S. Pietro i Rom | 225 | Pave Bonifacius 9. reserverer et beneficium, hvortil abbederne i klostrene Eldena og Stolp har overdragelsesretten, for Wilken Schacht, præst i Roskilde stift. |
1394. 2. juni | | 226 | Notits i staden Deventers regnskaber om udgift til Kampens sendebud, der bragte et brev om afholdelse af en dag i Utrecht angående de skibe, der muligvis skal fredeliggøre Øresund. |
1394. 2. juni | | 227 | Notits i staden Deventers regnskaber om udgift til stadens bud, der red til Zutphen med budskab angående fredeliggørelsen af Øresund. |
1394. 4. juni | | 228 | Rådet i Slesvig bevidner over for rådet i Lübeck, at Tideman von der Lippe har bemyndiget sin hustru Tale til at sælge eller pantsætte deres hus i Lübeck. |
1394. 4. juni | | 229 | Notits i staden Deventers regnskaber om udbetaling til Jan ter Poerten og Hendrik Nyveghenap, der var redet til Utrecht angående sagen om fredeliggørelsen af Øresund. |
1394. 5. juni | Utrecht | 230 | Gotfred van der Krempe, kejserlig notar i Lübeck, afgiver beretning om sine drøftelser med stæderne ved Zuidersøen, bl.a. om de kommende forhandlinger med dronning Margrete. |
1394. 6. juni | | 231 | Bjørn Olufsen skænker en gård i Køge til Vor Frue og sankt Gertruds altre sammesteds. |
[1394 f. 7. juni] | | 231M | Reg. Dan. nr. *3462, se nr. 160. |
1394. o. 7. juni | Lübeck | 232 | Tale, Tideman v. d. Lippes hustru, pantsætter sammen med sin datter Tale i kraft af bemyndigelse under Slesvigs sekret sin mands hus til Sander v. Embeke for 16 mark. |
[1394] 9. juni | Lübeck | 233 | Tideman van der Halle meddeler rådet i Riga, at Lübeck har sendt sin skriver til Holland, Zeeland og Kampen; at disse vil komme med alle deres skibe til forhandlingerne med dronning Margrete 24. juni, og at Lübeck møder med 50. Fetaljebrødrene er meget stærke; sidst har de taget fem engelske skibe i nærheden af Blekinge. |
1394. 10. juni | Opensten | 234 | Abraham Brodersen, Jakob Bille, riddere, Peder Ribbing, Jens Eskilsen, Niels Myg, Jakob Kalv, Svend Sture, Mogens Munk, Hartvig Limbæk og Jens Bentsen, væbnere, erklærer, at Bent Sture på sin moders og egne vegne, Berthord og Jens Bentsen på brødrene Jens og Folkes vegne skøder dronning Margrete al deres ret til borgen Openstens grund og til Ryd med alle tilliggender. |
1394. 11. juni | | 235 | Notits i staden Deventers regnskaber om udbetaling til Jan ter Poerten og Hendrik Nyeghenap, der var draget til Nijenbeek angående sagen om fredeliggørelsen af Øresund. |
[1394. e. 11. juni] | | 236 | Rostocks og Wismars udsendinge meddeler hertug Johan 4. den yngre af Mecklenburg, at de har sluttet overenskomst med højmesteren for den tyske orden, som vil sende udsendinge til forhandlingerne med dronning Margrete om kong Albrechts løsladelse. |
1394. 14. juni | | 237 | Rådet i Malmø beder rådet i Lübeck om at frigive otte læster sild tilhørende Johan Strelow, ærkebispen af Nidaros' tjener. |
1394. 16 juni | | 238 | Jens Knudsen skøder alt sit gods i Rejnstrup til Svend Jakobsen, som tidligere havde det i pant. |
1394. 22. juni | S. Pietro i Rom | 239 | Pave Bonifacius 9. pålægger provsten ved kirken i Eutin ved provision at overdrage Konrad Rothgersen, sognepræst ved sankt Laurentius på Før, et kanonikat ved kirken i Slesvig og give ham ventebrev på en præbende, en dignitet, et personat eller officium med eller uden sjælesorg sammesteds. |
[1394. f. 24. juni] | | 240 | De preussiske stæder meddeler staden Lübeck som svar på dens brev af 10. maj, at man ikke har skibshøvedsmænd, som på egen hånd kan slutte forbund som et sidste middel til at få dronning Margrete til at betale skadeserstatning, at man agter at deltage i forhandlingerne 24. juni med denne, og at højmesteren også sender udsendinge. |
1394. 24. juni | Rostock | 241 | Hertug Johan 2. af Mecklenburg og borgmestre og råd i Rostock og Wismar slutter overenskomst med Konrad v. Jungingen, højmester for den tyske orden, og de preussiske stæder om, at de skal udlevere alt det gods, der er frataget hansekøbmændene i krigen, afkøbe ejermændene de beslaglagte skibe, pålægge deres høvedsmænd at undlade at tilføje købmændene skade. Uafgjorte sager skal henstå til næste forhandlinger. 'Denne forskrevne fredstraktat skal stå ved magt, indtil mødet med dronningen som modpart er afholdt, med den fornævnte ærværdige herre, højmesterens, og vor og vore stæders (ret til) opsigelse og herefter seks uger'..... |
(13)94. 26. juni | Haag | 242 | Hertug Albrecht af Bayern, greve af Holland, overlader staden Briels fogedi i Skåne til Jan Mowwer på livstid. |
1394. 28. juni | | 243 | Fru Marina, enke efter Niels Hak, skøder Hyby til hr. Jakob Mus. |
[1394] 2. juli | Demmin | 244 | Rådet i staden Demmin anmoder rådet i staden Lübeck om at frigive salgssummen for de sild, som fire borgere fra Demmin havde fanget og nedsaltet ved Trelleborg og indladet i skipper Johan v. Dulmens skib, bestemt for Stralsund, men som måtte sælges i Lübeck, fordi vinden havde tvunget skibet til Trave. |
[1394] 7. juli | Rostock | 245 | Herman van Allen og Henrik Damerow meddeler de preussiske stæder, at de har forhandlet med hertug Johan 2. af Mecklenburg og hans stæder, endvidere med Lübeck, Stralsund, Greifswald og Kampen og er enedes om, at hertugens råder skal med til Danmark til forhandling om kong Albrechts løsladelse. Hertugen har dog ikke villet frigive sejladsen på Skåne. |
1394. 8. juli | | 246 | Rådet i Ystad beder rådet i Stralsund om at drage omsorg for, at der ikke lægges hindringer i vejen for de 11 tønder sild, som deres medborgere Jens Tubbesen og Jakob Andersen har sendt til byen. |
1394. 10. juli | | 247 | Anders Jakobsen erkender at have oppebåret 12 lødige mark og 40 lybske mark af Peder Henriksen i Søtofte for Mårsø på Tuse næs, som Arvid Svendsen havde i pant af Gynceke Jensen. |
1394. 18. juli | Sejlstrup | 248 | Biskop Svend af Børglum tilstår provst Jens og kannikerne i Viborg den biskoppelige jurisdiktion på Læsø mod en årlig afgift på to mark sølv, dog med undtagelse af skilsmisse, indvielse af kirker og kirkegårde, manddrab og vold mod gejstlige. |
1394. 21 juli | | 249 | Rådet i Flensborg beder rådet i Lübeck om at tilbagegive Niels Thomsen, borger og rådmand i Flensborg, fem tønder sild, der er beslaglagt. |
1394. 29. juli | | 250 | Biskop Jakob af Constantia, biskop Tetze af Odenses vikar, eftergiver alle, der øver vel mod Håstrup kirke, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. |
1394. 6. august | Helsingborg | 251 | Ærkebiskop Jakob af Lund, bisperne Peder af Århus, Tetze af Odense, Eskil af Ribe, Tord af Strängnäs, Øystein af Oslo, Hemming af Växjö, Henrik af Orkneyøerne, Vigbald af Færøerne og Johannes af Christopolis eftergiver dem, der besøger sankt Nikolaj kirke i Ellested, en del af deres kirkebod. |
1394. 10. august | | 252 | Dronning Margrete giver Bent Sture og hans moder så meget gods i Kind, som sidstnævnte har haft fra kronen sammesteds, for det gods, som de har haft ved Opensten, og desuden deres ret til den grund, som borgen Opensten er bygget på. Til vidnesbyrd 'da udbeder vi os de velbyrdige mænds segl, som er hr. Svarteskånings, ridders, Nicolaus van Skarsows og Svend Stures, tillige med vort eget under dette brev'. |
1394. 10. august | Helsingborg | 253 | Ærkebiskop Jakob af Lund, biskopperne Peder af Århus, Tetze af Odense, Eskil af Ribe, Tord af Strängnäs, Øystein af Oslo, Hemming af Växjö, Henrik af Orkneyøerne, Vigbald af Færøerne og Johannes af Christopolis eftergiver alle, der besøger sankt Laurentius' kirke i Kærum eller rækker dens bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. |
[1394. o. 24. august] | | 254 | Biskop Tord af Strängnäs underretter Henrik v. Brandis samt borgmestre og rådmænd i Stockholm om, at de to herrer fra Preussen, der repræsenterer højmesteren og den tyske orden, samt borgmestrene fra Lübeck, Stralsund og andre stæder har mæglet overenskomst med dronning Margrete om løsladelse af kong Albrecht af Sverige, at de er rejst til hertug Johan af Mecklenburg i den anledning, og at aftalen skal bekræftes ved forhandlinger på Ålholm 1. november. |
1394. 2. september | Höxter | 255 | Konrad, dekan i Höxter og værneherre for cistercienserordenen, meddeler alle gejstlige myndigheder i en række kirkeprovinser og stifter, at han har vidimeret pave Innocens 6.s bulle af 1353 21. maj om samme orden, og indskærper dens ordlyd. |
[1394] 8. september | Rostock | 256 | Søstædernes rådsudsendinge meddeler de øvrige hansestæder, hvorledes forhandlingerne med dronning Margrete om betingelserne for løsladelsen af kong Albrecht af Sverige er forløbet. Hvis de otte stæder skal overtage kautionen for kongens løsladelse, må alle hansestæder deltage i de dermed forbundne omkostninger og skader. |
1394. [o. 8. september] | | 257 | De preussiske stæders udsendinge afgiver beretning om hansestædernes forhandlinger i Rostock, afsluttet omkr. 7. juli, i Helsingborg omkr. 22. juli og i Rostock omkr. 8. september. |
1394. 16. september | | 258 | Niels Ivarsen, ridder og høvedsmand på Hagenskov, og Jens Absalonsen, væbner, lejer halvdelen af Hyby og Hyby fang på livstid. |
1394. [o. 16. september] | | 259 | Fru Marina Jensdatters genbrev til nr. 258. |
1394. 17. september | Slet herredsting | 260 | Tingsvidne af Slet herredsting om, at Anders Glob overdrager Peder Andersen Munk alt sit pantsatte gods med indløsningsret. |
1394. 19. september | Ribe byting | 261 | Tingsvidne af Ribe byting om, at Kristian Thomsen, kaldet Kristian Lille, skøder Anders Henriksen alt det gods i eller uden for Ribe by, der ikke var skiftet mellem dem. |
1394. o. 22. september | Lübeck | 262 | Tale, Tideman v. d. Lippes hustru, pantsætter sammen med sin datter Tale i kraft af bemyndigelse under Slesvigs sekret sin mands hus til Nicolaus Keding for 22 mark lybsk. |
1394. 23. september | | 263 | Tue Nielsen, væbner, afstår for anden gang al sin ret til fire gårde i Fosie til Lunds kirkes bygningsfond til afholdelse af en årtid for hans fader hr. Niels Tuesen. |
1394. 25. september | | 264 | Lave Degn, væbner, afstår alt sit gods i Vester-Vedsted sogn, Brøns sogn og sit øde gods i Skærbæk sogn til Ribe kapitel. |
1394. 26. september | Ribe byting | 265 | Tingsvidne af Ribe byting om, at Steffen Hjort har solgt to grundstykker i sankt Hans sogn til rådmændene i Ribe. |
1394. 29. september | | 266 | Ingjald Lang sælger sin hustru Kristine Bondedatters gods i Halland til Jens Bentsen. |
1394. 30. september | Sunds herredsting | 267 | Tingsvidne af Sunds herredsting om, at væbneren Erland Krugelund har skaffet sig tingsvidne på, at Brenne Kristiansens fader med samtykke af dennes brødre havde afstået ham al sin ret til at oppebære bod for drabet på Brenne Kristiansen. |
1394. 8. oktober | S. Pietro i Rom | 268 | Pave Bonifacius 9. reserverer et kirkeligt beneficium uden sjælesorg, hvortil ærkebiskoppen af Lund, dekanen og kapitlet sammesteds har overdragelsesretten, for Peder Isaksen, kannik i Roskilde. |
1394. 8. oktober | S. Pietro i Rom | 269 | Pave Bonifacius 9. pålægger biskoperne af Acqui og Roskilde og dekanen ved kirken i København at indføre Peder Isaksen i et kirkeligt beneficium, hvortil ærkebispen af Lund, dekanen og kapitlet sammesteds har overdragelsesretten. |
1394. 9. oktober | Rendsborg | 270 | Grev Albrecht af Holsten erklærer, at hans kære broder Gerhard, hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg har overgivet ham borgen Segeberg med tilhørende fogedi på den betingelse, at når denne kræver det, eller han ønsker at afhænde borgen, skal han tilbagelevere den til hertugen. |
1394. 16. oktober | | 271 | Biskop Jakob af Constantia, biskop Tetze af Odenses vikar, indvier et alter for Marie Magdalene og andre helgener i Brenderup kirke. |
1394. 17. oktober | Trollaborg | 272 | Svend Sture pantsætter Landboarp til Svend Båd for 130 mark. |
1394. 21. oktober | S. Pietro i Rom | 273 | Erik Ebbesen, gejstlig i Lunds stift, ansøger pave Bonifacius 9. om ved provision at måtte få Vor Frue alter ikirken i Lund, som er ledigt, efter at Mikkel Turesen har opnået kanonikat og præbende sammesteds. |
1394. 21. oktober | Plön | 274 | Hertug Gerhard 6. af Slesvig, greverne Klaus og Albrecht af Holsten overlader borgmestre og råd i Oldesloe indløsningen af to gårde uden for byen, som grev Johan 3. af Holsten købte af hr. Herman og hr. Henrik v. Tralow, og som nu er pantsat til Lübeck for 850 mark, og giver dem i pant til byen for samme sum. |
1394. o. 21. oktober | Lübeck | 275 | Lydeke Koesfeld køber en grund i Falsterbo til en klædeskærerbod og en grund til en gård i Malmø, som Anders Pedersen fordum bebyggede, for ti mark i afgift på livstid. |
1394. 24. oktober | | 276 | Kristine Konstantinsdatter, enke efter Lars Pedersen, skænker en gård i Harlösa til Bosjø kloster. |
1394. [e.] 25. oktober | | 277 | Konrad Römer, rådsnotar i Rostock, afgiver beretning om sin rejse til højmesteren for den tyske orden. |
1394. 31. oktober | København | 278 | Ilies Peterssen erklærer over for dronning Margrete, at han med hendes lejde ikke har lidt skade i hendes lande. |
(13)94. [f. 1. november] | | 279 | Staden Kampen meddeler Lübeck, at den ikke kan sende udsendinge til forhandlingerne på Ålholm 1. november og ikke agter at være medlover for kong Albrecht af Sverige. |
1394. 9. november | | 280 | Anders Glob pantsætter alt sit øde gods i Hemdrup til Peder Andersen Munk, høvedsmand på borgen Hedegård, for 30 mark lybsk. |
[1394] 11. november | Montau | 281 | Den tyske ordens højmester beder hertug Vartislav 7. den Yngre af Stolp om at løslade hans af denne tilfangetagne udsendinge, der var udsendt til forhandlingerne på Ålholm med dronning Margrete og hertug Johan 2. af Mecklenburg om løsladelse af kong Albrecht af Sverige. |
1394. o. 11. november | | 282 | Biskop Jakob af Constantia, biskop Tetze af Odenses vikar, eftergiver alle, som udsmykker Hårslev kirke eller skænker den gaver, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. |
1394. 15. november | Skänninge | 283 | Ingeborg Bengtsdotter sælger sin gård i Segerstad og sin gård i Olmestad til ridderen hr. Abraham Brodersen for et halvt stykke klæde og 100 mark svensk. |
1394. 16. november | Horns herredsting | 284 | Tingsvidne af Horns herredsting om, at Jakob Pedersen på Kristian Vendelbos vegne har skaffet sig vidnesbyrd om, at det grundstykke, som gården Lunholm er bygget på, tilhørte Niels Bugge og gik i arv til fru Elene Buggesdatter. |
1394. 30. november | | 285 | Kristine Konstantinsdatter, enke efter væbneren Lars Pedersen, skøder halvdelen af en gård i Malmø til kapitlet i Lund mod afholdelse af en årtid for hendes afdøde mand og en anden for hende selv. |
1394. 2. december | Ullerup | 286 | Biskop Eskil af Ribe, Peder Nielsen, provst i Hardsyssel, Albert Andersen, Peder Henriksen og Jakob Nielsen, væbnere, bevidner, at fru Edle, enke efter Jens Jakobsen, afstår Tjærebygård i Ommersyssel til Ivar Thomsen. |
1394. 5. december | | 287 | Mikkel Olufsen, indbygger i Køge, oplader sin bod med grundstykke til sankt Marie alter i Køge efter sin død til afholdelse af en messe for sin og sin hustrus sjæle. |
1394. 6. december | Roskilde | 288 | Folmer Jakobsen af Højstrup, ridder, erkender at have fået fuld erstatning af biskop Niels af Roskilde for de tab, han led, mens han havde borgen og fogediet København af biskoppen. |
[1394. o. 6. december] | | 289 | Biskop Niels af Roskilde kvitterer hr. Folmer Jakobsen af Højstrup for regnskabet for den tid, han havde Københavns slot. |
1394. 6. december | | 290 | Niels Jakobsen, borger i Malmø, skøder en gård sammesteds til Peder Gødesen. |
[1394. o. 6. december?] | | 291 | Niels Jakobsen, borger i Malmø, skøder to boder i Malmø til Konventsbrødrene i Lund. |
1394. 9. december | Kalmar | 292 | Rådet i Kalmar beder rådet i Lübeck om at frigive 3½ læster sild, der kom fra Bornholm, og som tilhører Henrik van der Hove, der er i tjeneste hos Jens Due, høvedsmand på Kalmar, og også var i hans tjeneste, medens denne var foged i Falsterbo. |
1394. 12. december | Ribe byting | 293 | Tingsvidne af Ribe byting om, at Jens Turesen Kræmmer har skødet rådmændene i Ribe et grundstykke uden for stenporten i sankt Nikolaj sogn, hvilket var tilfaldet hans hustru ved arv. |
1394. 13. december | Slesvig | 294 | Biskop Johan af Slesvig eftergiver alle, der rækker en hjælpende hånd eller testamenterer eller giver gaver til indstiftelse af et sankt Gertruds kapel uden for Rostock, 40 dage og en karene af den dem pålagte kirkebod. |
1394. 26. december | | 295 | Lars Jensen i Oreby overlader Henneke Olufsen al den ret, han på sin hustru Bodil Eriksdatters vegne har til gods i Bregentved og Hvalsø, som var pantsat til hendes fader hr. Erik Sjællandsfar. |
1394. 31. december | | 296 | Byrådet i Abbeville udsteder en forordning om handel med sild i byen, hvorved der især bestemmes, at silden fra Skåne ikke må opblandes med ringere lokale sild, men skal være tydeligt mærket. |
1394. Uvis dag | | 297 | Anders Mortensen Pep, ridder, pantsætter sit gods i Skåne til Niels Svendsen for en gæld på 110 mark sølv i hvide og 11 mark sølv i grot tournois og sterling. |
1[39]4. Uvis dag | | 298 | Predbjørn og Hans Podebusk, brødre, sælger en gård på Algade i Roskilde til biskop Peder af Århus. |
1394. Uvis dag | Ålborg | 299 | Rådet i Ålborg meddeler rådet i Lübeck, at Wineke van Herke, indbygger i Ålborg, og Herman Osenbrugge, borger i Lübeck, har erklæret, at den læst sild, som sidstnævnte har modtaget, er betaling for tre læster oksekød. |
1394 | | 300 | Rådmændene i Hamburg meddeler magistrater og rådmænd i Antwerpen, at købmanden Sigge fra Ribe, der er afgået ved døden i Antwerpen, skyldte Hamburgs foged Jesse Schutte 19 mark lybsk, og at denne har udnævnt Fikke Elbeke den yngre til sin befuldmægtigede, da den afdøde har efterladt så meget, at gælden kan betales. |
1394 | | 301 | Staden Kleve udsteder en forordning, hvori bl.a. indeholdes bestemmelser om falbyden af sild fra Skåne. |
1394 | | 302 | Bernhard Møller pantsætter sin gård i Møllegade i Næstved til Peder Jakobsen. |
1394 | | 303 | Lars Jensen i Oreby skænker sin gård i Råby til Næstved sankt Peders kloster. |
1394 | | 304 | Hamburgs kæmnerregnskab. |
1394 | | 305 | Hr. Anders Uffesen sælger alt sit gods i Vrangstrup, Sandby og Tyvelse til dronning Margrete. |
1394 | | 306 | Jakob Troelsen lejer to gårde i Hansted af Vor kloster. |
1394 | | 307 | Jens Madsen Hornsylds skødebrev på gods i Tyrsted og to gårde i Hatting. |
1394 | | 308 | Peder Høg skøder Ris og et bol i Iller til Jens Nielsen af Aunsbjerg. |
1394 | | 309 | Hr. Jens Jakobsen, præst i Ørslev, skøder en gård i Eggeslev til hr. Anders Olufsen af Tystofte. |
1394 | | 310 | Prior Jens i Antvorskov giver hr. Predbjørn Podebusk en gård i Sønderup på livstid. |
1394 | | 311 | Eggert Wiltberch skøder fru Lucie og hendes søn Ravn Barnekow det gods på Sjælland, som tilkom ham på hans hustrus vegne. |
[1394]? | | 312 | Mogens Larsen skøder en gård i Jenslev til biskop Niels af Roskilde. |
1394 | | 313 | Anders Gris i Bøstrup skænker gods i Sludstrup til Antvorskov kloster. |
1394 | | 314 | Kristine, enke efter Peder Brund, skøder to gårde i Rågelund til Ebbe. |
1394 | | 315 | Ludvig Pommer erkender, at han har gods i pant af Antvorskov kloster for 60 mark sølv. |
1394 | | 315M | ÆA. IV 377 K 1 og 381 M 19, se nr. 183. |
1394 | | 316 | Henrik Jensen, væbner, skøder gårde i Fjälkinge, Legeved, Viby, Näsby og Balsby til Åhus helligåndshus. |
1394 | | 317 | Skødebrev på Nielstrupgård. |
1394 | | 318 | Fru Ingerd pantsætter Tummorp til hr. Abraham Brodersen for 20 lødige mark. |
[o. 1394-21] | | 319 | Jens Vendelbo erkender at skylde Mikkel Turesen fire mark sølv. |