næste

Tekst efter A:

Wytlyk sy al den ghenen. de dessen bref seen vnde høren. lesen\ beyde de ieghenwardich. synt. vnde de tøkomen møghen. dat wy. Gherd. hertoghe tø Sleswich vnde greue tø Holsten tø Stormeren vnde to Schouwenborgh\ vnde vnse eruen vnde vnse nakømelynghe. van rechter witlyker scult. scůldich synt dem. erbarn knapen\ Henneken Leembeken vnde synen eruen\ eluenhůndert mark vnde vyf vnde drůttich mark Lůbescher pennynghe\ also danygher můnte. als tø Lůbeke vnde tø Hamborgh\ ghenghe vnde gheue is. vnde dar en islyk ghůd man dem anderen dar vůl mede don mach ane dat hole gheld\ ♦ Dar vøre sette wy vnde vnse eruen vnde vnse nakømelynghe\ dem vørbenømeden Henneken Leembeken vnde synen eruen tø eneme rechten brůklyken pande\ Graamherde\ dat beleghen is in dem hertoghdoome thø Sleswich\ myd aller tøbehørynghe myd aller vryheyt myd aller rechticheyt vnde myd aller scheede\ als dat an syk beleghen is. beyde drøghe vnde nad. vnde dar nenerleye dyngh buten to beschedene. ane manscop vnde kerkenleen\ vnde vort also vry. als wy vnde vnse vørvaren. dat vørbenømede herde. dat Graamherde hethen is. iee vryghest had vnde beseten hebben\ ♦ Vortmer. so scølen wy vnde wyllen\ wy vnde vnse eruen vnde vnse nakømelynghe. efte nement van vnser weghen. dat vørbenømede Graamherde nicht løsen. efte løsen laten. wilt de vørbenømede Henneke Leembeke leuet\ men wan des vørbenømeden Henneken Leembeken tø kord werd. als want hee dot is is denne. dat wy efte vnse eruen efte nakømelynghe. dit vorbenømede. Graamherde wedder løsen wyllen. van Henneken Leembeken eruen. dat scøle wy vnde vnse eruen vnde vnse nakømelynghe. en. dat eyn ghans iar to vorn to segghen vnde witlyk don. twyschen sůnte Mertens daghe vnde sůnte Niclawes daghe. denne bynnen dem neghesten iare dat denne tøkomende is scøle wy vnde wyllen wy vnde vnse eruen vnde vnse nakømelynghe\ Henneken Leembeken eruen\ gheuen vnde betalen. dessen vørescreuen summen gheldes. als. eluenhůndert mark vnde vyf vnde drůttich mark in also danyghen pennynghen vnde můnte. als hir vørescreuen is. bynnen dem slote. tø Dørnyngh\ ♦ Were ok ift it den vørescreuen. Henneken Leembeken eruen. nicht eueme queme. dessen vørescreuen summen gheldes vp to børende to Dørnyngh. so scøle wy. vnde wyllen. wy vnde vnse eruen vnde vnse nakømelynghe\ Henneken Leembeken eruen. gheuen vnde betalen. dessen vørescreuen summen gheldes in ener anderen sekeren stede in dem hertoghdoome to Sleswich. dar it en beheghelyk is vnde dar en ere gheld vnvntferet sy\ ♦ Vortmer wes de vørbenømede Henneke Leembeke vnde syne eruen vpbøren vnde neethen vth dessem vørescreuen herde. dat Graamherde hethen is\ dat scal me nicht afslan in dem summen des vørescreuen gheldes. ♦ Vortmer. so scøle wy. vnde wyllen wy vnde vnse eruen vnde vnse nakømelynghe. dem vørbenømeden Henneken Leembeken vnde synen eruen in. dessen vørescreuen panden vnde summen. gheldes. alle dyngh to dem besten keren in ghůden truwen vnde nen dyngh tø arghe. ♦ Alle desse vørescreuen stůcke loue wy\ Gherd\ vørbenømet vør vns vnde vor vnse eruen vnde vør vnse nakømelynghe\ myd vnsen medeløuers. als myd vnsem leuen vedderen. Clawese vnde myd vnsem leuen bølen Alberde\ greuen tø Holsten to Stormeren vnde tø Schouwenborgh\ myd ener sameden hand vnde in ghůden trůwen stede vnde vast tø holdene. deme vørbenømeden Henneken Leembeken vnde synen eruen sůnder ienegherleye vørthøgherynghe. arghelist vnde sůnder helperede. de vns vnde vnsen eruen vnde vnsen nakømelynghen møghen to vrømen komen vnde de deme vørbenømeden Henneken Leembeken vnde synen eruen møghen tø scaden komen vnde louen vort tø erer trůwenhand\ hern Benedictus van Aluelde hern Iohan. van Tynen. hern Hinryke van Aluelde ryddere\ Tymmen Leembeken\ Clawes van Aluelde vnde Clawes Leembeken. des vørbenømeden Henneken Leembeken søne. knapen\ ♦ To grøterer betůghnesse al desser vørescreuen stůcke so is vnse ingheseghel. myd den ingheseghelen vnser medeløuere vørescreuen myd wyllen\ witscop\ vnde myd wolberadene m{øv}de endrachtlyken an dessen ieghenwardighen bref henghet. gheuen vnde screuen tø dem Kyle na godes bord. drůtteynhůndert iar. dar na in dem vere vnde neghentighesten iare in der hilghen dryerkøninghe daghe\

Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev og hører det blive læst, både nulevende og fremtidige, at vi Gerhard, hertug af Slesvig og greve af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, og vore arvinger og vore efterkommere i retmæssig, vitterlig gæld skylder den ærlige væbner Henneke Limbæk og hans arvinger 1135 mark lybske penninge i en sådan mønt, som er gængs og gangbar i Lübeck og i Hamburg, og hvormed enhver god mand kan gøre fyldest over for den anden, undtagen hule penge. Derfor pantsætter vi og vore arvinger og vore efterkommere Gram herred, der ligger i hertugdømmet Slesvig, som retmæssigt uindskrænket pant til den fornævnte Henneke Limbæk og hans arvinger med alt, hvad dertil hører, og alle friheder, med alle rettigheder og med alle grænseskel, som det (nu) er beliggende, både tørt og vådt, således at ingen ting skal udskilles derfra undtagen tjenesteydelser og kirkelen, og fremover så frit, som vi og vore forfædre allerfriest har haft og besiddet det fornævnte herred, som hedder Gram herred. Fremdeles så skal vi og vil vi og vore arvinger og vore efterkommere eller nogen på vore vegne ikke indløse det fornævnte Gram herred eller lade det indløse, så længe den fornævnte Henneke Limbæk lever; men når den fornævnte Henneke Limbæk afgår ved døden - når han altså er død - forholder det sig da således, at vi eller vore arvinger eller efterkommere igen vil indløse dette fornævnte Gram herred af Henneke Limbæks arvinger, så skal vi og vore arvinger og vore efterkommere opsige det hos dem og gøre det vitterligt for dem et helt år forinden mellem sankt Mortens dag og sankt Nicolaus dag. Så skal vi og vil vi og vore arvinger og vore efterkommere inden for det næste år, som derpå kommer, give og betale Henneke Limbæks arvinger denne foranskrevne sum penge, nemlig 1135 mark i sådanne penge og mønt, som det er skrevet her foran, på borgen Tørning. Forholder det sig også således, at det ikke passede forskrevne Henneke Limbæks arvinger at modtage denne foranskrevne sum penge på Tørning, så skal vi og vil vi og vore arvinger og vore efterkommere give og betale denne foranskrevne sum penge til Henneke Limbæks arvinger på et andet sikkert sted i hertugdømmet Slesvig, hvor det behager dem, og hvor deres penge måtte være sikre. Hvad den fornævnte Henneke Limbæk og hans arvinger fremdeles oppebærer og nyder fordel af fra dette foranskrevne herred, som hedder Gram herred, det skal man ikke trække fra summen af de fornævnte penge. Fremdeles så skal vi og vil vi og vore arvinger og vore efterkommere med hensyn til dette foranskrevne pant og pengesummen ordne alt på bedste måde for den fornævnte Henneke Limbæk og hans arvinger, oprigtigt og intet til argelist Alle disse forskrevne punkter lover vi fornævnte Gerhard for os og for vore arvinger og for vore efterkommere sammen med vore medlovere, nemlig med vor kære fætter Klaus og med vore kære broder Albrecht, grever af Holsten, af Stormarn og af Schauenburg, samdrægtigt og oprigtigt at overholde stadig og fast over for den fornævnte Henneke Limbæk og hans arvinger uden nogen forhaling, argelist og uden udflugter, som kunde gavne os og vore arvinger og vore efterkommere, og som kunde skade den fornævnte Henneke Limbæk og hans arvinger, og vi aflægger endvidere vort løfte til deres tro hånd over for hr. Benedikt v. Ahlefeld, hr. Johan v. Thienen, hr. Henrik v. Ahlefeld, riddere, Timme Limbæk, Klaus v. Ahlefeld og Klaus Limbæk, den fornævnte Henneke Limbæks søn, væbnere. Til større vidnesbyrd om alle disse forskrevne punkter er vort segl sammen med vore forskrevne medloveres segl med forsæt, vidende og med velberåd hu i samdrægtighed blevet hængt under dette nærværende brev. Givet og skrevet i Kiel år 1394 efter Guds byrd på helligtrekongersdag.