1394

[1394] 24. januar. Kalmar 139

Dronning Margrete meddeler søstædernes borgmestre og råd, at hun ikke ser sig i stand til at deltage ide kommende forhandlinger i Lübeck, og foreslår i stedet forhandlinger andetsteds på et senere tidspunkt.

A: tabt — Aa: Ledreborg ms. nr. 6 (lybsk afskrift fra 1404) f. 205r — Ab: Hamburg Staatsarchiv. Cl. VI nr. 1^a, Vol. 1. Fase. 1a p. 232 — Ac: Stralsund Stadtarchiv. Acta Hanseatica vol. I nr. 9 f. Sv — Ad: Danzig departementsarkiv. 300, 59/3 (»Stadtbuch II«) p. 200 (= gl. p. 178) — Ae: Thorn byarkiv. Ms. VII, 1 f. 98v.

Tryk: Hanserec. IV 164 nr. 191, herefter Mekl. UB. XXII 335 nr. 12616. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 139; DRB. IV:5 nr. 139 (i oversættelse).

Brevet mangler årsangivelse, men må dateres til 1394, da det er optaget i 1394 1. marts, nr. 155.

Tekst efter Aa og Ac:

Nos Margareta dei gracia Norwegie et Swecie regina ac uera heres et princeps regni Dacie prouidis et circumspectis uiris proconsulibus et consulibus ciuitatum maritimarum pronunc in Lubeke ad placita congregatis ♦ Sincero nostro fauore in domino premisso/ ♦ Weten schole gi sunderghen vrunde dat in welker mate hertoghe Iohan vnd wy scheden vmme de degedinghe de handelt wart tho Valsterbode des hope wy dat iuwer stede rad de do dar by weren iw wol berichtet hebben vnd konen iw ok wol berichten/ vnd hopen wy dat wii boden vppe de suluen tiid dat wy do nicht hogher beyden konden/ vnd nicht en brak dat vp vns so vele alse wy beden konden vp der tiid dat wii yo gherne vreede seen hadden/ vnd bidden wy iw vruntliken dat gi dat nicht vor arch vntfan dat wii nemand van vnsen rad konen tho iw senden tho Lubeke vp desser tid darumme haddet vns do secht worden tho Valsterbode dat hertighe Iohan wolde hebben dan vnd annamet dat wii dar boden so hadde wy gherne hir bynnen gesproken/ mit vnsen rade vnd hadden iw gherne gesant en edder twe van en mit wller macht nu darumme dat id vns vnmogelic were dat wy bynnen so korter tiid vns bespreken konden mit vnsen rade edder yenigen van vnsen rade tho iw senden also gi suluen wol besinnen konen darumme dat se verne beseten sind so bidde wy iw vruntlike alse wy vaken gebeden hebben/ dat gi wesen willen vp vnse vnd vnser riken weghene vnd weruen vnse vnd vnser riken beste alse wy iw sunderghen tho gelouen in aller mate; vnd bidden iw dat gi vnse vnschult entfan willen dat wy nemande by vns hebben van vnseme rade nu tho iw tho sendende/ dat got wol weet hadde wy dat betiden geweten wy hadden se dar so gerne gesand alse ienich de dar ys so gherne dar sen hadde/ vnd dat wet ok got wol dat wy gherne mit gantzem willen vrede segen vnd hadden vnd vnse manne dat sulue ♦ Wy hebben ok nicht anders gehort wen also vele alse wy noch sproken hebben van vnse rad seder der tid dat iuwe rad van vns schedede tho Valsterbode a<lse> dat wy moghen iw yo also wol louen alse hertoghe Iohan iw louet wo vns vnd vnse rade sodanich bewaringe schee dat wy vnd vnse rike dar an vorwaret sin wente wy vnde vnse rad hopen des dat gi nicht anders annamen willen men dar wii vnde vnse rike ane vorwaret sin ♦ Ok hope wy dat wy vnde vnse rike scholen des wedder gunst vnde vruntscop van iw vinden/ dat wy vnd vnse manne hebben iwe edder den kopluden in nenerleye mate mit vorrad arghet dat vns witlik ys ys dat ok geschen vns vnwitlik so ys dat nicht vnmogelic de iene de dar broken heft de betere ♦ Item alse iuwen rade de tho Valsterbode weren wol witlik ys vnd wy en en dels suluen berichteden vnd hadden so gherne vurder berichtet hadden se so varlosen nicht en wech getoghen dat vns nutte duchte wesen beyde vor iw vnd den menen kopluden vnd vor vns vnd vnse rike dat gi der menen stede rad vnd wy mit vnsen rade tho samende qwemen vp ener stede in dat rike tho Denemarken dar vns vp beyden siden mogelik were tho komende eft wy mit der hulpe godes ienigerleye stucke spreken edder handelen konden vnd mochten de tho vrede mochten drapen edder tho endracht beyde tho lande vnd tho watere vnd duchte iw de nu tho Lubeke tho samende komen sind hir icht vmme wesen dat gi vns dat by tiden willen tho enbeden vnd also langhe dat wy vnd vnse rad dar by tiden moghen tho komen wente gi wol weten dat de wynter hir lengher liggende blift in dessen landen dan war in andern landen vnd vnse rad ys wyde beseten alse iw wol witlik ys ♦ Werit ok sake dat gi des ouerenich sind edder ouerenich werden dat gi icht don willen vppe de zeerouers edder vppe de iennen de de koplude arghet hebben vp dessen iaren efte gi dar tho bedroften vnsen rad vnd vnse hulpe dat gi vns dat by tiden enbeden willen/ ♦ Wy hebben vns vaken hir tho boden men doch konde vns hir nen antwerd dar van wedder werden duchte iw beter wesen vmme der menicheit vnd vmme der koplude beste vnd vrede willen beyde tho lande vnd tho watere dat gi rameden ienigher daghe stunde ed der vrede twisschen hertoghen Iohanne vnd sinen hulperen vnde vns vnd vnsen riken so dat de hertoge vnd wy mit vnser beyder rad vnd mit iw der menen stede rad mochten altomale tho samene komen vp ene tiid efte gi prouen konen mit godes hulpe eft it tho ienigerleye ende edder vrede drapen mochte dar ynne vnde in alle dessen vorscreuen stucken ramet vnse vnd vnses rikes beste alse wy iuwer wisheit sundergen tho gelouen doch so dat wy vnd vnse rike dar ane vorwaret sin vnd scriuet vns by dessem boden Iohanne Bryms vnsem scriuere en antwert vmme alle desse vorscreuene stucke vnd doet wol vnd endet en varlozen van iw wedder tho vns ♦ Dar mede beuele wy iw gode ♦ Scriptum in castro nostro Kalmarn in profesto conuersionis sancti Pauli nostro sub secreto.

Vi Margrete, af Guds nåde Norges og Sveriges dronning og ret arving til og fyrstinde af Danmarks rige, til de forstandige og omsigtsfulde mænd, borgmestre og rådmænd i søstæderne, for tiden forsamlet i Lübeck til forhandlinger.

Vor oprigtige gunst i Herren forudskikket. al vide, særlige venner, hvorledes hertug Johan og vi skiltes ved de forhandlinger, der blev ført i Falsterbo. Herom håber vi, at Eders stæders råd, der dengang var med dér, har underrettet Eder nøje og også (fremover) kan underrette Eder nøje derom, og vi håber, at vi på dette samme tidspunkt tilbød (så meget), at vi dengang ikke kunde tilbyde mere, og det skortede fra vor side ikke på, så meget som vi (nu engang) på det tidspunkt kunde tilbyde, at vi i sandhed gerne havde set fred, og vi beder Eder venligt om, at I ikke opfatter det som ondskab, at vi på dette tidspunkt ikke kan sende nogen fra vort råd til Eder i Lübeck; thi var det dengang i Falsterbo blevet sagt os, at hertug Johan vilde gøre og tage imod, hvad vi tilbød dér, så havde vi gerne talt med vort råd i mellemtiden og havde gerne sendt Eder en eller to af dem med fuldmagt. Eftersom det nu var umuligt for os, at vi i løbet af så kort tid kunde rådslå med vort råd eller sende nogen fra vort råd til Eder, som I selv godt kan forestille Eder, fordi de bor langt borte, så beder vi Eder venligt, således som vi ofte har gjort det, om, at I vil tale på vore og vore rigers vegne og sørge for vort og vore rigers bedste, som vi i særdeleshed tiltror Eder det på alle måder, og vi beder Eder om, at I vil modtage vor undskyldning for, at vi ikke har nogen fra vort råd hos os at sende til Eder lige nu. Gud ved for vist, at havde vi vidst det i tide, så havde vi sendt dem derhen lige så gerne, som nogen, der er til stede dér, gerne havde set (dem) dér. Og Gud ved det også for vist, at vi gerne af hele vort hjerte så og havde fred, og vore mænd ligeså. Siden den tid, da Eders råd skiltes fra os i Falsterbo, har vi heller ikke hørt andet fra vort råd end så meget, som vi hidtil har drøftet, nemlig at vi bestemt kan stole lige så meget på Eder, som hertug Johan stoler på Eder, såfremt der ydes os og vort råd en sådan garanti, at vi og vore riger er sikrede derved; thi vi og vort råd håber, at I ikke vil vedtage andet, end hvad vi og vore riger er sikrede ved. Desuden håber vi, at vi og vore riger hos Eder igen skal finde gunst og venskab, fordi vi og vore mænd ikke på nogen måde med forsæt har voldt Eders folk eller købmændene skade, som det er vitterligt for os. Er det dog sket uden vort vidende, så er det ikke umuligt, at den, der har forbrudt sig, råder bod derpå. Som det fremdeles er klart for Eders råd, der var i Falsterbo, og (hvilket) vi dels selv meddelte dem og meget gerne havde meddelt yderligere, hvis de ikke var draget af sted så pludseligt, så syntes det os at være nyttigt både for Eder og hansekøbmændene og for os og vore riger, at I, hansekøbmændenes råd, og vi med vort råd kom sammen på et sted i Danmarks rige, hvor det var muligt for os på begge sider at komme, (med henblik på), om vi med Guds hjælp kunde og formåede at drøfte eller forhandle nogle punkter, der kunde sigte mod fred eller mod endrægtighed, både til lands og til vands. Og skulde I, som nu er kommet sammen i Lübeck, synes herom, så ønsker vi, at I vil meddele os det i god tid og så længe (i forvejen), at vi og vort råd rettidigt kan komme dertil; thi I ved godt, at vinteren her i disse lande varer længere end nogetsteds i andre lande, og vort råd er bosat vidt omkring, hvilket I godt ved. Forholdt det sig også således, at I er enige eller bliver enige om, at I vil gøre noget mod sørøverne eller mod dem, der i disse år har skadet købmændene; om I dertil havde behov for vort råd og vor hjælp, (så ønsker vi), at I i tide vil lade os det vide. Vi har ofte tilbudt os hertil; men alligevel kunde vi ikke få noget svar tilbage herpå. Skulde I synes, at det var bedre for almenheden og for købmændenes bedste og for freden, både til lands og til vands, at I berammede nogle møder, tidspunkter eller (forhandlinger om) fred mellem hertug Johan og hans hjælpere og os og vore riger, således at hertugen og vi, hver med sit råd, og med Eder, hansestædernes råd, alle kunde komme sammen på et tidspunkt: hvis I med Guds hjælp kan prøve, om dette kunde sigte mod nogen som helst afslutning eller fred, så skal I deri og i alle disse foranskrevne punkter have vort og vort riges bedste for øje, således som vi i særdeleshed tiltror Eders visdom det, men sådan, at vi og vort rige derved er sikrede. Og skriv os gennem dette bud, vor skriver Jens Bryms, et svar om alle disse foranskrevne punkter. Og vær så venlige straks at sende ham tilbage fra Eder til os. Dermed befaler vi Eder til Gud. Skrevet på vor borg Kalmar, dagen før sankt Paulus' omvendelsesdag under vort sekret.