1394

[1394. o. 23. april]. 194

Rådet i Elbing meddeler som repræsentant for de preussiske stæder stæderne i Livland, at en del af godset fra Arnold Dukers skib, der strandede på Bornholm, ulovligt er blevet købt af hansekøbmænd, og at klage herover er forelagt højmesteren for den tyske orden.

A: tabt — Aa: Thorn byarkiv. Ms. VII, 1 f. 101v med overskrift øverst på siden Briff geschrebin von diser gemenen stete wegen von Prusen an dy gemenen stete von Liflande sub sigillo Elbingensium\ non est aliarum ciuitatum in recessu.

Tryk: Hanserec. IV 185 nr. 206 — Hans. UB. V 88 nr. 159 (begge under 25. april). Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 194; DRB. IV:5 nr. 194 (i oversættelse).

Brevet er optaget i 1394 23. april, nr. 192.

Tekst efter Aa:

Na dem grute. ♦ Heren vnd leuen vrunde. ♦ Wy doen iuwer wisheit clegelik tů weten vnd ok alze wy wol gelouen dat et i{wo} witlic is geworden wů dat nů in dem herueste negest geleden een schiphere Arnd Duker genomet syn schip vp Borneholm heft vorloren dar wy drapliken groten schaden van hebben genomen doch io dat gut van dem bisschoppe vnd van synem vogede vnd van synen luden redeliken wol wart geborgen/ dar vns dat mynste deel ez von geworden vnd wy doch godis recht tů dem vnsen hebben/ na lide der privilegie des rikes van Denemarken dat i{wo} wol oppenbare witlic is ♦ Vnd des suluen gudis alze wandes vnd anders gudis dat vns tůbehorende is/ en deel lude vppe deme lande tů Borneholm hebben gekoft dat doch kegen dy ordinancie is der gemenen stede der hense des iuwer wishet wol tů gedengkende stet/ ♦ Vnd dyt hebbe wy vnsem heren dem homeister geclaget vnd vore gelecht wů dat etlike koplude vppe Borneholm syn gewest vnd vnse want vnd ander gut dar hebben gekoft dat openbare van den steden der gemenen hense is vorboden/ na der ordinancie van en geordineret vnde gemaket ♦ Des so heft vnse here dy homeister vns syne vulbort vnd willen dar tů gegebin wor wy zodan lude derfaren vnd hebben moghen/ dat wy dy sullen vpholden vnde darmede doen alse dy stede ouer een hebben gedraghen ♦ Hir vmme leuen heren vnde vrundes so dut wol vmme vnsen willen/ als wy gerne vmme iuwen willen wolden doen oft et i{wo} alzo were gelegen eft ghy erne met i{wo} in den steden adir in dorppern moghen hebben vnd % vtvraghen enen dy Herman Grael is genomet vnd en gefangen willet holden vnd dat gut dat hee in Liflande adir anders woer by i{wo} heft willet holden tu truwer hand/ vnd wes hee i{wo} bekennet dat ghy vns dat willet scriuen vnd en in guder beheltnisse holden/ alzo lange bet dat wy i{wo} anders tůscriuen moghen/ ♦ Varet wol ♦ Gescreuen vnder vnsem ingezegel van der stede wegen van Prusen/ dy tů daghe plegen to vorgaderen etcetera.

Consules Elbingenses

Efter hilsenen.

Herrer og kære venner. Som klagere lader vi Eder, vise mænd, vide, ligesom vi også bestemt tror, at det er blevet vitterligt for Eder, at en skipper ved navn Arnold Duker forgangne efterår har mistet sit skib ved Bornholm, hvorved vi har lidt umådelig stor skade; imidlertid blev godset i alt fald bjærget på redelig vis og sikkert af bispen og af hans foged og af hans folk. Deraf fik vi den mindste del (tilbage), og vi har da Guds ret til vort (gods) efter ordlyden af Danmarks riges privilegier, hvilket I helt åbenbart er vidende om. Og dette samme gods, nemlig klæde og andet gods, der tilhører os, har en del folk på landet Bornholm købt noget af, hvad der da er imod de almindelige hansestæders forordning, hvilket det tilkommer Eder, vise mænd, at overveje nøje. Og dette har vi klaget over og forelagt vor herre, højmesteren, (nemlig) hvorledes nogle købmænd har været på Bornholm og dér har købt vort klæde og andet gods, hvilket åbenlyst er forbudt af de almindelige hansestæder efter den forordning, der er lavet og vedtaget af dem. Derfor har vor herre, højmesteren, givet os sin fuldmagt og billigelse til, at vi, hvor som helst vi opdager og kan pågribe sådanne folk, skal anholde dem og gøre med dem, således som stæderne er blevet enige om. Herfor, kære herrer og venner, vis os den godhed, ligesom vi gerne vilde vise Eder den godhed, hvis I var i samme omstændigheder, at I, hvis I på nogen måde hos Eder i stæderne eller i landsbyerne kan pågribe og efterspørge en, der hedder Herman Gral, (da) vil holde ham fangen og til tro hånd vil opbevare det gods, som han har i Livland eller andetsteds hos Eder, og hvis han over for Eder tilstår, (så ønsker vi,) at I skal skrive det til os og holde ham i sikker forvaring så længe, indtil vi er i stand til at skrive andet til Eder. Lev vel.

Skrevet under vort segl på de preussiske stæders vegne, som plejer at forsamles til møde o.s.v.

Rådmændene i Elbing.