forrige næste

Tekst efter Aa:

An di erbaren lude. borgermeistere vnde den meneghe rad tu Danczike vnsen sunderliken guden vrunt etcetera Iacobus dei gracia archiepiscopus Lundensis Suecie primas et apostolice sedis legatus ♦ Vnzen vruntliken groet tuvoren. ♦ Weten schole gi dat wi vnser vrowen der konigynnen bref gekreghen hebben. vnde dar ane wol vornomen hebben/ dat gi ouer vns geclaged hebben. vor eer vmme dat wa<n>d dad dar blef vor Bornholm. vnde se vns sere dar vmme bat an ereme breue/ dat wi dat alzo vlygen scholden/ dat noch se edder wy schult hadden ieghen iw/ alzo wi ok hopen dat wi van rechtes weghene nene schult hebben scholden/ wente dat is vele grouer vor iw gesecht vmme dat gud wen dat ys/ ♦ Ok hadden de koplude enen ende mit den lantluden ér wi dar tu quemen. ♦ Vnde na des hebbe wy deme meistere van Prussen vaken tuscreuen eft dar iemand were de nicht vol hadde gekregen dat he vns ene sende wi wolden an synen mynnen bliuen vns en ys neman gekomen. ♦ Is id dat gi vns io schuldegen willen/ alzo wy hopen dat wy neyne schult hebben/ so wille wy komen vor vnze vrowen de konighynnen. wen de stede van Prutczen vnde se tusamende komen. vnde d{oe}n wes se vns secht dat wy van rechtes weghene d{ue}n scholen. ♦ Wi bidden desses breues een antworde ♦ Vnde wetet dat vns de koninginne al tid dar vmme gebeden heft dat wi den kopluden van Prussen sunderliken gut wezen scholden alze wi ok hopen dat wy gedan hebben/ vnde alle tiid gerne hir na dun willen ♦ Ualete in Christo ♦ Scriptum Syluisborgis feria tercia post domi nicam quasimodogeniti nostro sub secreto.

Jakob, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas og det apostoliske sædes legat, til de ærbare folk, borgmestre og det menige råd i Danzig, vore særlig gode venner o.s.v.

Vor venlige hilsen tilforn. I skal vide, at vi har fået vor frues, dronningens, brev og deri klart har forstået, at I har klaget til hende over os angående det klæde, der ved strandingen blev på Bornholm, og hun bad os i sit brev mindeligt om, at vi skulde ordne det således, at hverken hun eller vi var Eder noget skyldige, således som vi også håber, at vi ifølge lov og ret ikke skulde være nogen noget skyldige; thi sagen med godset er blevet fremstillet meget grovere over for Eder, end den er. Desuden havde købmændene en aftale med befolkningen, før vi kom til. Og derefter har vi ofte skrevet til højmesteren i Preussen, at han, hvis der var nogen, der ikke havde fået fuld erstatning, skulde sende én til os, (og) vi vilde forblive i hans venskab; (men) der er ikke kommet nogen til os. Er det således, at I virkelig vil anklage os, skønt vi håber, at vi ikke er nogen noget skyldige, så vil vi komme til vor frue, dronningen, når de preussiske stæder og hun samles, og gøre, hvad hun siger til os, at vi ifølge lov og ret skal gøre. Vi beder om et svar på dette brev. Og I skal vide, at dronningen altid har bedt os om, at vi skulde være særlig godsindede over for købmændene fra Preussen, således som vi også håber, at vi har været og fremover altid gerne vil være. Lev vel i Kristus. Skrevet i Sølvesborg tirsdag efter søndagen Quasi modo geniti.